
KIS-redaktionen: Det er et uomtvisteligt faktum at overdødeligheden i Vesten er steget signifikant efter udrulningen af Covid-19 mRNA “vaccinerne”. Det viser tal fra bl.a. Our World in Data.
Vi ser bl.a. i Danmark en forhøjet dødelighed af alle årsager på gennemsnit 10 %, i forhold til gennemsnittet fra 2015-2019.
Alene denne skræmmende korrelation burde for længst have startet videnskabelige undersøgelser på landets universiteter men også have rejst store overskrifter i medierne.
Imidlertid er der stille som var det et tabu. For vaccinerne virkede jo.
Det sagde Søren og Mette jo selv…..
Vi bringer derfor nedenstående artikel hvori det med største videnskabelige tydelighed dokumenteres, at Covid-19 mRNA-“vaccinerne” bestemt IKKE er, eller var, den succes-historie som myndighederne prøver at narre befolkningen til at tro.
Det har skabt en stor gruppe af vaccineskadede i Danmark og medført en enorm mistro til sundhedssystemet i Danmark blandt befolkningen – fordi vi blev løjet overfor.
“Tag vaccinen og undgå at du smitter andre” blev vi dagligt tudet ørene fulde af, i presse og indkøbscentre.
Men de genterapeutiske injektioner var aldrig testede for transmission ifølge Pfizer.
Ej heller var de sikre og effektive.
Måske er det netop årsagen til, at emnet er tabu i medierne og blandt tavse stumme politikere.
At indrømme at man er blevet snydt er sværere end at indrømme at man har taget fejl.
Det er en skændsel for vort land og vil blive dømt hårdt af historien.
Må der komme modige og frygtløse politikere ind i folkestyret.
God læsning!

Af Michael Nevradakis, Ph.D – 30. maj – 2025
Den sundhedsfaglige kommentator John Campbell, ph.d., undersøgte forskellene i dataene for overdødelighed på tværs af lande med varierende mRNA COVID-19-vaccinationsrater. “Det er slutningen af maj 2025, og vi ser stadig overdødelighed i de fleste vestlige lande, men ikke i østlige lande. Hvad kunne forskellen muligvis være?” spurgte han.

