Udgivet: 8 juli 2024 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

Af KIS-redaktionen – 8. juli – 2024

Forskning fra to universiteter i Tyskland tyder på, at COVID-19-vaccination er en afgørende faktor for udvikling af signifikant overdødelighed i pandemiårene.

Christof Kuhbandner og Matthias Reitzner konkluderer i deres undersøgelse af data fra de tyske sundhedsmyndigheder, at overdødelighedens anden bølge i pandemiårene, med stor sandsynlighed kan tilskrives COVID-19 vaccination.

Forskerne fra henholdsvis Regensburg og Osnabruck universiteterne, har kunnet påvise differentielle stigninger i overdødelighed i de tyske forbundsstater, i løbet af COVID-19 pandemien.

Deres undersøgelse kan du finde HER.

To bølger af overdødelighed

Overdødeligheden kommer i to bølger. Den ene før vaccination og den anden efter.

Forskerne skriver i deres konklusion:

Overdødeligheden under pandemien varierede betydeligt mellem føderale
stater, en konstatering der kræver forklaring.


Mens den positive sammenhæng af overdødelighed
med COVID-19-infektioner og dødsfald i pandemiens fase uden vaccinationer
kan forklares gennem forskellige niveauer af eksponering for COVID-19, kan COVID-19 ikke
forklare stigningen i overdødelighed efter påbegyndt vaccination.


For andet og tredje pandemi-år er der observeret en signifikant positiv sammenhæng mellem stigningen i overdødelighed og COVID-19-vaccinationer, et faktum der kraftigt kræver yderligere undersøgelser af eventuelle mulige negative virkninger af COVID-19-vaccinationer

Kilde

Hjertelæger enige

Den amerikanske kardiolog Peter McCullough er enig i de tyske fund og skriver følgende om undersøgelsen på sin egen substack:

“Masse-COVID-19-vaccination over hele kloden har rejst alarmer i folkesundhedssamfundet af mange årsager. Af største betydning er dødelighed af alle årsager og reduceret levetid.

Kuhbandner og Reitzner fra henholdsvis Universitat Regensburg og Universitat Osnabruck, integrerede dødelighedsdata fra alle 16 tyske stater og vaccinationsrater fra Robert Koch Institute for pandemiårene 2020, 2021 og 2022. (Dette blev først rapporteret til offentligheden af TrialSite nyheder).


Hvis COVID-19-vaccination virkelig reducerede antallet af COVID-19-dødsfald og var sikker og effektiv, som hævdet af offentlige myndigheder, så burde dødeligheden være faldet over pandemien af ​​to årsager:

1) dødseffekten i 2020 med ældre og mere skrøbelige individer, der bukkede under for SARS-CoV-2-infektion,

2) den gavnlige effekt på dødeligheden af massevaccination og boostere.

Ingen massevaccinationskampagne bør nogensinde øge dødeligheden i befolkningen!

Kilde

Andre hjertelæger, akademikere og sundhedsprofessionelle har organiseret sig gennem tilslutning til erklæringen HOPE ACCORD som tidligere nævnt i en KIS-artikel.

Politikere potentielt ansvarlige for uagtsomt manddrab

Denne overskrift kan lyde både grænseoverskridende, voldsom og provokerende, særligt for dem der har valgt at være befolkningens talerør og ledere i EU, Folketinget, regionerne og kommunerne. Det er fuldt ud forståeligt skal læseren af denne artikel vide.

Men det er netop sammenhængen mellem ansvaret og rollen som folkevalgt repræsentant, og den hovedløse og ukritiske udrulning af COVID-19 vaccinationen i Europa og Danmark, efter massive frygtkampagner, der gør, at de i sidste ende bærer ansvaret for de tragedier som til stadighed udspiller sig i familier overalt på kloden.

Det samme gælder myndighedspersoner i DK og EU.

Medicinalindustrien har tilsyneladende fået frit spillerum til at eksperimentere på borgerne i EU, uden at det får betydelige konsekvenser(red: PPPPublic, Private PartnershipONE Health- WEF)

Et ekko fra fortiden

Ingen, hverken politikere, myndighedspersoner, ledere eller mellemledere, kan dække sig ind under forklaringen “vi gjorde blot hvad vi fik besked på“,- en sætning og ekko fra nazi-tiden og Nuremberg-processen, som betyder, at alle overordnede og underordnede er ansvarlige for deres egne handlinger.

Overvældende beviser og handlingslammede politikere

Mennesker i alle aldre er “pludselig døde” og “fundet livløse” og mange er blevet meget syge som følge af COVID-19 vaccination, noget der løbende ses i overskrifter i MSM men også i faglige tidskrifter som Sundhedspolitisk Tidsskrift fra 2021:

Kilde

I hvilken statistik indgår disse? Og hvad kigger man efter i obduktionerne? Hvis man da overhovedet obducerer!

Det er på høje tid at vore politikere ser sig selv i spejlet og forholder sig kritiske og undersøgende overfor disse faresignaler.

Tillid er limen i vort samfund

Videnskab er hverken statisk eller endegyldig,- men i evig forandring.

Videnskab er kritisk anlagt og altid klar til at blive udfordret, kritiseret eller efterprøvet. Det er essensen og forudsætningen i al redelig videnskab.

Hvis Danmark virkelig har et sundhedssystem der er sat i verden for beskytte borgerne og forebygge alvorlig sygdom, ud fra redelige videnskabelige metoder, så burde dette emne have ligget øverst på både sundhedsministerens og statsministerens dagsorden, for længe siden.

Beviserne skriger til himlen på handling!

Tillid til myndighederne er limen i vort samfund og uden den falder alt hvad vore forfædre, og mødre, har skabt til vores gavn, til jorden og forvitres til ingenting.

Det er dit land,- så hvad kan du i al fredelighed gøre med denne viden??

KIS-redaktionen har valgt at sende endnu et brev, med vedhæftede dokumenter, til Statsministeriet og Sundhedsministeriet.

Det kan du også gøre……

KIS-redaktionen

Kilde

Kilde

Foto: Hans-Peter Gauster/ Unsplash

KIS-redaktionen