Af Sofie Persson, NyD. – 5.november
Dyr hjælper os mennesker til at have det godt – på mange måder. For nogle er de der hver dag og hjælper for eksempel diabetikere med lavt blodsukker eller trøster et barn, der har det dårligt. Hos ældre kan de sænke blodtrykket og give mening til en ellers grå hverdag. Generelt er hunde- og katteejere også mindre tilbøjelige til at dø af et hjerteanfald.
Siden vi tæmmede flere dyrearter, er de blevet en del af vores liv, som vi kan skabe relationer til. I mange tilfælde endda kommunikere med på et niveau, der kan betragtes som bemærkelsesværdigt i forhold til artsforskellene. Hunden er måske det dyr, der er tættest på os, men undersøgelser viser også, at for eksempel heste kan forstå os. Noget måske endnu mere mærkeligt er vores forhold til vilde dyr. Forskere ved SLU og Linköping Universitet fandt for eksempel sidste år tilfældigt ud af, at vilde junglefugle udviste en kontaktsøgende adfærd over for mennesker, en adfærd som ellers kun tamme dyr udviser.
I vores verden betyder dyr meget på mange måder, men de er mere end bare mad, viden og sjov for os. De kan også gå ved vores side og hjælpe os gennem de hårde ting, der opstår i livet. Frem for alt kan de give os en form for kærlighed, som måske selv mennesker ikke kan give hinanden.
Forebyggende fra fødslen
Der er flere forebyggende sundhedsfaktorer ved at have dyr, og det starter ved fødslen, ifølge en undersøgelse fra University of Alberta. Kvinder, der havde pelsdyr under graviditeten og/eller kort tid derefter, fødte sundere babyer. Børnene havde en større mængde af to typer gavnlige gastrointestinale bakterier, ruminococcus og oscillospira, som begge har været forbundet med en reduceret risiko for fedme og forskellige former for allergi i barndommen. Apropos allergi tyder forskning på, at risikoen for katteallergi mindskes, hvis man vokser op med en kat, og det kan også mindske risikoen for høfeber. At have hund reducerede også risikoen for hunde- og katteallergi senere i livet, men ikke høfeber.
Dyr kan have en forebyggende effekt mod hjerteproblemer. Undersøgelser peger for eksempel på, at katteejere har en lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. I en svensk undersøgelse fra Uppsala Universitet blev det også konkluderet, at hundeejere havde en 33 procent lavere risiko for at dø af et hjerteanfald sammenlignet med ikke-hundeejere.
At eje en hund betyder at du automatisk bevæger dig mere, forudsat at du går tur med din hund. Undersøgelser viser også, at 54 procent af hundeejere var mere tilbøjelige til at opfylde de anbefalede niveauer af fysisk aktivitet. En anden undersøgelse fra 2009 viste, at hunde er bedre gå-kammerater end faktiske ledsagere, når det kommer til at gøre træningen effektiv. De der gik tur med hunde, var mere veltrænede end dem, der gik med mennesker.
Hjælper os med at hele
“Hvis du sætter en kat og et par brækkede knogler i samme rum, vil knoglerne hele,” siger et veterinær-ordspog.
Kattes spinden siges at hjælpe med at helbrede brækkede knogler og andre lidelser. Årsagen skulle være, at den kurrende lyd opstår ved et vibrationsniveau på 25–150 Hz, hvilket skulle kunne have en helbredende effekt. I et studie fra 2015 med patienter der lider af fibromyalgi, blev lavfrekvent lydstimulering på et niveau på 40 Hz testet, hvilket viste sig at have en forbedrende klinisk effekt på patienterne.
Dyr har længe været brugt terapeutisk til at hjælpe patienter med blandt andet angst, depression og træthedssyndrom. Et studie fra 2016 så på, hvordan terapihundebesøg på skadestuen på Royal University Hospital i Canada påvirkede patienter. Efter kun 10 minutters besøg fra terapihunden viste patienterne en stor reduktion af smerter, angst, depression og mærkede en stigning i velvære.
I en undersøgelse offentliggjort i år har forskere set på hjerneaktiviteten i den præfrontale cortex, altså den forreste del af hjernens frontallap, når de klapper en hund. Så så man, at aktiviteten i den del af hjernen steg markant, når man klappede hunde, hvilket giver yderligere bevis for, at dyreterapi er godt. Det er nemlig i den del af hjernen, at fx den sociale evne er placeret og også der, hvor følelsesmæssige processer finder sted. Hesteterapi har også vist sig at have store fordele, for eksempel har det vist sig, at det kan være med til at mindske symptomer fra PTSD.
I en undersøgelse af spædbørn med motoriske problemer fandt forskerne ud af, at det hjalp at introducere en terapihund i forbindelse med fysioterapi. Hundens tilstedeværelse øgede resultater i motorik, socialisering og kognitive evner. På det svenske SLU er dyrs og naturs betydning for børn og autisme blevet undersøgt. Også her fandt man ud af, at børnenes motorik blev stimuleret og at kæledyrene gav trøst, samt mulighed for at regulere følelser og modvirkede stress.
Dyr har også en evne til at se og føle ting, som mennesker ikke altid opfatter. For eksempel kan hunde lugte kræft og mærke hvornår diabetespatienter har for højt eller lavt blodsukker eller advare epilepsipatienter inden et anfald og hente hjælp eller medicin. Selv rotter har en stærk lugtesans, og gigantiske pungdyr har været i stand til at lære at lugte sig frem til tuberkulose hos børn.