Fem år efter COVID-19-pandemiens udbrud er niveauet af overdødelighed fortsat høj i de fleste vestlige lande, hvor mRNA COVID-19-vacciner blev administreret i vid udstrækning, men niveauet er lavere i lande, hvor mRNA-vacciner var mindre almindeligt anvendte, ifølge den medicinske kommentator John Campbell, ph.d.
I sit YouTube-show i denne uge analyserede Campbell overdødelighedsdata fra Our World in Data for 20 lande. Han undersøgte forskellene i overdødelighedstal på tværs af lande med varierende mRNA COVID-19-vaccinationsrater.
Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC), defineres overdødelighed forbundet med COVID-19 som “forskellen mellem det observerede antal dødsfald i bestemte tidsperioder og det forventede antal dødsfald i de samme tidsperioder.”
“Det er slutningen af maj 2025, og vi ser stadig overdødelighed i de fleste vestlige lande, men ikke i østlige lande. Hvad kunne forskellen overhovedet være?” spurgte Campbell.
Overdødeligheden er fortsat høj i USA, hvor de mellem 2020 og begyndelsen af 2025 var mindst 10 % højere end gennemsnittet fra 2015 til 2019. Overdødeligheden i USA steg kraftigt i anden halvdel af 2021 til begyndelsen af 2022 og nåede 46 %.
“Vi ser overdødeligheden i USA lidt over 10%-linien i en ret lang periode,” sagde Campbell. “Dette er et vedvarende problem sammenlignet med niveauet fra 2015 til 2019.”
CDC-data offentliggjort i 2023 viste 155.000 overdødeligheds-tilfælde i 2020 og 2021 blandt personer i alderen 15-64 år.
Campbell observerede lignende høje overdødelighedsrater i adskillige andre “højt vaccinerede” vestlige lande i samme periode, der lå på omkring 10 % i Australien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Israel, New Zealand, Holland, Singapore og Storbritannien, og mellem 10 % og 20 % i Canada og Irland.
“Det ligner et enormt antal overdødelighedstilfælde ud over dem, der er gået bort som følge af pandemien og den dårlige forvaltning under pandemien,” sagde Campbell.
Med henvisning til Sydkorea, et andet “højt vaccineret” land, hvor overdødelighedsraten så sent som sidste år var over 20 %, sagde Campbell, at disse er “forfærdelige tal, som der simpelthen ikke bliver talt om.”
Hidtil usete overdødelighedstal giver anledning til alvorlig bekymring
Campbell henviste til overdødelighedstal fra Our World in Data for flere ikke-vestlige lande, herunder Armenien, Georgien, Rumænien og Rusland, hvor tallene fra slutningen af 2021 og fremefter har været under gennemsnittet.
“Dette er præcis, hvad vi ville forvente som følge af pandemien, hvor sårbare mennesker af forskellige årsager ikke længere er iblandt os,” sagde Campbell. Han bemærkede, at i nogle af disse lande, herunder Rusland, “havde de tilfældigvis ikke nogen mRNA-vaccineudrulning.”
Campbell mener, at de højeste rater af overdødelighed findes i lande, hvor administrationen af mRNA COVID-19-vacciner var mest udbredt. Som svar på kritikken af, at korrelation ikke er lig med årsagssammenhæng, sagde Campbell, at korrelation som et minimum berettiger yderligere undersøgelse.
“Hvad der ligger bag denne årsagssammenhæng, kan vurderes ud fra større sammenhænge. Så har vi sammenhænge i stor skala, der er konsistente mellem lande? Kan vi se, at det er konsistent mellem lande … hvor andre forklaringer er usandsynlige?” spurgte Campbell.
Campbell henviste også til en videnskabelig artikel fra 2024 i BMJ Public Health, der analyserede overdødelighed i 47 vestlige lande mellem 2020 og 2022. Ifølge artiklen har “overdødeligheden under COVID-19-pandemien været betydelig” og nåede næsten 3,1 millioner på tværs af de lande, der blev undersøgt i denne periode.
“Dette er uden fortilfælde og giver anledning til alvorlig bekymring,” konkluderede rapporten. “Denne indsigt i den samlede overdødelighed af alle årsager, siden starten af COVID-19-pandemien, er et vigtigt første skridt for øget kvalitativ beslutningstagning i fremtidige sundhedskriser.”
Ifølge rapporten bidrager forfatterne blandt andet med fokusområderne “COVID-19-infektion, indirekte virkninger af inddæmningsforanstaltninger og COVID-19-vaccinationsprogrammer.”
“Det er udfordrende at skelne mellem de forskellige årsager,” sagde forfatterne og henviste til forskelle i, hvordan dødsfald registreres, og hvordan dødsårsager tilskrives på tværs af lande, mens “der mangler konsensus i det medicinske samfund om, hvornår en afdød smittet med COVID-19 skal registreres som et COVID-19-dødsfald.”
Stigende antal undersøgelser forbinder overdødelighed med vacciner og pandemiforanstaltninger
I det seneste år har adskillige fagfællebedømte studier konkluderet, at COVID-19-vacciner og modforanstaltninger overfor pandemien, sandsynligvis har bidraget til stigningen i antallet af overdødelighedsrater.
En undersøgelse, offentliggjort sidste måned i tidsskriftet Scientific Reports, viste, at i en stikprøve på syv hospitaler i Athen, Grækenland, i løbet af 2022, var næsten halvdelen af dødsfaldene der blev tilskrevet COVID-19, ikke relateret til virussen.
BMJ Public Health-artiklen bemærkede også, at forskning har “bekræftet en dyb underrapportering af bivirkninger, herunder dødsfald, efter immunisering(red: “vaccination”)”, og at der “mangler konsensus i det medicinske samfund om bekymringer om, at mRNA-vacciner kan forårsage mere skade end oprindeligt forudsagt.”
Sidste år offentliggjordes en undersøgelse af overdødelighed i 125 lande under COVID-19-pandemien, som viste, at et højere antal overdødelighedsrater, mere end gennemsnittet, skyldtes sundhedsvæsenets indsats og COVID-19-vaccinerne.
Et fagfællebedømt studie offentliggjort i marts i Discover Medicine viste, at Japan registrerede en unormal stigning i overdødelighed i årene siden COVID-19-vaccinerne blev introduceret.
Et fagfællebedømt studie offentliggjort i juli 2024, i European Society of Medicines officielle tidsskrift, Medical Research Archives, viste, at raten af overdødelighed i Australien er positivt korreleret med antallet af modtagne COVID-19-boostervaccinationer.
Et studie fra juni 2024 offentliggjort i tidsskriftet Microorganisms viste, at COVID-19-vacciner var forbundet med stigninger i dødelighed af alle årsager, i Italien.
Og et studie fra februar 2024, offentliggjort i Journal of Community Medicine and Public Health, viste en “betydelig, statistisk signifikant” stigning i dødelighed af alle årsager på Cypern i 2021 og 2022, efter udrulningen af COVID-19-vaccinerne.
BMJ Public Health-rapporten opfordrede politikere til “grundigt at undersøge de underliggende årsager til vedvarende overdødelighed.”
Campbell er enig. Campbell bemærker, at der ikke har været nogen sådan undersøgelse i Storbritannien, og siger, at han er “skuffet” over, at regeringer, retssystemet og retsmedicinere ikke har undersøgt de mulige årsager, der bidrager til stigninger i overdødelighed.
“Måske er liv ikke vigtige. Måske har vi vigtigere ting at lave,” siger Campbell. “Jeg ville have troet, at menneskeliv er ret vigtige, men hey, måske tager jeg fejl.”
Se videoen med Dr. John Cambell herunder:
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: dada_design/ Unsplash

KIS-redaktionen