KIS-redaktionen: Forskere er nu i stand til at gen-editere hvad som helst med den guddommelige saks CRISPR i hænderne. I princippet er der ingen grænser for hvad der er muligt med denne teknik og multimilliardærer står i kø for at få del i denne teknologiske guldgrube både hvad angår patenter men også anparter i udviklingen.
Men ved vi hvilke konsekvenser det kan have for biodiversiteten på vor skønne klode? GMO-teknikerne kender ikke disse svar og mange “drøner derud-af” fordi de kan, og med et sponsorat i ryggen fra big-tech køres alt i stilling til at vi accepterer udbredelsen af denne nye form for videnskab.
I fremtiden kan vi risikere ikke selv at kunne bestemme hvornår vi vil vaccineres eller hvordan. Er denne forskning et varsel om et kommende medicinsk “Public-Private-Partnership” styret af WHO og med big.tech som hoved “stakeholder“? Nürnbergkoden og det informerede samtykke vil i givet fald være sat ud af kraft. Der er al mulig grund til at være på vagt overfor disse snigende GMO tiltag som udvikler nye “produkter” dagligt.
Vær kritisk og undersøg på egen hånd. Stol ikke på hvad KIS-redaktionen siger eller skriver!
KIS-redaktionen
Af France Soir – 19. december 2022
Original artikel
Forskere fra University of Washington har meddelt, at de i et studie har brugt genetisk modificerede myg til at “vaccinere” mod malaria. Undersøgelsens teknik præsenteres, på trods af dens blandede resultater, som en tilgang, der “drastisk forandrer” vaccination. Forskningsprojektet følges tæt af Gates Foundation og andre store virksomheder.
Forfatterne af denne undersøgelse, finansieret af American Institutes of Health (NIH) og offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine, forklarer, at de “injicerede” 26 deltagere med “3 til 5 injektioner” over en periode på 30 dage. For at gøre dette, blev myg af slægten Plasmodium, bærer af malaria, genetisk modificeret. Målet var at give forskere mulighed for at inficere deltagere med malaria, der var alvorlig nok til, at de kunne producere antistoffer, men ikke alvorlig nok til at forårsage sygdom.
“Levende myg i stedet for en sprøjtevaccine”
Resultaterne af disse injektioner med “flyvende sprøjter” er blandende ifølge Dr. Sean Murphy, hoved-forfatter af undersøgelsen. Ud af 14 forsøgsdeltagere, der blev udsat for malaria, fik syv sygdommen, og syv andre mistede gradvist den beskyttelse som denne “vaccine” gav, i løbet af de følgende måneder. Undersøgelsen forklarer, at “halvdelen af individerne i hver vaccineret gruppe ikke udviklede en påviselig infektion med plasmodium falciparum”, en af de farligste parasitter der kan forårsage malaria. “En undergruppe af disse individer blev udsat for et andet stik seks måneder senere og forblev delvist beskyttet.“
Undersøgelsen fortsætter med at bemærke, at “bivirkninger blandt forsøgsdeltagere var, hvad man ville forvente efter at være blevet bidt af hundredvis af myg og intet mere.” Dets forfattere hævder, at disse “resultater understøtter udviklingen af genetisk svækkede sporozoitter (celler, der inficerer nye værter) som potentielle malariavacciner.”
Efter forfatternes mening er der flere grunde til at ty til “levende myg frem for en vaccine” med en sprøjte. De mener, “at bruge levende insekter gav mening, fordi plasmodium falciparum-parasitten modnes hurtigt inde i myggen“, mens en traditionel vaccine mod denne sygdom kunne have “lange udsigter og være kostbar” at udvikle og producere.
Men Sean Murphy, som har udelukket brugen af denne teknik til massevaccination, mener sammen med sine kolleger, at deres tilgang “til sidst kan føre til udviklingen af en væsentligt mere effektiv malariavaccine“. Et sådant mål kunne kræve, at denne “vaccine” gives via sprøjter, så en “mere præcis dosering” kan administreres.
Rige mennesker ved kassen
Undersøgelsen blev dog rost af andre forskere. En vaccineforsker ved University of Maryland, Dr. Kirsten Lyke, der ledede forsøg med Pfizer/BioNTech-vaccinen mod Covid-19, kalder brugen af en genetisk modificeret levende parasit som vaccine, for “en game-changer“.
Men forskerne i denne undersøgelse er ikke skaberne af den genetiske modifikation af disse myg.
University of Washington henvendte sig til firmaet Sanaria der producerer de modificerede parasitter. De oplyser at en række velkendte rige bidragsydere tager del i finansieringen herunder multinationale selskaber, amerikanske institutioner, forskningscentre samt kendte organisationer.
Disse omfatter: Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF), hvis medstifter altid har udtrykt interesse for modificerede gener, Chevron, ExxonMobil eller især Open Philanthropy, hvis grundlægger er Facebook-medstifter Dustin Moscovitz. American Institutes of Health (NIH) og American Institute of Allergy and Infectious Diseases, ledet af Dr. Anthony Fauci, almindeligvis kendt som “Mr. Covid” i USA.
Myggene, der blev brugt af forskere fra University of Washington, blev “neutraliseret” ved hjælp af genredigeringsværktøjer baseret på sekvensteknikken kaldet CRISPR (Clustered Evenly Spaced Short Palindromic Repeats). Det involverer genbrug af “en komponent af det bakterielle immunsystem, der kan skære DNA som et genredigeringsværktøj“. Det fungerer “som en præcis molekylær saks, der kan skære en mål-DNA-sekvens, styret af en guide, der kan tilpasses“.
Bill Gates er entusiastisk tilhænger af teknikken, efter at have været en af de første investorer i Editas Medicine, en af de første virksomheder der forsøgte at bruge denne teknik til at eliminere menneskelige sygdomme. Målet for BMGF var dobbelt: at forbedre landbrugsafgrøder og at fjerne sygdomme. Bill Gates beskrev det endda som “en af de vigtigste opfindelser inden for medicin, biologi og landbrug“.
Brugen af CRISPR-teknikken er dog ikke enstemmig indenfor videnskaben. Forskere frygter “uforudsete og skadelige konsekvenser”, såsom “ufrivillige genetiske mutationer“.
I øjeblikket behandles malaria med chloroquin, hvis brug i behandlingen af coronavirus i begyndelsen af pandemien, udløste mange kontroverser(KIS-redaktionen: forbudt) i Frankrig. Kun én malariavaccine er i øjeblikket i brug, godkendt af WHO i oktober 2021, men som siges at have en effektivitetsrate på kun 30-40 %.
Oversættelse: KIS-radaktionen
Foto: Unsplash/ Erik Karits