Andre tilsyneladende usædvanlige dyr kan også bruges i forskellige terapier, såsom geder, slanger og marsvin.
Dyreejere er mere sociale
Hvis man nogensinde har været ude og gå tur med hund, kan de fleste nok nikke genkendende til, at man godt kan få en mere social gåtur. Andre hundeejere kan stoppe op og snakke. Hundeentusiaster kan også stille en et spørgsmål. Dyreejere søger ofte kontakt til andre ligesindede, hvilket kan bidrage til øget socialitet generelt. Faktisk viser undersøgelser også, at det er rigtigt, da man så, at flere mennesker tog kontakt under en tur i en park, når en hund var med, sammenlignet med, når personen gik alene. I en undersøgelse fra 2017 kunne forskere også konstatere, at kæledyrsejere har en større social kapital, især hundeejere der gik tur, men også andre kæledyrsejere.
Hos børn diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse (ASF) fandt forskerne ud af, at hesteterapi bidrog til øget socialisering. Dyr kan generelt hjælpe børn med at forebygge social-emotionelle problemer, viser undersøgelser. Det kan især hjælpe børn, der ikke har søskende. Hos ældre har man set, at dyreterapi generelt hjælper på ensomhed.
Dyr gør os afslappede
Dyr får os til at stresse af og hjælper os med at slappe af. En del af dette kan forklares med, at hormonet oxytocin frigives, når vi er sammen med dyr, hvilket virker beroligende og får os til at have det godt. At eje en kat siges for eksempel at være det bedste mod stress, og dens spinden skulle kunne hjælpe på blandt andet forhøjet blodtryk og til at berolige nervesystemet.
Nogle undersøgelser tyder også på, at kæledyr forbedrer søvnen, i en undersøgelse fra Arizona i USA spurgte de kæledyrsejere om deres søvn. Så svarede 56 procent af kæledyrsejerne, at de lod deres kæledyr sove i sengen og 41 procent af disse følte, at søvnen var bedre med de tilstedeværende dyr. Hovedårsagen var, at du følte dig mere tryg ved dit dyr.
I en amerikansk undersøgelse fra 2015 blev det vist, at børn med hund i familien oplevede mindre bekymring og angst sammenlignet med børn der ikke havde hund. Kun 12 procent af børn med hund i familien led af bekymring eller angst, sammenlignet med 21 procent af børn i familier uden hund. Dyr kan også hjælpe mod stress på arbejdet viser en undersøgelse fra 2018. Undersøgelsen har set på, hvordan besøg hos en terapihund kan påvirke sygeplejerskers mentale sundhed. Sygeplejersker har ofte et stressende arbejde, som kan gøre det lettere for dig at brænde ud. Det blev konstateret, at det at besøge en terapihund regelmæssigt kunne lindre stress og udmattelse.
Det er ikke kun kæledyr, der kan hjælpe med at reducere stressniveauet. Forskere har også fundet ud af, at vilde dyr kan hjælpe med menneskers velvære. For eksempel viste en undersøgelse fra 2020, at et besøg i en britisk safaripark sænkede cortisol-niveauet og fik deltagerne i bedre humør efter blot et 11-minutters besøg. I parken var der fritgående lemurer. Selv naturlige lyde som fuglesang kan reducere stress og øge velvære.
Børn har godt af dyr
Børn har normalt godt af kæledyr, som flere undersøgelser viser. For eksempel viste et studie fra april 2022, at førskolebørn, der havde en hund i hjemmet, havde færre timers skærmtid, var mere aktive og sov mere. En opfølgende undersøgelse fra 2015 viste, at folkeskolebørn, der havde både en hund og en kat som kæledyr, var mere empatiske end børn, der kun havde en hund eller en kat, eller slet intet dyr. Forskere fandt også ud af, at børn, der havde et dybere forhold til deres kæledyr, var mere empatiske over for andre. Niveauet af empati var også højt for børn, der havde en hest eller fugl som kæledyr.
Brug af for eksempel sociale servicehunde i skolen er blevet mere almindeligt i de senere år og burde kunne hjælpe børn, der har det svært i skolen. Undersøgelser viser, at dyr kan have en positiv effekt på børns læring, især når det kommer til børn, der har brug for særlig støtte. For eksempel har Midgårdskolan i Röstånga to såkaldte skolehunde, der er med til at give ro og støtte i undervisningen.
Når vi bliver gamle er dyrene der også
Det bliver mere og mere almindeligt at bruge dyr i ældreplejen.
På et alderdomshjem i Finland får beboerne jævnligt besøg af ponyen Moona, noget der spreder glæde blandt de ældre. Andre plejehjem har eksempelvis også faste katte, der bor hos dem. I Sverige er der boliger hvor de ældre også må medbringe deres egne kæledyr, inklusive høns. Der er klare sundhedsmæssige fordele ved dyrene. Eksempelvis viste en svensk undersøgelse fra SLU i 2018, at et regelmæssigt besøg af en plejehund sænkede ældres puls og blodtryk. I 2020 konkluderede samme forskergruppe også, at et besøg af en plejehund på plejehjem, jævnligt øgede de ældres fingerspidstemperatur, noget vi ved fra tidligere undersøgelser betyder øget afslapning og mindre stress.
I en undersøgelse fra 2019 af ældre og deres kæledyr blev der også fundet positive sundhedsmæssige fordele. Kæledyrene gav de ældre følgeskab, reducerede ensomhed, øgede socialisering og en øgede følelsen af mening med livet som bidrager til bedre mental sundhed.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Bernhard Mikael Hansen/Unsplash
KIS-redaktionen