Introduktion til artiklen
KIS-redaktionen: Denne artikel med titlen “5 eksperimenter der forklarer vores samtid” er vigtig af flere årsager.
Dels forsøger den at beskrive hvordan statsapparater effektivt benytter fagfolk med speciale i Social-Engineering i en samfundskontekst til direkte manipulation. Med dette menes, at staten bevidst anvender tilrettelagte psykologiske strategier og teknikker som vi mennesker pr. automatik responderer ubevidst på. Der er i flere lande ansat professionelle bureauer som varetager denne governance-funktion og som betales af skatteyderne. Vi har tidligere bragt artikler desangående om bl.a.The Behavioural Insights Team. Den britiske regering hyrede denne enhed og kaldte den The Nudge Unit. Alt dette for at skabe en ønsket adfærd eller tænkning i samfundet ved hjælp af menneskets ubevidste psyke. Det sker med stor sandsynlighed også i Danmark.
Derudover er den vigtig for forståelsen af hvordan vi som samfund og verden overhovedet er kommet hertil. Psykologiske eksperimenter har dannet grundlag for udvikling af en politisk styringsform som har rødder i menneskets dybeste ubevidste kamre. Og som vi almindeligvis ikke har hverken kendskab eller tilgang til. Kun få er bevidste om denne kontrolfunktion og det er derfor vigtigt at sprede denne viden til alle: Hvordan statsapparater effektivt benytter Social-Engineering i en samfundskontekst. Mennesket er ikke længere subjekter men objekter for de politiske projektlederes leflen for industrien.
5 psykologiske eksperimenter der forklarer vores samtid
Af Kit Knightly
Original artikel fra Off-Guardian 3. september 22.
Hvordan vi kom hertil
Verden er et forvirrende sted. Folk gør ting, der ikke giver nogen mening, tænker ting, der ikke er understøttet af fakta, udholder ting de ikke behøver at udholde, og angriber ondskabsfuldt dem, der forsøger at gøre dem opmærksom på disse ting. Hvis du nogensinde har undret dig over hvorfor, er du kommet til det rigtige sted.
Enhver almindelig læser af det alternative medielandskab vil sandsynligvis komme med en reference til Stanley Milgram eller Philip Zimbardo, “Asch-eksperimentet” eller måske alle tre. “Kognitiv dissonans”, “Diffusion af ansvar” og “Indlært hjælpeløshed” er sætninger, der jævnligt går rundt, men hvor kommer de fra, og hvad betyder de?
Nårh, men her er de vigtige psyko-sociale eksperimenter, der lærer os om den måde, folk tænker på. Men mere end det forklarer de faktisk, hvordan vores moderne verden fungerer, og hvordan vi kom ind i dette rod.
1. The Millgram Experiment
Eksperimenterne
Eksperimenterne: Lad os starte med de mest berømte. Begyndende i 1963 gennemførte Yale-psykolog Stanley Milgram en række eksperimenter, der nu omtales som Milgram Obedience Experiments. Indstillingen er enkel, forsøgsperson A får besked på at udføre en hukommelsestest på forsøgsperson B og administrere elektriske stød, når han(B) laver fejl. Emne B eksisterer selvfølgelig ikke, og de elektriske stød er ikke reelle. I stedet ville skuespillere græde, bede om hjælp eller lade som om de var bevidstløse. Alt imens forsøgsperson A ville blive opfordret til at fortsætte med at administrere stødene.
Langt de fleste forsøgspersoner fortsatte med testen og gav stød, på trods af nødråb fra forsøgsperson B.
Konklusion
I sin artikel om dette eksperiment opfandt Stanley Milgram udtrykket “diffusion af ansvar“, der beskriver den psykologiske proces, hvorved en person kan undskylde eller retfærdiggøre at gøre bevidst skade på nogen. Hvis de tror, at det virkelig ikke er deres skyld, vil de jo ikke blive stillet til ansvar, – eller også har de ikke et valg.
Anvendelsesmuligheder
De er næsten bogstaveligt talt uendelige. Alle institutioner kan bruge dette fænomen til at presse folk til at handle imod deres eget moralske kodeks. Hæren, politiet, hospitalspersonalet – hvor end der er et hierarki eller opfattet autoritet, vil folk blive ofre for “diffusionen/spredningen” af deres eget ansvar.
BEMÆRK: Der blev lavet en anstændig film om Milgram og den modreaktion hans eksperimenter forårsagede – Experimenter. I de senere år har der været et stort anslag af kritik overfor dette eksperiment, hvor artikler i MSM angriber resultaterne og metodologien og nye “forskere” hævder “det ikke beviser, hvad du tror, det gør.”
