Vi bringer følgende vigtige artikel, da der tegner sig et mønster for overdødelighed over hele verden i kølvandet af vaccinations kampagnen. Dette viser sig i flere peer reviewed studier og analyser af de data, som officielle myndigheder har indberettet til vaccine databaser og statistikker for dødelighed i de enkelte lande.
Døden er som emne noget, vi mennesker helst ikke vil beskæftige os med, men det har aldrig været vigtigere end nu, at vi forsøger at holde myndighederne op på det ansvar, som de tilsyneladende helst vil ignorere.
Af Will Jones – Daily Sceptic, 3. maj 2022.
Myndighederne bør foretage en omfattende undersøgelse af overdødeligheden i 2021 på Cypern, da det ikke kan forklares med COVID-19 og er opstået samtidigt med vaccinationskampagnen. Dette er konklusionen i et peer-reviewed studie.
Studiet offentliggjort i medicintidsskriftet Cureus, har analyseret data rapporteret af det cypriotiske sundhedsministerium til det europæiske statistik-kontor (Eurostat) og det inkluderer data fra ugentlig dødelighed af alle årsager mellem 2016-2021, samt data opsamlet af ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control) vedrørende dagligt indrapporterede COVID-19 tal af infektioner og døde .
Forskerne observerede en stigning i dødelighed af alle årsager på Cypern i 2021 (sammenlignet med 2020) på 9,5 % samt en samlet dødelighedsstigning (overdødelighed) på 16,5 % i 2021 sammenlignet med de sidste 5 års gennemsnit. I særdeleshed fandt de en stor stigning i det tredje og fjerde kvartal af 2021 – se graferne øverst hvor nøgleområderne er markeret.
Undersøgelsen konkluderer, at det meste af den betydelige stigning i dødeligheden på Cypern, i 2021, ikke kan forklares med COVID-19 dødsfald og er “parallel med den samtidige vaccinationskampagne”.
Dette bør “undersøges meget omfattende af de nationale og europæiske offentlige sundhedsmyndigheder for at identificere og adressere de underliggende årsager”, tilføjer den.
Cypern er langt fra alene om at se denne tendens til ikke-COVID relaterede stigninger i dødeligheden i anden halvdel af 2021. Den blev observeret i hele Vesteuropa, som vist nedenfor, og i USA og Israel.
Med adskillige vaccinesikkerhedssignaler, identificeret af forskere i flere lande, burde myndighederne faktisk have undersøgt disse alarmerende tendenser ordentligt for længe siden.
Oversættelse: KIS-redaktionen.
KIS-redaktionen:
Den kendte statistiker og økonom Max Schmeling har analyseret de danske og internationale COVID-19 data og er kommet frem til lignende konlklusioner.
Han har flere gange opfordret de danske myndigheder til at ophøre med at vaccinere indtil dette er blevet grundigt undersøgt men der har ikke været anden reaktion end forkastelse.
Kilderne i Såne er så heldige, at han har sagt ja til at komme til Helsingør den 13. juni hvor han vil gennemgå sine fund.
Gå ind på www.kis.ninja og se mere. Billetsalget starter fredag den 6.5.22.