Af KIS-redaktionen – 17. februar – 2026
General Wesley Clark blotlagde for længe siden USA`s plan om militær intervention i Iran i et interview med Democracy Now. Syv lande i Mellemøsten stod på krigs-menuen efter 11. september 2001 og Afghanistan var det første i rækken, på den ønskeliste PNAC havde oppe i ærmet. Allerede i 1997/2000-rapporten fra Project for a New American Century, efterlystes en “Pearl Harbor lignende hændelse (s.51)” som katalysator til at gå i krig. Planen var, ifølge Clark, at afslutte denne række af provokerede militære angreb, med Iran.
Efter USA’s nylige angreb mod Irans formodede atomare berigelsesanlæg, i juni 2025, er USA’s flåde i skrivende stund talrigt repræsenteret i Den Persiske Golf og Middelhavet. Spørgsmålet er, om tiden nu er kommet til en endelig konfrontation og storkrig mod Iran, et ønske som Israel og de neo-konservative amerikanere, længe har haft.
Europa har også “godkendt” en eventuel krig og Iran’s befolkning er efter en længerevarende international økonomisk boykot, tvunget i knæ med mangel på fødevarer mm. Det har ført til en voksende modstand, støttet af Vesten, mod den iranske regering og præstestyre.
En eventuel krig vil få fatale konsekvenser for de iranske borgere og påvirke “stabiliteten” i Mellemøsten.
Men USA vil, som så mange gange før, profitere økonomisk af en krig,- et amerikansk sygt fænomen der lader til at være en fundamental nødvendighed for landets overlevelse.
Men få taler om en fredelig løsning. Og spørgsmålet er også om det overhovedet er muligt med de åbne og skjulte agendaer der tilsyneladende styrer dette forløb. Men man skal gøre et forsøg.
Vi bringer nedenfor en artikel om USA og Iran, skrevet af freds-og fremtidsforsker og phd. i Sociologi Jan Oberg, som giver en grundig historisk indføring i situationen og samtidig vejledning til, hvor den enkelte læser kan indhente information fra troværdige nyhedssider, når det kommer til oplysning – og ikke propaganda.
Artiklen blev først udgivet på TTF Transnational Foundation den 30. januar 2026.
Af TFF Transnational Foundation – Jan Oberg – TFF Director – 30. januar.
Brug den kommende weekend på at læse et par artikler, der vil hjælpe dig til bedre at forstå, hvad der sandsynligvis bliver den næste globale tragedie – og argumenter imod det. Trump-regimet og USA skal stoppes.
Og tidligere:
Her er blot en meget kort guide til den bekymrede.
Mens du finder lidt, eller intet, omfattende, velundersøgt og meningsfuldt i vestlige mainstream-medier, er der masser at hente ved hver dag at besøge online-hjemmesiderne hos f.eks. Al Jazeera, Al Mayadeen, The Middle East Eye – og andre, selvfølgelig.
Besøg også deres sociale medier og videokanaler, for det meste dog på det Google-censurerede YouTube, men alligevel. Og abonner på deres nyhedsbreve og opdateringer.
Al Jazeera har i øvrigt fordømt YouTubes overholdelse af en israelsk lov, der forbyder netværkets livestreams i landet, og advarer om, at tiltaget signalerer, hvordan store teknologivirksomheder kan “co-optages som instrumenter for frihedsfjendtlige regimer”.
Som sædvanlig er David Hearst spot-on med “Irans kamp for overlevelse er også den arabiske verdens kamp“, med undertitlen “Alle i regionen, uanset deres tidligere historie med Den Islamiske Republik, bør gøre deres yderste for at forsvare Iran og garantere dets suverænitet.”
Hvis du vælger kun at læse én af disse, anbefaler jeg Hearst’s.
The Middle East Eye bringer dig også Soumaya Ghannoushis “Hvorfor Vesten aldrig vil acceptere iransk suverænitet” med undertitlen “Denne sandhed har været gældende i årtier, fra 1953-fjernelsen af Mosaddegh til nutidens truende amerikansk-israelske angreb.”
MEE-staben har også dette fine overblik over Trumps irreparable had til Iran med forskellige betoninger og argumenter, “Hvordan Trumps krav til Iran har ændret sig over tid.”
Seyed Hossein Mousavian, den verdenskendte iranske tidligere diplomat, nu ved Princeton, tænker konstruktivt i sin “Hvordan Mellemøsten kan undslippe konfliktens cyklus i 2026.” For en gangs skyld tager nogen et større perspektiv i tid og rum og tænker konstruktivt… Se også hans hjemmeside med meget mere.
