Corona-passet, der på erhvervslivets opfordring blev taget i brug som en midlertidig foranstaltning, er blevet taget frem igen, og netop i denne uge diskuteres det i Folketinget, hvorvidt arbejdsgivere ved lov skal have retten til at kunne forlange af deres ansatte at de skal fremvise Corona-pas, gyldigt i kraft af enten vaccination eller en nylig, negativ test. Hvis den ansatte ikke kan eller vil producere et sådant, skal arbejdsgiveren have muligheden for at kunne fyre den ansatte.
I foråret var et af argumenterne for, at samfundet og den almindelige borger skulle tåle en anordning, der i høj grad krænkede den enkeltes autonomi netop, at det jo kun ville dreje sig om en kort periode indtil flere blev vaccineret.
Men var det nu også helt så midlertidigt og opfundet til lejligheden, som man dengang gerne ville fremstille det? Fakta er, at WHO har barslet med et vaccine pas siden 2014, og i perioden efter, har de enkelte medlemslande kæmpet gevaldigt med en udbredt modstand imod obligatorisk vaccination.
European Vaccine Action Plan 2015-2020
Efter en række sygdomsudbrud i Europa tog WHO i 2014 i samråd med flere medlemslande, disses strategiske partnere, regionale rådgivere, donorer og udviklings bureauer initiativ til en plan for fremtidige vaccinationer, som del af en global vaccinations strategi.
På et regionsmøde i Europa præsenteredes hvad man kaldte ”En ny retning”; man ville immunisere Europas befolkninger, og fremstillede det som en ret, alle borgere skulle have. Man talte om Polio, Hepatitis B, Mæslinger og Røde Hunde og vaccinationerne, der i stort omfang havde enten udryddet disse alvorlige sygdomme, eller været vigtige i bekæmpelsen heraf. Den naturlige konklusion var, at alle skulle have retten til vaccination.
Vaccination blev helt umærkeligt til våbenet, der alene skulle sikre folkesundheden. Udlagt som et gode ingen kunne tænkes at ville modsætte sig.
Resultatet Den Europæiske vaccinations action plan 2015-2020 (EVAP) blev således enstemmigt vedtaget på WHO’s 64. møde, som blev afholdt d. 18. september 2014.
De fem målsætninger
Den oprindelige målsætning var at gøre Europa fri fra sygdomme, der kunne forebygges via vaccination. Følgende sygdomme og hensigter blev nævnt i WHO’s folder fra 2015; opretholdelse af status som Polio fri region, udryddelse af Mæslinger og Røde Hunde og kontrol med Hepatitis B.
Planen er båret af fem målsætninger:
- Alle lande forpligter sig på at prioritere immunisering. Dette betyder at politikere skal arbejde aktivt for immunisering og ikke mindst søge at udarbejde lovgivning samt strategier for implementering, der underbygger dette.
- Vigtigheden af immunisering skal gøres klart for borgerne, så de selv kræver at blive vaccineret som en ret, men også som en pligt.
- Alle borgere skal på retfærdigvis omfattes af fordelene ved vaccination gennem skræddersyede, innovative strategier. For at sikre at ingen diskrimineres pga. køn, alder, social status, etnicitet eller religiøs overbevisning indføres et digitalt register til at holde styr på, hvem der ikke er vaccineret, hvor de befinder sig og i hvilke sociale fælleskaber de indgår.
- Et stærkt immunisering system er en integreret del af et velfungerende sundhedssystem.
- At sikre immuniseringsprogrammet pålidelig adgang til bæredygtig og forudsigelig finansiering samt sikre et udbud af nye vacciner og teknologi af høj kvalitet.
Man havde altså fra starten en intention om at vaccinere alle – og enten havde man en ensidig holdning til at man kunne overbevise alle om frivilligt at acceptere denne præmis, eller også var man klar over, at man i et vist omfang ville få brug for lovgivning, der kunne ”overtale” skeptikerne. Man vidste også, at man ville få brug for værktøjer i form af overvågning, der kunne afdække hvem modstandere var og hvad der motiverede dem.
Af det fremstillede materiale virker det ikke som om der overhovedet blev sat spørgsmålstegn ved, om vaccination virkelig er den hjørnesten, der sikrer folkesundheden!
Roadmap on vaccination
EU har spillet en aktiv rolle i gennemførelsen af WHO’s plan og de enkelte trin beskrives i Roadmap on vaccination, en pdf-fil der til stadighed undergår ændringer, hvorfor det på nuværende tidspunkt er svært at gennemskue, om den muligvis har været undervejs lige så længe som WHO’s European vaccination plan 2015-2020.
Vaccinemodstand
Allerede på WHO’s topmøde d. 24-27. oktober 2017 i Budva Montenegro udtalte flere deltagere, at modvilje mod vaccination var et emne, de havde brug for hjælp til at tackle. På dette tidspunkt talte man stadig hovedsagelig om de fire tidligere nævnte sygdomme, og Influenza blev ikke nævnt som en sygdom af særlig interesse i forbindelse med forebyggelse.
Vaccinemodstand er også i EU regi et tema man ønsker at adressere, så I 2018 tager EU initiativ til at stoppe det man kalder ”falsk information om vacciner” på de sociale medier. Man foreslår en række tiltag for at stoppe online dis-information, herunder et fælles EU-kodex for håndtering af misinformation, understøttelse af et netværk af uafhængige fakta-checkere, samt ønsket om at fremme kvalitets journalistik og mediekendskab.
For at beskytte Europæiske værdier og sikkerhed samarbejder EU med online platforme herunder socialmedia og søgemaskiner hvoraf flere bl.a. Facebook, Google og Twitter fornylig har indgået aftale om et adfærdskodeks der forpligter dem på større transparens med hensyn til algoritmer og sponsoreret indhold.
Man har til hensigt at identificere og lukke falske profiler og samtidig gøre det muligt for fakta-checkere, researchers og myndigheder at overvåge online dis-information.
”Dalende tillid til vacciner, et stigende dødstal samt smittetilfælde i forbindelse med sygdomme, der kunne have været forhindret ved vaccinering, har ført til at WHO udråber vaccine modstand som værende en af hoved truslerne mod global sundhed i 2019,” udtalte Dr. Tedros Adhanom ved det globale vaccinations topmøde i 2019.
“Når vi taler om retten til sundhed, taler vi om retten til vacciner.”
Dr. Tedros Adhanom
Er Corona-passet en forløber for vaccine-passet?
Alt i alt virker det næsten for belejligt at man med belæg i pandemien nu kan udrulle gentagne ”obligatoriske” influenza vaccinationer og samtidig indføre det vaccinations pas, man har søgt at implementere siden 2015.
Og alt imens man har gjort sit yderste for at undertrykke divergerende holdninger til sikkerheden af vacciner, hævder man at ”vaccinen” er frivilligt, men gør i praksis alt for at umuliggøre livet for de få, der trodser regeringen og vælger vaccinationen fra.
Dette sker via lovgivning der strider imod både grundlovssikrede rettigheder og internationale menneskerettighedskonventioner.