Udgivet: 13 april 2023 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

Af KIS-redaktionen 13. april 2023

Berlingske rapporterer onsdag den 12. april om, at den første retssag om invaliderende følgevirkninger fra corona-vacciner indledes i Tyskland.

Uffe Taudal har begået en fin artikel i Berlingske onsdag hvori han rapporterer om sagen. KIS-redaktionen vil gerne sende ham en stor tak for at bringe dette meget vigtige emne op i mainstream-medierne, særligt på grund af den måde han har gjort det på, – og for hans mod til at gøre det.

“Få steder har modstanden mod coronavacciner været mere indædt end i den tyske befolkning. Nu går den første retssag om invaliderende følgevirkninger i gang. Sagen kan blive eksplosiv, og alt imens bliver klageportaler oversvømmet med henvendelser”.

Uffe Taudal, Berlingske

Mange tusinde ramt med alvorlige bivirkninger

Uffe beretter om de tusindvis af tyskere “som mærker voldsomme konsekvenser af det lille stik” efter at sammenlagt 13 milliarder doser er givet på verdensplan.

“Senfølger efter vaccination blev længe bagatelliseret af mange eksperter og politikere. I hvert fald havde ingen lyst til at udfordre producenterne af de efterspurgte vacciner, der i rationerede mængder blev udleveret til hungrende nationer verden over” fortsætter han.

UT skriver videre:

“Sådan var det. Nu er tiden en anden, som man ser det i Tyskland, hvor de juridiske knive bliver hvæsset til et eksplosivt opgør om vaccineproducenternes ansvar for angivelige skader og sygdomme”.

Uffe Taudal fortæller at BioNTech er på anklagebænken i denne civile retssag programsat til juli 2023 i Frankfurt, men at der forventes andre retssager mod de øvrige “store vaccineproducenter“.

Banebrydende omfang

På universitetshospitalet i Marburg vil man undersøge indberetningssagerne fra alle dem der mener at de er ramt af senfølger efter vaccination. Et nyt fagudtryk er opstået i diskursen: Post.Vac-Syndrom.

Lederen af undersøgelsen siger til Frankfurt Allgemeine:

“Vi må have en afbalanceret samtale om det. Emnet er alt for længe blevet mødt med tavshed”

192 millioner doser givet i Tyskland

Antallet af Indberetninger fra borgere der har oplevet komplikationer fra vaccinerne og som har indregistreret dem i den statslige database, anslås, ifølge UT, til at være 333.492.

På trods af det store antal, er ganske få indberetninger blevet anerkendt som værende berettiget til erstatning. I Tyskland bliver denne gruppe “talt i hundreder” og til sammenligning viser en opgørelse fra patienterstatningen.dk, at der foreløbig er 125 personer som har fået ret til erstatning i Danmark.

Lignende sager i Danmark men få får medhold

Danskeren Claus Mørch blev af 4 forskellige læge-specialister vurderet til at have erhvervet skader fra vaccinen og blev derfor berettiget til kompensation af patienterstatningen. Da han klagede til Ankestyrelsen over de sølle 10 % invalidering han var blevet tildelt, underkendte Ankestyrelsen pludselig afgørelsen og sagen blev lukket. Claus Mørch og hans advokat vil nu bringe denne afgørelse til domstolene.

Radio 24/7 orienterer nærmere om sagen og kan høres i denne tidligere KIS-artikel.

Mange tusinder i Danmark har indberettet formodede skader

Lægemiddelstyrelsen har i følge UT modtaget cirka 71.000 indberetninger om formodede tilfælde af skader som følge af vaccination herunder alvorlige komplikationer som hjerteproblemer, allergiske reaktioner, hududslæt og åndedrætsbesvær.

Videnskabelige undersøgelser fra bl.a Harvard og Stanford har vist, at mængden af indberetninger af skader som følge af medicinindtagelse anslås til at udgøre ca. 10 % af de samlede reelle antal. Det vil vise sig om dette mønster også gør sig gældende her i Danmark nu da snakken om vaccinerne er blevet en åben debat, takket være journalister som UT.

Flere retssager i andre lande

75 borgere i England forbereder lignende retssager efter dødsfald som de mener har forbindelse til vaccination.

En BBC- journalist afgik ved døden umiddelbart efter vaccination og hendes familie anlægger nu sag mod AstraZenaca fordi familien ikke har fået opbakning politisk og “ikke har noget alternativ” til at bruge domstolene skriver UT videre.

I Tyskland er debatten først lige begyndt. Efter den indædte strid for eller imod corona-vacciner er en ny kamp på vej, afslutter UT i sin meget sobre og fine artikel i Berlingeren onsdag den 12. april 23.

Tak for det Uffe, du er et forbillede for dansk journalistik!!

Kilde

Foto: Connie Schneider/ Unsplash

KIS-redaktionen