2.The Stanford Prison Experiment
Eksperimentet
Kun lidt mindre berømt end Milgrams arbejde er Philip Zimbardos fængselseksperiment, udført på Stanford University i 1971. Eksperimentet oprettede et falsk fængsel i en uge, med en gruppe forsøgspersoner udpeget som “vagter” og en anden som “fanger”.
Begge grupper fik uniformer, og fangerne fik et nummer. Vagterne blev beordret til kun at henvende sig til fanger efter deres nummer, ikke deres navn. Der var en række andre regler og procedurer som er detaljeret her.
Kort sagt, i løbet af ugen blev vagterne mere og mere sadistiske, uddelte straffe til ulydige fanger og belønnede “gode fanger”, – for at prøve at splitte dem. Mange af fangerne tog simpelthen misbruget i egen hånd, og der begyndte kampe mellem “ballademagere” og “gode fanger”.
Selvom det teknisk set ikke er et “eksperiment” i reneste forstand (der var ingen hypotese at teste, og ingen kontrolgruppe), og måske påvirket af “efterspørgselskarakteristika”, afslører undersøgelsen alligevel interessante adfærdsmønstre hos dens deltagere.
Konklusion
Fængselsbetjente blev sadistiske. Fanger blev lydige. Alt dette på trods af, at ingen reelle love er blevet brudt, ingen reel juridisk autoritet og intet reelt krav om at blive. Hvis du giver folk magt og dehumaniserer dem der er under dem, vil de blive sadistiske. Hvis du sætter folk i fængsel, vil de opføre sig, som om de er i fængsel.
Kort sagt, folk vil handle, som de bliver behandlet.
Anvendelsesmuligheder
Igen, uendelige. Vi har set det hele gennem Covid. Hvis du begynder at behandle folk på en bestemt måde, vil flertallet gå med på det og give mindretallet der nægter at samarbejde, skylden. I mellemtiden fik politistyrker rundt om i verden pludselig tildelt nye beføjelser og misbrugte dem prompte, fordi de maskeløse og u-vaxxede var blevet dehumaniseret i deres øjne. Disse reaktioner var konstruerede, ikke tilfældige.
KIS-redaktionen: Vi har tidligere bragt en artikel med den berømte professor i Statistik og Klinisk Psykologi Mattias Desmet som omtaler og beskriver anvendelsen af disse teknikker. I forbindelse med COVID-19 “pandemien” er hans konklusion, at der sker en såkaldt masseformation. Se artiklen her.
3. The Asch Experiment
Eksperimentet
Endnu et eksperiment i konformitet, – at gøre det som mængden gør. Ikke så brutalt som Milgram eller Zimbardo, men måske mere foruroligende i sine resultater.
Først udført af Solomon Asch i 1950’erne. Opsætningen er enkel. Du sammensætter et panel af forsøgspersoner, en ægte forsøgsperson og en håndfuld falske forsøgspersoner. Én efter én bliver de ægte forsøgspersoner stillet en række multiple-choice-spørgsmål, hvor svaret altid er indlysende. Alle de falske forsøgspersoner svarer bevidst forkert. Spørgsmålet er, om den ægte forsøgsperson vil fastholde sit eget rigtige svar eller begynde at tilpasse sig gruppens svar.
Konklusion
Mens de fleste mennesker fastholdt deres rigtige svar, var “fejlraten” i eksperimentgruppen 37% mod mindre end 1% i kontrolgruppen. Det betyder, at 36 % af de ægte forsøgspersoner til sidst begyndte at ændre deres svar for at tilpasse sig konsensus, selvom de vidste, at de tog fejl. Omkring en tredjedel af mennesker vil enten foregive at ombestemme sig for konformitetens skyld eller, mere alarmerende, faktisk vil ændre deres tro, hvis de befinder sig i mindretal.
Anvendelsesmuligheder
Iscenesatte eller opfundne meningsmålinger, forfalskede stemmetællinger ved valg, botkonti på sociale medier og astroturfing-kampagner. Medieoverskrifter der proklamerer “alle kender X” eller “kun 1% af folk tror Y”.
Der er rigtig mange værktøjer, du kan bruge til at skabe indtrykket af en falsk “konsensus”, et fremstillet “flertal”.
BEMÆRK: Eksperimentet er blevet udført en million gange i snesevis af variationer, men måske er det mest interessante fund det faktum, at det synes at reducere konformiteten med 87 %, hvis blot én anden person i panelet er enig med testpersonen. Grundlæggende hader folk at være en ensom stemme, men vil tolerere at være i mindretal, hvis de har en vis støtte. Godt at vide!
