Af CHRIS HEDGES – 27. marts – 2024
Britiske domstole har i fem år trukket Julian Assanges skueproces i langdrag. Han bliver fortsat nægtet en retfærdig rettergang, da hans fysiske og mentale helbred forværres.
Dette er netop pointen.
Anklagerne der repræsenterede USA, hvad enten det var med vilje eller inkompetence, nægtede, under den todages høring jeg deltog i, i London i februar, at give garantier for, at Julian Assange ville få First Amendment rettigheder og derved blive skånet for dødsstraf, hvis han blev udleveret til USA.
Den manglende evne til at give disse forsikringer garanterede næsten, at højesteret, som den gjorde i tirsdags, ville tillade Julians advokater at appellere. Blev dette gjort for at forhale processen, så Julian ikke ville blive udleveret før efter det amerikanske præsidentvalg?
Var det en forsinkende taktik således at der kunne udarbejdes et forlig? Julians advokater og amerikanske anklagere diskuterer i øjeblikket denne mulighed. Var det skødesløst juridisk arbejde? Eller var det for at holde Julian indespærret i et højsikkerhedsfængsel, indtil han kollapser mentalt og fysisk?
Står til lang fængselsstraf
Hvis Julian bliver udleveret til USA, vil han komme for retten og angiveligt blive sigtet for at have overtrådt 17 punkter i spionageloven fra 1917, med en potentiel dom på 170 år. Udover det vil han blive sigtet for “sammensværgelse om at begå computerindtrængen”, der tillægger yderligere fem år.
Retten vil tillade Julian at appellere mindre tekniske punkter. Hans grundlæggende ytringsfrihed skal respekteres og han kan ikke diskrimineres på grundlag af hans nationalitet og ikke trues af dødsstraf.
En ny høring vil ikke tillade hans advokater at fokusere på de krigsforbrydelser og den korruption, som WikiLeaks har afsløret.
En ny høring vil ikke tillade Julian at indlede et forsvar i almenhedens interesse.
En ny høring vil ikke diskutere den politiske forfølgelse af en forlægger, der ikke har begået nogen forbrydelse.
USA vil have hævn
Retten i England bad USA forsikre, at Julian ville blive tildelt First Amendment-rettigheder i de amerikanske domstole, og ikke være underlagt dødsstraf, hvilket gav USA et let valg: at undlade at give garantierne og derved afvise appellen.
Det er svært at se, hvordan USA kan afvise det dobbelte dommerpanel, bestående af Lady Victoria Sharp og Dommer Jeremy Johnson, som tirsdag afsagde en 66-siders dom, ledsaget af en tre-siders retskendelse og en fire-siders mediebriefing.
Høringen i februar var Julians sidste chance for at anmode om en appel, af den udleveringsbeslutning der blev truffet i 2022, af den daværende britiske indenrigsminister Priti Patel, samt mange af 2021-kendelserne fra distriktsdommer Vanessa Baraitser.
Uvished
Hvis Julian får afslag på appellen, kan han anmode om en hasteudsættelse af fuldbyrdelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECtHR) i henhold til § 39, som gives under “særlige omstændigheder” og “kun hvor der er en overhængende risiko for uoprettelig skade.”
Men det er muligt, at den britiske domstol ville kunne beordre Julians øjeblikkelige udlevering, forud for en § 39 instruks, eller beslutte, at ignorere en anmodning fra ECtHR om, at tillade Julian at få sin sag behandlet der.
Assange afskåret fra verden i 15 år
Julian har været involveret i en juridisk kamp i 15 år.
Det begyndte i 2010, da WikiLeaks offentliggjorde klassificerede militærfiler fra krigene i Irak og Afghanistan – inklusive optagelser, der viser en amerikansk helikopter, der skyder civile ned, herunder to Reuters-journalister, i Bagdad.
Julian søgte tilflugt på Ecuadors ambassade i London i syv år af frygt for udlevering til USA.
Han blev arresteret i april 2019 af Metropolitan Police, som fik tilladelse af ambassaden til at komme ind og arrestere ham. Han har været tilbageholdt i næsten fem år i HM Prison Belmarsh, et højsikkerhedsfængsel i det sydøstlige London.
Sagen mod Julian har udstillet det britiske og internationale retssystem som værende latterligt.
Mens det det spanske sikkerhedsfirma UC Global var på ambassaden, delte det videooptagelser af møder mellem Julian og hans advokater, til CIA, hvorved advokat-klient-privilegiet blev misligholdt.
Ecuador har overtrådt international lov
Den ecuadorianske regering, ledet af Lenin Moreno, overtrådte international lov ved at ophæve Julians asylstatus og tillade politiet at komme ind på deres ambassade for at bære Julian ind i en ventende varevogn.
Domstolene har nægtet Julian status som legitim journalist og udgiver.
USA og Storbritannien har ignoreret artikel 4 i deres udleveringstraktat, der forbyder udlevering for politiske lovovertrædelser.
