for foreningen

“Kilderne i Såne”

§1: Foreningens navn og hjemsted.

§2: Foreningens formål.

§3: Medlemskreds.

§4: Generalforsamlingen.

§5: Ekstraordinær generalforsamling.

§6: Foreningens daglige ledelse.

§7: Økonomi, regnskab og revision.

§8: Tegningsregler og hæftelse.

§9: Vedtægtsændringer.

§10: Opløsning.

§11: Datering.

§1 Navn og hjemsted.

Stk.1. Foreningens navn er ”Kilderne i Såne” forkortet KIS.

Stk.2. Foreningens hjemsted er Helsingør Kommune.

§2 Formål.

Stk.1. Foreningens formål er:

a. At organisere kontinuerlige sociale aktiviteter herunder folkeoplysende foredrag, musikalske arrangementer, og emneaftener med henblik på diskussion af ikke-mediedækkede samfundsforhold.

b. Med udgangspunkt i aktiviteterne og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundet.

§3 Medlemskreds.

Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk.2. Foreningen består primært af medlemmer som har lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundsdebatten.

Stk.3. Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningens bestyrelse. Medlemsskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent.

Stk.4. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra udgangen af et regnskabsår.

Stk.5. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår.

§4 Generalforsamlingen.

Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af januar måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved brev til medlemmerne.

Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Regnskabsaflæggelse
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Godkendelse af budget
  8. Valg til bestyrelsen
  9. Valg af intern revisor
  10. Eventuelt

Stk.5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.

Stk.6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Stk.7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.

§5 Ekstraordinær generalforsamling.

Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kendskab.

Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§6 Foreningens daglige ledelse.

Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af kassereren og 3 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der hvert andet år vælges 5 medlemmer.

Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsens poster vælges af og blandt sine medlemmer. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling med nyvalg til bestyrelsen.

Stk.4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk.5. Formanden – og i dennes fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kendskab.

§7 Økonomi, regnskab og revision.

Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.

Stk.3. Foreningens regnskab føres af kasseren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

Stk.4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

§8 Tegningsregler og hæftelse.

Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden eller kassereren. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§9 Vedtægtsændringer.

Stk.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§10 Opløsning.

Stk.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

§11 Datering.

Stk.1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 7.1.2019.

Dirigentens underskrift: __________________________________________

Referentens underskrift: __________________________________________

Hent vedtægterne som PDF.fil her:

https://kis.ninja/wp-content/uploads/2021/09/Vedtaegter-for-foreningen-KILDERNE-I-SAaNE-ny.pdf