Af Hannes Sarv – 20. september – 2025
“Det er et dårligt karrierevalg at gå imod ideen om, at CO₂ er den eneste drivkraft bag klimaforandringer,” siger den danske astrofysiker professor Henrik Svensmark. Men han gør det alligevel. I et interview med Freedom Research argumenterede professor Svensmark for, at klimaet ikke er i krise, og at mange forudsigelser om global opvarmning er forkerte. Ifølge professor Svensmark er klimaændringer et naturligt fænomen, drevet af variationer i solaktivitet og kosmisk stråling.
Den danske astrofysiker og professor Henrik Svensmark har længe udfordret klimakrisens fortælling og har endda stået over for at blive kaldt “nazi” for ikke at være enig i det nuværende CO₂-klimadogme.
“Klimavidenskab er ikke normal videnskab,” siger den danske astrofysiker Dr. Henrik Svensmark. “Det er et dårligt karrierevalg at gå imod ideen om, at CO₂ er den eneste drivkraft bag klimaforandringer,” bemærker han.
Med andre ord betyder det at sige, at vigtige årsager til klimaforandringer kan ligge et andet sted, at man mister sin forskningsfinansiering. For mange forskere ville det betyde afslutningen på deres videnskabelige karriere, da det uden finansiering er umuligt at udføre forskning. “Der er så meget politik involveret i det, selv i den akademiske verden. Der er en slags selvcensur,” bemærker Svensmark.
Presset fra klimaaktivistkredse mod forskere, der vover at gribe problemet videnskabeligt an, kan nogle gange endda blive fysisk. Svensmark husker en konference i Tyskland, hvor han holdt en præsentation, der krævede politibeskyttelse, da demonstranter ville storme ind i konferencehallen.
Ved en anden lejlighed blev der hældt lim i dørlåsene til konferencebygningen for at forhindre deltagerne i at komme ind, og der blev sprøjtet graffiti på bygningen med påstanden om, at det var en nazistisk forsamling. “Der er intet rationelt ved sådanne handlinger, og det er svært at have en meningsfuld diskussion.”
“Man hører også folk sige, at den nødvendige forskning er udført. Nu er det kun klimaindsatsen, der er nødvendig,” siger Svensmark og bemærker, at sådanne udtalelser ikke er andet end propaganda.
Sol i stedet for CO2
Professor Svensmark har brugt sin lange videnskabelige karriere på at studere solens og den kosmiske strålings virkninger på Jordens klima. Han er tidligere leder af Sol-Klimaforskningscenteret på Dansk Rumcenter(DTU Space). Han har i øjeblikket en seniorforskerstilling ved Danmarks Tekniske Universitets Institut for Rumforskning og Teknologi.
Svensmark siger, at CO₂ er en drivhusgas, og der er ingen tvivl om, at den påvirker temperaturen. Han siger dog, at denne effekt er relativt godartet – sandsynligvis omkring én grad for hver fordobling af CO₂ i atmosfæren.
En grad er ikke en særlig stor ændring, i betragtning af at vi fra Jordens lange historie ved, at der har været virkelig dramatiske klimaudsving.
Der har været perioder, hvor is dækkede planeten helt til ækvator, og der har været perioder, hvor der praktisk talt ikke var nogen kontinental is, og lufttemperaturen måske endda var 10 grader højere end i dag.
“Hvis vi ser på geologiske tidsskalaer, har vi haft enorme klimaændringer. Og alt dette er selvfølgelig helt naturligt. Og spørgsmålet er, hvorfor vi havde så store klimaændringer? Mit arbejde kan forklare, hvorfor vi har så store klimaændringer,” siger Svensmark.
Ideen er, at energiske partikler, der er født i kølvandet på eksploderende stjerner, kaldet kosmisk stråling, kan påvirke Jordens skydække. Regulerende skyer vil påvirke Jordens energibalance og dermed klimaet.
Ifølge ham afslører en analyse af de sidste 10.000 år for eksempel en klar sammenhæng mellem klimaændringer og solaktivitet. Han giver et eksempel fra relativt nyere historie – i den varme periode i middelalderen, omkring 950-1250, var solaktiviteten høj, men i de efterfølgende århundreder, kendt som den lille istid mellem det 14. og 19. århundrede, var den lav. Derfor var det betydeligt varmere i perioder med højere solaktivitet end i perioder med lavere aktivitet. Ifølge Svensmark rejser denne sammenhæng det legitime spørgsmål om omfanget af den indflydelse, som solaktivitet har på vores klima.
Solens strålingsændring er ikke nok
En mulig forklaring ville simpelthen være, at intensiteten af solens stråling ændrer sig.
