Har vi brug for mennesker…..?

Lederen af World Economic Forum, Klaus Schwab, arbejder for, at en såkaldt fjerde industriel revolution skal blive en realitet – hvor han blandt andet forudser, at menneske og maskine smelter sammen til en ny form for væren, der uddaterer den eksisterende menneskehed. En central inspiration for den teknokratiske ultraglobalists arbejde er den israelske historiker, forfatter og filosof Yuval Noah Harari.

Harari voksede op i en jødisk familie med østeuropæiske og libanesiske rødder. Hans far var våbeningeniør i den israelske stats tjeneste. Fra en alder af otte år uddannedes Harari på Leo Beck Education Center i Haifa og det hedder sig, at han har været en del af en klasse for særligt intellektuelt begavede børn. Da Harari senere skulle melde sig til militærtjeneste, formåede han at udsætte indkaldelsen på grund af universitetsstudier. Han blev derefter helt fritaget for militærtjeneste, angiveligt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Mellem 1993 og 1998 fordybede Harari sig i middelalder- og militærhistorie ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Han afsluttede sin ph.d. ved Jesus College i Oxford i 2002, og det var her, han kom i kontakt med Jared Diamonds skrifter, som Harari senere hævdede har haft stor indflydelse på hans eget forfatterskab.

Harari fik stor opmærksomhed med bogen Sapiens: A Brief History of Humankind, som først blev udgivet på hebraisk. Bogen udkom på engelsk i 2014 og er siden blevet oversat til yderligere 45 sprog. I bogen undersøger Harari menneskets historie, og hvordan den teknologiske udvikling har set ud fra stenalderen til det 21. århundrede. Den opfølgende bog Homo Deus: A Brief History of Tomorrow udkom i 2016, og her udlægger Harari sit syn på menneskets mulige fremtid. Hans udgangspunkt i bogen er, at det vil lykkes mennesket at opnå udødelighed og besidde næsten guddommelige kræfter i teknovidenskabelig forstand. Bogen fremhæver også udtrykket “dataisme” som en filosofi eller tankegang, hvor man tilbeder “big data”. Hararis seneste bog, 21 Lessons for the 21st Century, udkom i 2018 og fokuserer i højere grad på nutidige problemer, som ifølge Harari er atomkrig, økologiske katastrofer, terrorisme, teknologiske forstyrrelser og falske nyheder.

Derfor er Silicon Valley, ifølge Harari, et mere interessant sted end mange historiske, religiøse og kulturelle steder i for eksempel Mellemøsten. Google-, Apple- og Microsoft-ingeniører skaber mere end teknologiske produkter og algoritmer – de skaber nye universelle religioner, som igen bringer lykke, velstand og evigt liv. Samtidig funderer han over, hvad man i fremtiden skal stille op med alle de mennesker, der som følge af den teknologiske udvikling ifølge ham bliver “værdiløse”.

“Fremtidens store politiske og økonomiske spørgsmål bliver, hvorfor har vi brug for mennesker, eller i det mindste hvorfor har vi brug for så mange mennesker. Det bedste svar indtil videre er at holde dem glade ved hjælp af stoffer og computerspil,” siger han blandt andet i en af sine mange udtalelser.

Patrick Wood, chefredaktør for Technocrazy, har blandt mange andre analytikere påpeget, at Harari er den ypperste filosofiske rådgiver for den berygtede ultraglobalist Klaus Schwab’s tænketank og magtnetværk World Economic Forum og endda en af organisationens nøglefigurer.

World Economic Forum har længe været fortaler for en global digital valuta, som skal erstatte fysiske sedler og mønter. I forbindelse med dette ønsker de at skabe et globalt digitalt ID-system, noget som eksempelvis vaccinepassene nu har lagt grunden til.

Harari mener, at man, når disse to systemer arbejder sammen, nemt kan følge en persons transaktioner og bevægelsesmønstre, både i den fysiske og digitale verden. Men at følge folks transaktioner og bevægelser er ifølge Harari kun begyndelsen på det nye overvågningssamfund.

“Som følge af COVID-19-pandemien har vi brug for et samlet biometrisk overvågningssystem. Vi har ikke bare behov for at overvåge folk, vi har brug for at vide, hvad der foregår under deres hud,” mener han.

Harari stopper dog ikke der men hævder, at det enogtyvende århundrede vil være afslutningen på den æra, hvor mennesket har adgang til sin frie vilje og endda et definitivt endeligt for den menneskelige sjæl – hvor kroppen snarere vil blive et fremstillingsprodukt, og bevidstheden uploadet til en digital sky.

“Hele den her idé om, at folk har en sjæl, og at de tror, at ingen ved, hvad der foregår inde i dem. At man selv vælger, hvem man stemmer på, eller hvilken butik man handler i – den tid er forbi,” siger han.

Harari ser menneskets forudbestemte skæbne som degraderet til en lavere rangerende art til fordel for et nyt genetisk manipuleret og robotiseret posthumant væsen – som dog i sidste ende er underlagt en endnu mere magtfuld herre; Kunstig intelligens.

“Uanset hvad der erstatter os, vil det være meget mere forskelligt fra os i forhold til, hvor forskellige vi er fra neandertalere,” siger han.

Kilde: Yuval Noah Harari och den robotiserade mänskligheten – Nya Dagbladet

Oversættelse: KIS-redaktionen.