Der er noget helt galt når videnskabelig baseret mening bliver censureret
Hvorfor bliver sundhedspersonale og forskere fyret eller indrapporteret, for at tale åbent om videnskaben om Covid-19?
Hvorfor er det blevet svært at finde Covid-kritisk videnskabeligt materiale på nettet?
Hvorfor er kritikken fra 24 forskere der har fagfællebedømt Drosten-PCR-testen, fuldstændig ignoreret af medier, sundhedsstyrelser og politikere?
Eksisterer SARS-CoV-2?
Der er mange elefanter i rummet i forhold til det officielle narrativ om Covid-19. Den største af dem alle er måske usikkerheden om eksistensen af SARS-CoV-2. Mange videnskabsfolk er vidende om dette, men vil ikke nærme sig emnet på grund af potentielle repressalier. Men det tør Dr. Corbett heldigvis.
WHO indrømmede at de udviklede PCR-testen på grundlag af en ”in silico modelleret genetisk sekvens”, dvs. en test der ikke er baseret på rigtige dna-materialer fra patienter, men ved anvendelsen af computer modellering, noget som Dr. Corbett kommer nærmere ind på i filmen. Alligevel er denne test blevet løftestang for en pandemi, og det store antal af falske positive er nu almindelig kendt. Det amerikanske CDC anbefaler tilmed i deres Lab Alert, at udfase PCR-testen, da den ikke kan kende forskel på Sars-CoV-2 og influenza. Tankevækkende og skræmmende.
En modig læge
Dr. Corbett har over 30 års praktisk erfaring indenfor sundhedsvæsenet i England. Han er oprindelig uddannet sygeplejer, men er senere blevet sundhedsvidenskabelig forsker, og underviser sundheds-studerende på flere universiteter i England.
Han har bl.a. forsket i menneskers oplevelse af medicinske diagnoser og behandlinger for kroniske lidelser, inklusive HIV og AIDS. Han har arbejdet på flere hospitaler og indenfor sundhedsvidenskabelig research på universitetsniveau, siden firserne.
Dr. Corbett forklarer i denne film hvordan den påståede isolation af SARS-CoV-2 virusset reelt er foretaget, om effektiviteten af Drosten-PCR-testen, samt de mange historiske paralleller mellem Covid-19 og HIV og AIDS.
Dr. Corbett præsenterer igennem hele filmen dokumentation for sine udtalelser.
Men undersøg det også selv.