KIS-redaktionen: Vi bringer denne analyse af krigen i Ukraine forfattet af Joe Luria der er amerikaner og kritiker af USA` s forsvars-og udenrigspolitik med et omfattende kendskab de indenrigspolitiske strømninger med et særligt fokus på PNAC og de Neokonservative.
Joe Luria er til daglig chefredaktør på Consortium News og tidligere FN-korrespondent for The Wall Street Journal, Boston Globe og andre aviser.
Af Joe Lauria – 20. september – 2024.
Den 7. marts 2022, to uger efter, at Moskva gik ind i borgerkrigen i Ukraine, fortalte den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken til CBS News, fra Moldova, at USA ville give NATO-medlemmet Polen “grønt lys” til at sende Mig-29 kampfly til Ukraine for at håndhæve en flyveforbudszone mod russiske fly.
Forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og senatets flertalsleder Chuck Schumer, støttede også flyveforbudszonen.
Men i løbet af få dage skød Pentagon ideen ned, da den skabte en efterfølgende kamp mellem udenrigsministeriet og medlemmer af kongressen der ville forhindre en direkte NATO-militær konfrontation med Rusland.
En konfrontation der potentielt kunne udløse historiske ufattelige rædsler.
En flyveforbudszone “kan resultere i en betydelig russisk reaktion, der kan øge udsigterne til en militær eskalering med NATO,” ifølge daværende Pentagon-talsmand, John Kirby.
Præsident Joe Biden blev fanget midt i denne kamp.
Presset på Det Hvide Hus fra medlemmer af Kongressen og pressekorpset, var ubønhørligt og hensynsløst og havde til hensigt at bringe NATO direkte ind i krigen.
Biden holdt til sidst med forsvarsministeriet, og han kunne ikke være mere tydelig i forhold til hvorfor.
Han var imod en NATO-flyveforbudszone over Ukraine, der kæmper mod russiske fly, sagde han, fordi “det kaldes tredje verdenskrig, okay? Lad os lige få det på det rene her gutter. Vi vil ikke udkæmpe den tredje verdenskrig i Ukraine.”
Den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin bakkede ham op:
“Præsident Biden har været tydelig i sin udmelding om, at amerikanske tropper ikke vil bekæmpe Rusland i Ukraine, for hvis der etableres en flyveforbudszone, er man i hvert fald nødt til at konfrontere russiske fly for at håndhæve denne flyveforbudszone. Og igen, det ville bringe os i krig med Rusland.”
(Strategien var, og er tilsyneladende stadig, at vælte den russiske regering gennem en proxy-modoffensiv og en økonomisk-og informationskrig,- ikke en direkte militær.)
Blinken, der overtrådte alle regler ved at tale hen over hovedet på præsidenten og Pentagon, tabte denne første runde og det er overraskende, at han beholdt sit job.
Men han overlevede og er nu tilbage med mere vanvid.
Ubarmhjertig
Blinkens hensynsløshed dukkede op igen i sidste uge, da han spredte en historie – ivrigt samlet op af The Guardian og The New York Times – om, at Biden ville godkende en britisk anmodning om tilladelse til, at kunne affyre deres Storm Shadow-missiler dybt ind i Rusland.
The Guardian skrev den 11. september følgende:
“Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, gav sit stærkeste hint til dato om, at Det Hvide Hus er ved at ophæve sine restriktioner overfor Ukraine om at bruge langdistancevåben leveret af vesten, på vigtige militære mål inde i Rusland, med en beslutning, der virker til allerede at være foretaget.
Blinken talte i Kiev sammen med den britiske udenrigsminister, David Lammy, og sagde, at USA ‘fra dag ét’ havde været villig til at tilpasse sin politik, efterhånden som situationen på slagmarken i Ukraine ændrede sig. “Vi vil fortsætte med at gøre dette,” understregede han.
For at affyre britiske Storm Shadows ville Ukraine være afhængig af teknisk støtte fra engelske soldater på jorden i Ukraine, for rent faktisk at at være i stand til at opsende dem.
