Udgivet: 4 oktober 2022 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

KIS-redaktionen:

De færreste borgere i DK ved at der dagligt foretages en omfattende sortering og direkte blokering af ikke ønskede søgeresultater på nettet. Det er beskæmmende at politikere som før fremstod som forsvarere af ytringsfriheden, nu er tavse medløbere. Det er som om verden helt har glemt vigtigheden af det frie ords betydning for demokratiet. EU og FN har længe samarbejdet med internetudbyderne om at minimere det de kalder dis-information. De anser tilsyneladende befolkningerne som værende alt for dumme til selv at skelne mellem skidt og kanel. De store søgemaskiners algoritmer er derfor indstillet til at minimere søgeresultater med indhold der modsiger eksempelvis klimaalarmisternes fortælling om “jordens snarlige undergang”. Også Covid-19 kritikere og skeptikere, herunder tusindvis af læger, professorer og forskere bliver udsat for “digital isolation”. FN indrømmer at de står bag denne censur og du kan i denne artikel fra Zerohedge høre hvordan det tilmed fremføres med stolthed i stemmen. FN’s vice-generalsekretær for global kommunikation Melissa Fleming, fortæller her om fænomenet i en diskussion i World Economic Forum.

“We Own The Science”: FN-embedsmand indrømmer, at de samarbejder med Google for at kontrollere søgeresultater

Af Tyler Durden – Zerohedge.com – 3. oktober 2022

FN’s vice-generalsekretær for global kommunikation, Melissa Fleming, havde for nylig en diskussion med World Economic Forum. Her indrømmede hun at den globalistiske institution FN, har indgået partnerskab med Big Tech-platforme som Google for at kontrollere søgeresultater om emner som klimaændringer. Dette gør FN´s fortælling til den fremherskende samtidig med, at information og data der strider mod FN’s klimadagsorden, undertrykkes.

Fleming sagde flere gange, at FN kontrollerer videnskaben:

“Vi ejer videnskaben og vi mener at verden burde vide det, – platformene selv ved det også.”

Ingen ejer videnskaben

Faktisk er der ingen, der “ejer videnskaben”. Hverken om klimaændringer, Covid-19 eller noget andet. Hvis dataene ikke understøtter en fortælling, bør fortællingen forkastes som falsk. FN synes at mene noget andet.

Denne klare indrømmelse bekræfter kun hvad mange alternative medier har sagt i årevis: at Big Tech-selskaber, regeringer og globalistiske institutioner aktivt samarbejder for at knuse afvigende data og meninger, som et middel til at holde offentligheden så uvidende om sandheden som muligt. Det er meget langt fra “fakta-tjek” eller bekæmpelse af “dis-information”. Det handler udelukkende om globalistiske bestræbelser på at løfte FN´s egen propaganda som et middel til at opnå mere autoritet over det enkelte samfund.

Lovene om kulstofudledning i henhold til FN’s “Agenda 2030” giver enorm og påtrængende magt til regeringer over industrien, privat ejendom og individuelle rettigheder og friheder. Det giver mening, at FN derfor vil forsøge at bekæmpe enhver informationskilde der modsiger implementeringen af sådanne love; de har alt at vinde ved at forhindre offentligheden i at se al information og derved træffe en informeret beslutning på egen hånd.

Kilde

Oversættelse: KIS-redaktionen

Foto: Davi Mendes on Unsplash

Leave a Comment