4. Festingers Cognitive Dissonance Experiment
Eksperimentet
Det mindst kendte eksperiment på listen, men på nogle måder det mest fascinerende. I 1954 lavede Leon Festinger et eksperiment for at evaluere fænomenet kognitiv dissonans og hans opsætning var igen ret enkel. En forsøgsperson får en gentagen og kedelig fysisk opgave at udføre (oprindeligt at dreje træpløkke, mens andre variationer bruger andre opgaver). Efter opgaven er færdig, instrueres forsøgspersonen i at gå hen til den næste forsøgsperson i rækken (faktisk en laborant i dette tilfælde) ved at lyve og fortælle ham/hende, hvor interessant opgaven var.
Det er på dette tidspunkt forsøgspersonerne er opdelt i to grupper, – den ene gruppe tilbydes 20$ for at lyve, den anden kun 1$. Dette er det egentlige eksperiment.
Konklusion
Efter at have løjet for de falske forsøgspersoner og fået udbetalt deres penge, deltager de rigtige forsøgspersoner i et post-eksperiment-interview og deler deres ægte tanker om opgaven.
Interessant nok fortalte 20-dollar-gruppen generelt sandheden, at de fandt opgaven kedelig og gentagen. Mens 1-dollar-gruppen, ofte hævdede virkelig at have nydt opgaven.
Dette er kognitiv dissonans i aktion.
Grundlæggende var pengene for $20-gruppen en god grund til at lyve over for deres medtestperson, og de kunne retfærdiggøre deres egen adfærd i deres hoved.
Men for $1-gruppen gjorde den magre belønning deres uærlighed internt uforsvarlig, så de var ubevidst nødt til at skabe deres egen retfærdiggørelse ved at overbevise sig selv om, at de slet ikke løj.
Sammenfatning
Hvis du tilbyder folk en lille belønning for at gøre noget, vil de foregive at nyde det, eller på anden måde forsøge at retfærdiggøre en lille fortjeneste.
Anvendelsesmuligheder
Kasinoer, computerspil og andre interaktive medier bruger dette princip hele tiden, hvilket giver spillere meget lidt gevinst, vel vidende at de vil overbevise sig selv om, at de nyder at spille. Store virksomheder og arbejdsgivere kan ligeledes stole på dette fænomen for at holde lønningerne nede, velvidende at lavtlønnede arbejdere har en psykologisk mekanisme, der kan overbevise dem om, at de nyder deres job.
BEMÆRK: En variation af dette eksperiment introducerer en tredje gruppe, som ikke får noget for at lyve. Denne gruppe er ikke påvirket af kognitiv dissonans, og vil ærligt vurdere opgaven ligesom den vellønnede gruppe gør.
5. The Monkey Ladder
Eksperimentet
Nu er dette en noget kontroversiel tilføjelse til listen, men vi kommer til det senere. Det er et meget berømt eksperiment, du sikkert har hørt citeret snesevis af gange.
I 1960’erne satte forskere ved Harvard fem aber i et bur med en trappestige i midten. På toppen af trappestigen er en flok bananer, men hver gang en abe forsøger at klatre op ad stigen bliver de alle sprøjtet med iskoldt vand. Til sidst lærer aberne at undgå stigen. Derefter fjernes en abe og en ny abe introduceres. Han går naturligvis direkte op på stigen og bliver sat på plads af de fire andre aber.
Derefter fjernes en anden abe, og endnu en ny abe introduceres. Han går naturligvis direkte op på stigen og bliver ramt af de fire andre aber…inklusive den, der aldrig blev sprøjtet. De fortsætter med at erstatte hver abe på skift, indtil der ikke er nogen aber til stede, som nogensinde er blevet sprøjtet med vand. Alligevel nægter de alle at gå i nærheden af trapperne og forhindre alle de nye aber i at gøre det.
Konklusion?
Nu er den åbenlyse konklusion vel her at folk kan være betinget til tankeløst at følge regler, de ikke forstår!?
Det eneste problem med det er, at intet af dette nogensinde er sket!
Ja, det er den kontrovers, jeg nævnte tidligere. På trods af at eksperimentet er let at finde på alle hjørner af internettet, på trods af magasinartikler der forklarer det og animationer der fortæller om det, skete det aldrig. Eksperimentet ser ud til at være helt apokryfiskt. Ingen stige, ingen aber, intet koldt vand. Så selvom dette formodede eksperiment faktisk ikke lærer os om flokmentalitet, forklarer det noget vigtigt om den moderne verden, fordi det viser os, hvor let en myte kan bearbejdes til virkelighed gennem ren og skær gentagelse.