Ifølge Svensmark kan denne teori dog ikke forklare større klimaændringer. “Noget forstærker solaktiviteten, og den idé, jeg fik for 30 år siden, var, at solaktiviteten måske på en eller anden måde regulerer Jordens skydække,” forklarer Svensmark. Han har arbejdet konsekvent på denne hypotese siden da og har også udført en masse arbejde i samarbejde med den israelske astrofysiker Nir Shaviv, professor ved Racah Institute of Physics på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
Ifølge Svensmark er skydannelse direkte påvirket af kosmisk stråling, der stammer fra Mælkevejen, hvis ankomst til Jorden afhænger af solaktivitet. Data, som Svensmark har studeret over en 11-årig solcyklus, viser en klar sammenhæng mellem solaktivitet, niveauet af kosmisk stråling og skydække. Når solen er mere aktiv, beskytter dens magnetfelt Jorden mod kosmisk stråling, hvilket reducerer skydannelsen og opvarmer planeten. Under roligere solcyklusser når mere kosmisk stråling Jorden, hvilket øger skydækket og afkøler klimaet. Ifølge Svensmark faldt den varme periode i middelalderen sammen med høj solaktivitet og et fald i kosmisk stråling, mens det modsatte var tilfældet under den lille istid.
Denne mekanisme kunne forklare, hvorfor solaktivitetens påvirkning af klimaet er meget større, end ændringer i solstråling alene kunne forklare. Svensmark anslår, at ændringer i skydække i løbet af en enkelt solcyklus påvirker Jordens energibalance med omkring 1-1,5 watt pr. kvadratmeter – ti gange mere end direkte solstråling. Ændringen kan endda ses i havene, hvor varmeindhold og havniveauer stiger og falder i overensstemmelse med disse cyklusser.
Solens indflydelse er ikke blevet taget i betragtning
Såkaldt accepteret klimavidenskab ignorerer dog næsten fuldstændigt ændringer relateret til solaktivitet.
De videnskabelige rapporter fra FN’s klimapanel (IPCC) nævner stort set ikke solen i forbindelse med klimaændringer i løbet af de sidste 100 år. “De siger i bund og grund, at der ikke er nogen effekt af ændringer i solaktiviteten. Det er virkelig en skam, i den forstand, at vi for eksempel i det nuværende klima, som vi har haft i løbet af de sidste 50 år, ser, at variationerne i havets varmeindhold i solcyklussen er næsten 10 gange større end det, solindstråling kan forklare,” siger Svensmark.
Ifølge Svensmark er de forskellige klimamodeller, der bruges til at forudsige en klimakatastrofe, også upålidelige.
Han forklarer, at disse modeller aldrig har været i stand til at simulere skydække særlig præcist, hvilket betyder, at deres forudsigelser for fremtiden er meget usikre. Forskellige modeller forudsiger forskellige grader af opvarmning. For eksempel antyder de mest ekstreme modeller, dvs. dem der forudsiger den største opvarmning, en fremtid med meget mindre skydække end i dag.
Upålidelige modeller danner grundlag for politikker, der kræver netto-nuludledning og samfundsomstilling. Den mest ekstreme af disse modeller forudsiger en dyb klimakrise, hvilket stemmer overens med bekymringerne hos klimaaktivister og politikere, og fremhæver ekstreme vejrbegivenheder og andre alvorlige konsekvenser som følge af menneskeskabt opvarmning.
Klimaet bliver mildere
Svensmark kan som forsker i klimaforandringer ikke være enig i sådanne krisepåstande.
Han siger, at vi ikke i øjeblikket har mere ekstremt vejr. Temperaturerne er steget en smule, men det betyder ikke, at vi er i en krise. “Der er bestemt steder, hvor man drager fordel af det. For i mange tilfælde bliver klimaet mildere, hvilket betyder, at de koldere temperaturer om natten og om vinteren, stiger en smule, hvilket generelt er en god ting. Her i Danmark har vi ikke haft særlig strenge vintre i lang tid,” forklarer han. “Det er godt for økonomien. Det er godt for mange ting, fordi et koldt klima er meget, meget værre end et varmere klima,” tilføjer Svensmark.
Ifølge ham burde folk med tiden blive trætte af alle de skræmmende forudsigelser, der er fremsat i forbindelse med klimakrisen.
Øerne i Stillehavet er ikke sunket, Arktis er ikke blevet isfrit, klimaet i Storbritannien er ikke blevet som Sibirien inden 2020 osv.
“Alle disse forudsigelser får selvfølgelig alles opmærksomhed, fordi vi er tilbøjelige til at reagere, når vi hører om katastrofer eller kommende katastrofer. Heldigvis sker de ikke i virkeligheden,” siger Svensmark.
LÆS OGSÅ: Det er Solens skyld
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Henrik Svensmark/ Freedom Research/ NOAA-Unsplash
KIS-redaktionen