Nøglevidnet for USA, Sigurdur Thordarson, en dømt bedrager og pædofil, indrømmede at have opdigtet de anklager, han fremsatte mod Julian, for penge.
CIA´s planer afsløret af Blumenthal og Mate
Julian, som er australsk statsborger, blev anklaget i henhold til den amerikanske spionagelov, selvom han ikke engagerede sig i spionage, og heller ikke var baseret i USA da han fik tilsendt de lækkede dokumenter.
De britiske domstole overvejer udlevering, på trods af CIA’s plan om at kidnappe og myrde Julian, planer der omfattede et potentielt skyderi på gaderne i London, med involvering af Londons Metropolitan Police.
Bør kun udløse en bøde
Julian er blevet holdt i isolation i et højsikkerhedsfængsel uden rettergang, selvom hans eneste tekniske overtrædelse af loven er at bryde kautionsbetingelserne, efter at han fik asyl i Ecuadors ambassade. Dette bør kun medføre en bøde.
Desuden lækkede Julian ikke, i modsætning til Daniel Ellsberg, dokumenterne. Han offentliggjorde dokumenter, lækket af den amerikanske hærs whistleblower Chelsea Manning.
Tre af de ni juridiske punkter blev accepteret af dommerne som potentielle ankepunkter. De øvrige seks blev afvist. Panelet med to dommere afviste også anmodningen fra Julians advokater om, at fremlægge nye beviser.
Mike Pompeo godkender snigmord
Julians juridiske team bad retten om at introducere Yahoo´s Nyhedsrapport, der afslørede, efter udgivelsen af dokumenterne kendt som Vault 7, at den daværende direktør for CIA Mike Pompeo, overvejede at myrde Julian.
Julians advokater håbede også at introducere en erklæring fra Joshua Dratel, en amerikansk advokat, som sagde, at Pompeos brug af udtrykkene “ikke-statslig fjendtlig efterretningstjeneste” og “fjendtlig kombattant” var sætninger designet til at give juridisk dækning for et attentat.
Det tredje bevis som Julians advokater håbede at indføre, var en erklæring fra et spansk vidne i den straffesag, der er i gang i Spanien mod UC Global.
CIA bruger ulovlige IT-tekniske værktøjer
CIA er motoren bag Julians udlevering.
Vault 7 afslørede hackingværktøjer der tillader CIA at få adgang til vores telefoner, computere og fjernsyn, og forvandler dem, selv når de er slukkede, til overvågnings- og optageenheder.
Udleveringsanmodningen omfatter ikke anklager baseret på frigivelsen af Vault 7-filerne, men det amerikanske anklageskrift nævnte alligevel frigivelsen af Vault 7-filerne.
Dommerne Sharp og Johnson afviste rapporten i Yahoo´s Nyheder som værende “endnu en udtalelse fra journalister om sager, der blev behandlet af domstolen.”
De afviste også argumentet fra forsvaret om, at Julians udlevering ville være i strid med Section 81 i U.K. Exdition Act of 2003, som forbyder udlevering i sager, hvor enkeltpersoner bliver retsforfulgt for deres politiske meninger.
Dommerne afviste også argumenterne fra Julians advokater om, at udlevering ville krænke hans beskyttelse i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, henholdsvis retten til liv, forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til en fri rettergang og beskyttelse mod straf uden lov .
Ingen beskyttelse og mulig dødsstraf ifølge advokat
USA byggede stort set sine argumenter på den amerikanske anklager Gordon D. Krombergs erklæringer.
Kromberg, en assisterende amerikansk advokat i det østlige distrikt i Virginia, har udtalt, at Julian, som udenlandsk statsborger, “ikke er berettiget til beskyttelse i henhold til The First Amendment, da det vedrører nationale forsvarsoplysninger.”
Ben Watson, King’s Counsel, som repræsenterede den britiske regering under den to-dages høring i februar, indrømmede, at hvis Julian bliver fundet skyldig i henhold til spionageloven, kan han få en dødsstraf.
USA og den britiske udenrigsminister blev opfordret af dommerne, til at give den britiske domstol forsikringer om disse tre punkter inden den 16. april.
Hvis forsikringerne ikke gives, vil apellen blive igangsat.
Dæmoniseringen af Julian Assange
Hvis forsikringerne gives, har advokater fra begge sider indtil den 30. april til at fremsætte nye skriftlige indlæg til retten.
På det tidspunkt træder retten sammen igen den 20. maj for at afgøre, om appelsagen kan gå videre.
Målene i dette Dickensianske mareridt forbliver uændrede.
Slet Julian fra den offentlige bevidsthed.
Dæmoniser ham.
Kriminaliser dem, der afslører regeringsforbrydelser.
Brug Julians slowmotion-korsfæstelse til at advare journalister om, at uanset deres nationalitet, uanset hvor de bor, kan de blive kidnappet og udleveret til USA.
Træk den retlige lynching ud i årevis, indtil Julian, der allerede er i en usikker fysisk og mental tilstand, går i opløsning.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Mr. Fish – The Crucifixion of Julian Assange – by Mr. Fish
KIS-redaktionen