Amerikansk satellit GPS-støtte ville også være nødvendig.
Den tyske kansler Olaf Scholz afslørede i starten af året, at de britiske soldater allerede befinder sig i Ukraine.
Det ville med andre ord være et NATO-angreb på Rusland,- i ukrainsk forklædning.
Det ville betyde, at USA og Storbritannien ville være i krig med Rusland, noget Blinken ser ud til at ønske sig, og har sagt, vil komme til at ske.
Dagen efter advarede den russiske præsident Vladimir Putin om, at afsendelse af sådanne missiler ind i Rusland “vil betyde, at NATO-lande, USA og europæiske lande, er i krig med Rusland. Og hvis dette er tilfældet, vil vi, med tanke på ændringen i konfliktens essens, træffe passende beslutninger som reaktion på de trusler, der vil blive rettet mod os.”
Ikke desto mindre bragte The New York Times en artikel samme dag med overskriften: “Biden er klar til at godkende Ukraines brug af langtrækkende vestlige våben i Rusland.”
The Guardian tilføjede:
“Britiske regeringskilder indikerede, at der allerede var truffet en beslutning om at tillade Ukraine at bruge Storm Shadow krydsermissiler på mål inde i Rusland, selvom det ikke forventes at blive offentliggjort på fredag, når Starmer møder Biden i Washington DC.”
Blinkens ord vakte åbenbart den britiske premierminister Keir Starmer´s håb om, at han ville kunne tilfredsstille sit ønske om at angribe Rusland med sin nations arsenal af langtrækkende missiler, på trods af Putin´s udmelding om, at det betød direkte krig med NATO.
Blinken og briterne forsøger at føre os til randen af ragnarok.
Fornuft i Arlington
Bortset fra, at Pentagon, leverandøren af den mest monstrøse vold i verdenshistorien, lige har forhindret en eskalering af konflikten..
For i det mindste, for anden gang, hvad vi ved af, har Pentagon indtil videre prioriteret freden frem for Blinken´s neokonservative hensynsløshed.
Starmer blev sendt tilbage på sit chartrede British Airways-fly fra mødet i Det Hvide Hus for at slikke sine sår.
Han var åbenbart, af Blinken, blevet forledt til at tro, at aftalen var definitiv: at USA ville lade Storbritannien angribe Rusland med dets langrækkende missiler ved hjælp af amerikansk teknologi, selv om USA ikke ville tillade, at dets egne langrækkende ATACMS skulle bruges.
The Times of London rapporterede, at fordi Biden tilbageholdt godkendelsen “overraskede det britiske embedsmænd, der havde lyttet nøje til antydninger fra Antony Blinken, den amerikanske udenrigsminister, om, at Amerika var på vej mod at godkende Storm Shadow, et engelsk-fransk våben, der er afhængig af amerikanske GPS-styringssystemer.”
Starmer´s mani efter at ramme Rusland illustrerer den britiske elites fortsatte patologiske had til Rusland, der strækker sig århundreder tilbage, sammenlignet med en måske mere tempereret, men bestemt, amerikansk geostrategisk rivalisering med Moskva.
Bidens begrænsninger overfor de neokonservative
Biden har bevist, at han er fortaler for krig ved hans støtte til den ulovlige invasion af Irak og hans medvirken til folkedrabet i Gaza, som de mest uhyggelige eksempler.
Ligesom de to præsidenter før ham, tillod Biden neokonservative, at placere sig ind i magtpositioner i hans administration.
Men i hvilket omfang Biden selv er neocon eller traditionel krigsmager, fremstår tvivlsomt.
Som Washington aktør i mere end et halvt århundrede, ser han ud til at respektere militærets dømmekraft om militære anliggender, og på sine gode dage forstår han, at selv Amerika har grænser.
Barack Obama lod Hillary Clinton, “Dronningen af Krigsmagere”, bringe Neocon Dronningen, Victoria Nuland, ind i sin administration.