Besøg The Middle East Eye og find mere selv.
Al Jazeeras Shola Lawal analyserer USA’s militære tilstedeværelse og opbygning i regionen rundt omkring i Iran. Kortene med alle de amerikanske baser fortæller meget om den a-symmetriske karakter af denne konflikt; du vil ikke finde nogen iransk militær tilstedeværelse tæt på Europa eller USA.
Hendes oplysende visning af amerikansk militær magt er: “Hvordan er den amerikanske militæropbygning ud for Iran sammenlignet med angrebene i juni 2025? Og kan en pludselig indsættelse af store amerikanske flåde- og luftvåbenaktiver tyde på, at et angreb på Iran er nært forestående?
Maziar Motamedi giver dig en værdifuld indsigt i den ødelæggende kombination af USA og dets allieredes hensynsløse sanktioner og indenlandsk dårlig økonomisk styring i “Iran uddelegerer yderligere importbeføjelser, da amerikanske krigstrusler holder økonomien ustabil” – Iranske guvernører får nye beføjelser, mens landet forbereder sig på mulig krig midt i sanktioner og truende geopolitiske spændinger.
Hvis du ikke føler smerte i dit hjerte på vegne af det iranske folk, når du læser dette, vil intet røre dig.
Der kan også læres meget af Al Jazeeras forklaring, Iran siden 1979: En tidslinje for kriser – Fra en gidselkrise, en årelang krig og en atomkonflikt forbliver Irans kampe afgørende for landets identitet.
Følg Al Jazeera hver dag i den kommende tid.
Al Mayadeen bringer dig dette meget rimelige iranske synspunkt – “Iran afviser tvangsforhandlinger, åbent for principielt diplomati: Ghalibaf – Iran siger, at det forbliver åbent for diplomati, men afviser forhandlinger under militært pres, da parlamentets formand Mohammad Baqer Ghalibaf advarer om, at tvang og trusler underminerer meningsfuld dialog”.
Og denne interessante baggrundshistorie “USA truede med angreb på iranske faciliteter via 3. part” – En iransk medieembedsmand advarer om, at ethvert amerikansk angreb på Iran, uanset hvor begrænset det er, vil blive behandlet som en total krig, midt i amerikanske politiske signaler og militær oprustning.
Det fortæller dig meget tydeligt, at Iran denne gang ser enhver form for angreb som en trussel mod landets eksistens og vil kæmpe i overensstemmelse hermed.
Som et sidste eksempel kan du læse Samuel Geddes: Seneste USA-støttede regimeskifteoperation i Iran rammer muren – Vestens forsøg på at bevæbne protester og sanktioner mod Iran er endnu en gang kollapset og har afsløret, at Vesten ikke har et levedygtigt alternativ til Den Islamiske Republik, og grænserne for USA’s magt.
Og stop med at stole på vestlige USA-dominerede medier. De laver hverken ægte journalistik eller gør befolkningen klogere inden for internationale anliggender.
Lad mig runde af med et helt andet – og i dag næsten ikke-eksisterende perspektiv – det fredsskabende.
Du ved, verden bruger alt for meget energi på fortiden og nutiden og alt for lidt på mulig fremtid – og alt for meget på geopolitisk diagnose og dommedagslignende prognoser uden at have en eneste tanke om det ganske relevante spørgsmål: Hvad kan der gøres?
Så militariseret er sindene blevet – inden for forskning, politik og medier. Og ordet fred er forsvundet i alle tre.
Når det er sagt, skrev den verdenskendte freds- og fremtidsforsker Johan Galtung en fredsplan for Mellemøsten i 1971 – “En regional strategi for bæredygtig fred for Israel og Palæstina: [1]-[2]-[6]-[20]” – – i Journal of Peace Research (JPR). Men i dag ser SAGE Publications ikke ud til at skamme sig over at opkræve 29 £ for at downloade enkeltartikler. Så her er et kort resumé fra 2015 af Galtungs – strålende – indsigter og tanker om emnet, for 55 år siden udgivet af TFF, som han var en inspirator, ven og associeret af.
Spørg dig selv, hvorfor den slags tænkning er forsvundet – og om en smule mere konstruktiv, helbredende tænkning kunne være med til at gøre verden, inklusive Mellemøsten, bare en lille smule bedre. Jeg mener, hvordan kan vi skabe en bedre fremtid, hvis ingen har fantasien til at skitsere mulige muligheder og få dem diskuteret?
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: CFR – Mehrshad-Rajabi/ Unsplash
KIS-redaktionen