BONUS: The Monkey Ladder Redux
Det er rigtigt, det stopper ikke her, der er en anden twist.
National Geographic genskabte faktisk det fiktive abestige-eksperiment ved hjælp af mennesker:
Eksperimentet
En forsøgsperson går ind i en læges venteværelse fyldt med falske patienter. Når en klokke lyder, rejser alle de falske patienter sig et sekund og sætter sig så igen. Efter at denne proces gentages et par gange, fjernes de falske patienter langsomt én efter én, indtil kun forsøgspersonen for eksperimentet er tilbage.
Derefter introduceres sekundære ægte forsøgspersoner en ad gangen.
Eksperimentet søger at besvare følgende spørgsmål:
- a) Vil den originale forsøgsperson rejse sig ved klokken uden at vide hvorfor?
- b) Vil de fortsætte med at stå op, når de er alene i rummet?
- c) Vil de gamle så lære de nye forsøgspersoner denne adfærd?
Konklusion
Svaret på alle tre spørgsmål ser ud til at være “ja”.
Nu, selvom det er langt mindre videnskabeligt end de andre fire eksperimenter, inkluderer jeg dette her af en meget specifik grund. Ovenstående video af eksperimentet registrerer ikke kun den konforme adfærd, men beskriver den som muligvis gavnlig. Der tilføjes i videoen, at flokadfærd redder liv i naturen og er “hvordan vi lærer at socialisere”. Et meget interessant forsøg, synes du ikke?
Så mens det falske abeeksperiment, der aldrig fandt sted, blev brugt til at lære os om farerne ved flokmentalitet, lærer dets ikke-eksistens os faktisk om farerne ved ikke-primære kilder og gruppebevidsthedens evne til at konfabulere. I mellemtiden bruges det rigtige abeeksperiment til at sælge os ideen om, at flokmentalitet eksisterer og potentielt er en god ting.
At hævde muligheden for, at det hele kunne have været iscenesat, blot for at fremme konformiteten. …Er verden ikke et mærkeligt og forvirrende sted?
Det var de 5 eksperimenter
Så der er de. Fem af de mest kritiske stykker af psykologisk forskning, der nogensinde er udført. Forhåbentlig vil ingen fremover blive efterladt i mørket, når disse begreber eller eksperimenter refereres.
Men meningen med denne artikel er ikke bare at få dig, læseren, til at forstå disse eksperimenter … det er også meningen at minde dig om, at de bruges til at påvirke dig.
De ansvarlige, eliten, 1%, “Festen”.
De kræfter, der er – eller ikke burde være – hvad end du vil kalde dem. De kender disse eksperimenter. De har studeret dem. De har formentlig replikeret dem utallige gange i store skalaer og på uetiske måder, vi næsten ikke kan forestille os.
Hvem ved præcis, hvad der finder sted i de klamme mørke fangehuller i den dybe stat?
Når menneskets psyke bliver midlet mod mennesket selv
Bare husk, de ved, hvordan det menneskelige sind fungerer:
- De ved, at de kan få folk til at gøre hvad som helst, hvis de forsikrer dem om, at de ikke vil blive holdt ansvarlige.
- De ved, at de kan stole på, at folk misbruger enhver magt, de får, ELLER tror de får, og at de er magtesløse, hvis de bliver behandlet på den måde.
- De ved, at gruppepres vil ændre mange menneskers sind selv i lyset af den ubestridelige virkelighed, især hvis man får dem til at føle sig helt alene.
- De ved, at hvis du kun tilbyder folk en lille belønning for at udføre en opgave, vil de finde på deres egen psykologiske begrundelse for at tage den.
- De ved, at folk tankeløst vil gøre, hvad alle andre gør uden nogensinde at spørge om en grund.
- Og de ved, at folk med glæde vil tro på noget, der aldrig er sket, hvis det gentages ofte nok.
Husk det!
De ved alt dette. Og den viden bruger de hele tiden – Hele tiden! Hver reklame, du ser, hver artikel du læser, hver film de udgiver, hvert emne i nyhederne, hvert “viralt” indlæg på sociale medier, hvert trendige hashtag.
Hver krig. Hver pandemi. Hver overskrift.
Alle disse er konstrueret med ovenstående 5 principper i tankerne for at fremkalde specifikke følelsesmæssige reaktioner, der styrer din adfærd og overbevisning. Det er sådan medierne fungerer. Ikke for at informere dig, ikke for at underholde dig…men for at kontrollere dig. Og de har det selv fra videnskaben.
Husk det altid!
Kilde:https://off-guardian.org/2022/09/03/5-psychological-experiments-that-explain-the-modern-world/
Oversættelse: KIS-redaktionen