Donald Trump lod neoconerne, John Bolton og Mike Pompeo, ind i sit.
Og Biden har Blinken (og for en tid også Nuland.)
I stedet for at forvise disse mennesker, får de lov til at blive hængende og trække USA ind i stadigt mere farlige fiaskoer: Irak, Afghanistan, Gaza og Ukraine, mens de efterlader sig et bjerg af spildte dollars og et hav af blod.
Som karrieremand sagde Blinken hvad der var nødvendigt, for at nå dertil hvor han er.
Obama besluttede klogt i 2015 ikke at bevæbne Ukraine efter det Nuland-og Biden-ledede kup i 2014, fordi han ikke ønskede at tirre Rusland, for hvem han sagde, at Ukraine var en vital interesse, mens det ikke var det for USA.
Obama frygtede også, at amerikanske våben ville falde i hænderne på “bøller”, hvilket betyder neonazistiske Azov-typer, noget som Obama godt var klar over.
Blinken var på det tidspunkt Obamas viceudenrigsminister.
For at støtte præsidentens holdning fortalte han ved en konference i Berlin:
»Hvis du spiller på militærterrænet i Ukraine, spiller du op mod Ruslands styrke, for Rusland er lige ved siden af. Det har en enorm mængde militært udstyr og militær styrke lige ved grænsen. Alt, hvad vi kan gøre som lande, med hensyn til militær støtte til Ukraine, vil sandsynligvis blive matchet og derefter fordoblet og tredoblet og firdoblet af Rusland.”
Men da han var blevet befriet fra Obamas begrænsninger, sluttede han sig til Bidens aggressive Ukraine-politik i toppen af udenrigsministeriet.
Fra den position, og med et magtvakuum i Det Hvide Hus på grund af Bidens demens, har Blinken åbenlyst presset neocon-dagsordenen igennem, som tydeligt fremgår af 2000-rapporten fra Project for a New American Century.
Og hvad er så den dagsorden?
I en anden tidsalder, før det blev et beskidt ord, ville det med stolthed være blevet udråbt som imperialisme.
Den indeholder mere hybris og følelse af uovervindelighed og straffrihed end noget andet imperium i historien.
PNAC lader det være klart, at ingen magt, eller alliance af magter, vil få lov til at rejse sig for at stå i vejen for neoconernes vanvittige søgen efter at udnytte amerikansk magt til at opnå verdensherredømme.
En alliance af magter som f. eks.Kina, Rusland og BRICS-landene, der kun er accelereret i opposition til den vanvittige neokonservative fremfærd.
Uanset de mange katastrofer, der hober sig op, som især Irak, Palæstina og nu Ukraine, er de neokonservative hverken afskrækkede eller hæmmede.
Det handler om magt og myrderier, men er gjort velsmagende for dem selv med et farvet sprog om, at “USA redder verden og udbreder demokrati”.
Deres tro på overherredømme, indhyllet i et amerikansk flag, forbliver fanatisk, uanset hvilken død og ødelæggelse de forårsager. De forstår ikke, at amerikansk magt har grænser, og for at teste det, risikerer de alt.
I 2019 slog Blinken sig sammen med den ærke-neokonservative Robert Kagan for at skrive en artikel i Washington Post, der argumenterede for en mere aggressiv brug af amerikansk magt i udlandet og imod amerikanske indenlandske tendenser til anti-interventionisme.
Med Kagans kone, Nuland, ude af Biden Administrationen og National Security Advisor Jake Sullivan, der har afgørende betydning side om side med realisterne, fremstår Blinken som den ubestridte leder af dem George H.W. Bush kaldte “de skøre i kælderen”.
Det var 30 år siden.
De Neokonservative er i toppen af regeringen nu, og kun tilbageholdenhed fra Pentagon og Sullivans overtalelse, bragte Biden tilbage fra randen af ragnarok.
For nu……..
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Official State Department photo/ Chuck Kennedy
KIS-redaktionen