KIS-redaktionen – 6. august – 2025
Israelske IDF-soldater har vidnet i en høring i Knesset om de kontra-ordrer de modtog om ikke at patruljere tidligt om morgenen den 7. oktober. Det skriver en israelsk avis.
En israelsk soldat, Shalom Sheetrit, udtalte under høringen, at han og hans medsoldater, der var stationeret ved en militærpost nær Gaza, modtog ordre om ikke at udføre deres sædvanlige morgenpatrulje ved grænsehegnet den 7. oktober 2023. Det skriver Shimon Cohen fra det israelske medie Kanalnyheder.

Sheetrit udtalte, at han og to andre soldater, Yotam Sror og Itamar Ben Yehuda, natten før angrebet den 7. oktober, sad ved bataljonens radio ved Pegas militære forpost nær Kibbutz Be’eri. Her fik de besked om ikke at udføre deres normale patruljering.
Flere vidnesbyrd fra soldater
Under høringen udtalte flere soldater, at de ikke kunne forstå ordren om at skulle svigte deres daglige rutine, men at de ikke turde stille spørgsmål til de overordnede.
Mange af soldaterne har haft samvittighedsproblemer efter angrebet den 7. oktober hvor det gik op for dem, at de måske var skyld i at Hamas ikke blev opdaget i tide.
“Vi sad og spillede på telefonen [kl. 5:20], og pludselig kom der en mærkelig besked fra min bataljonschef, og det han sagde i opkaldet var noget i retning af: ‘Jeg ved ikke hvorfor, men der er blevet udstedt en ordre om, at der ikke skal patruljeres ved hegnet før kl. ni her til morgen.”
Her kan du se hele det tekstede interview fra Knesset:

General Flynn: IDF-soldater blev stoppet ovenfra
I et interview med Steve bannon udtaler Flynn, tidligere sikkerhedsrådgiver for Trump, at IDF soldater blev stoppet om morgenen den 7. oktober. I interviewet kommer han ind på flere aspekter af denne bombe af en nyhed, som endnu ikke er beskrevet i dansk presse.
Flynn udtaler:
“Der vil komme store, store interne problemer nu, og Netanyahu skal håndtere dem sammen med IDF. De bliver nødt til at undersøge dem selv … Der er stadig en efterforskning i gang, Jeg har allerede hørt fra nogle af soldaterne, at de fik ordre til ikke at gribe ind – og i præcis hvilke timer. Så der skete noget slemt. Det var noget, der var iscenesat internt. Det her er en nyhedsbombe.”
Se hele interviewet herunder eller gå direkte til 18:35 hvor Flynn citerer sine kilder:
Flere tidlige advarsler blev ignoreret
Der er flere og tidligere vidnesbyrd fra IDF-soldater som beskriver, at adskillige advarsler fra grænsebevogtingen blev ignoreret af overordnede i IDF.
Haaretz skrev om det i allerede 2023 hvor Hamas-planer blev offentliggjort.
Times of Israel skrev om flere advarsler allerede i oktober 2023, men artiklen kan kun findes med Internet Archive.
Det samme gør sig gældende vedrørende en artikel i Financial Times som indledes med ordene:
“Israelsk efterretningstjeneste ‘afviste’ detaljeret advarsel om Hamas-angreb Rapport sendt til højtstående officer uger før angrebet den 7. oktober blev ignoreret, siger personer med kendskab til sagen.”
Det medførte at en israelsk officer blev fyret skriver Reuters.
Hannibal direktivet blev brugt
Den israelske avis Haaretz beretter om at en særlig militær ordre, benævnt “The Hannibal Directive“, blev brugt af IDF under angrebet den 7. oktober.
Ordren indebærer, at de israelske soldater skal skyde på “alt hvad der rører sig” også hvis det indbefatter at dræbe israelere. Spørgsmålet er hvor mange israelere der blev skudt af IDF?
Det israelske helikopterluftværn og flere tankoperatører har ligedes givet vidnesbyrd om, at de blev beordret til at skyde på mål i bl.a. kibbutzer.
Den tidligere Forsvarsminister og general for IDF, Yoav Gallant, har i et interview på israelsk tv udtalt, at direktivet blev brugt flere gange.
Du kan se generalens udtalelse herunder.

Har Israel bevidst ladet Hamas kunne angribe den 7. oktober så regeringen havde en “gyldig” grund til en etnisk udrensning af palæstinenserne og foregive at “gå efter Hamas” i ultrazionisternes bestræbelser på at udvide Israel? Skabte israel på denne måde deres egen 11. september………….? Det er der meget der tyder på.
Chokerende
Verden er efter den 7. oktober blevet fortalt, at Hamas dræbte 1195 israelere under angrebet. Det er frygteligt og dybt tragisk.
Ligesom situationen i Gaza og på Vestbredden er det – med 60 gange så mange ofre.
Imidlertid skal disse “fastsatte fakta” vedrørende israelske ofre nu måske revideres.
Men det kræver en yderligere indgående undersøgelse af IDF’s handlinger den 7. oktober, noget som man må forvente kommer – hvis de gode kræfter i Israel får lov til at bestemme.
Denne nyhed er chokerende og beskriver hvordan MSM’s propaganda og nyhedsstrøm hurtigt får fodfæste i menneskers bevidsthed og bliver til en tragisk “sandhed”.
Ligesom da verden fik at vide at Hamas havde halshugget børn og brændt dem i ovne og hængt dem op på en tørresnor – alt sammen noget der viste sig at være løgn.
Som en god ven af forenngen en gang sagde: “Løgnen når rundt om jorden mens sandheden snører sine støvler”.
Propagandaen er massiv og meget virksom og i krig er sandheden det første offer.
Det kommer uden tvivl til at give Netanyahu endnu flere problemer, nu da han, sammen med den ultra-zionistiske regering, har besluttet at lave Gaza om til en stor koncentrationslejr – noget som IDF har udtrykt modstand overfor.
Og så kommer alle retsagerne mod ham oveni.
Palæstinas anerkendelse som stat
Situationen i Israel møder heldigvis større og større modstand i flere vestlige lande, hvoraf mange har tilsluttet sig anerkendelsen af Palæstina som stat.
To-stats løsningen er død og har i grunden aldrig ikke været en reel mulighed – så flere foreslår nu en et-statsløsning – “From The River To The Sea”.
Den danske regering er stadig utydelig og vattet i sine udmeldinger overfor Israel og skulle samvittighedsfuldt følge Tysklands eksempel, der lige har blokeret for yderliger salg af våben til Israel – på trods af den historiske “tilknytning”.
Men Danmark støtter fortsat Israels apartheid-styre der udfører et live transmitteret folkedrab.
Det er dybt foragteligt og meget meget grimt……………
LÆS OGSÅ: Chris Hedges: Gazas sidste dage
Foto: Timon Studler/ Unsplash

KIS-redaktionen
