Grand Jury – 6. del

Reiner Fuellmich starter dagens høring med et overblik over de emner der allerede er blevet berørt: den historiske og geopolitiske baggrund, PCR-testen, injektionerne, og det økonomiske aspekt, og tilføjer, at dagens emne er helt forskelligt, men dog yderst nødvendigt at kigge nærmere på.

[1:28] Dommer Rui Fonseca E. Castro giver en opsummering af den foregående dags høring, der omhandlede det økonomiske aspekt, om hvordan et økonomisk kollaps har været undervejs siden starten af 1970’erne og om hvorvidt Covid-19 er et resultat og en aflednings manøvre for indførelsen af et nyt økonomisk system og teknokrati ikke mindst.

Pactrik M. Wood lægger ud med at beskrive ordet “biodiversitet” som den genetiske overtagelse af alle levende ting, og hævder videre at eugenik lige så stille har sneget sig ind på os. Han kæder det i sin næste slide sammen med Klaus Schwab’s bud på hvordan “The Great Reset” er løsningen på hvordan vi kommer videre efter Covid-19; en total forandring af verden som vi kender den. En forandring ingen har stemt for, men som sker alligevel. Og dele af denne forandring omhandler transhumanisme, siger han.

Som baggrund, er det vigtigt at beskrive Convergence, forkortet til NBIC, som er en sammensmeltning af fire discipliner, der traditionelt havde været adskilt på universiteterne. De omfatter hardware og software, fysik og biologi, udtrykt gennem atomer, bits, gener og neuroner. Ideen er at disse fire begreber er tæt forbundet via data og computer teknologi, og disciplinen udbydes i dag på alle større universiteter.

Den centrale præmis vedrørende transhumanisme er, ifølge World Economic Forum, at biologisk udvikling på et tidspunkt vil blive overtaget af fremskridt i genetiske teknologier, der enten er uden på kroppen eller implanteret, og at dette vil fremskynde den evolutionære proces.

Patrick M. Wood uddyber nogle af ideerne bag dette udsagn, og starter med at fortælle, at for 20-25 år siden var der en gruppe indenfor den globale elite, der fik ideen, at de kunne bruge de nye teknologier til at overtage den evolutionære proces, som de anså var behæftet med fejl.

Han kommer endnu engang ind på United Nations konferencen, der blev afholdt i Rio De Janeiro i 1992; det første “Earth Summit”, der omhandlede økonomisk udvikling, og hvor man producerer dokumentet “Agenda 21” men også et omfattende dokument om biodiversitet. To år efter udkom bogen “The Earth Brokers“, der ifølge Patrick M. Wood er den første bog, der beskriver hvad der egentlig foregik på Rio De Janeiro konferencen, og som indeholder følgende udsagn:

Patrick M. Wood påpeger, at dette er lige præcis, hvad der er sket!

På side 43 i bogen “The Earth Brokers” beskrives hvordan man på konferencen om biodiversitet, der afholdtes sideløbende, underforstået sidestiller diversiteten af liv – dyr og planter – til diversiteten af genetiske koder. Ved at gøre dette bliver diversitet noget, moderne videnskab kan manipulere. Det promoverer bioteknologi som værende “essentiel for bevaringen og den bæredygtige brug af biodiversitet”.

Dette, siger han, ændrer opfattelsen af, hvad biodiversitet er; de fleste tænker på biodiversitet som forskelligheden af dyr og planter f.eks. i en skov, men i virkeligheden handler det nu, efter topmødet i 1992, om genetiske koder, og overtagelsen af liv, om man vil.

Bogens forfattere, der overværede konferencen, hævder på siden før, at Biodiversitets konferencen’s hovedinteresse omhandlede ejerskab og kontrol med biologisk diversitet – at beskytte medicinalindustrien og den nye bioteknologi-industri. To industrier, hævder han, der har været forbundet fra “starten”.

Han kommer herefter ind på den bio-engineering, der foregår indenfor landbruget, og hvor de nye planter – eller dyr, nu er patenteret(GMO), og derfor er ejet af patentholderen. Det er kun mennesket, der indtil nu har undgået denne direkte genmodificering.

Patrick M. Wood sammenholder de to bøger; Agenda 21 og Global Biodiversity Assesment, der var udkommet af topmødet, og og fortæller hvordan de tilsammen entydigt peger i samme retning. Ved søgning på ordene “genetisk”, “gener”, “biotech”, “DNA” og “ribosom” tegner der sig et tydeligt billede af, at man med ordet “Biodiversitet” sætter lighedstegn ved “genetisk modifikation af liv”.

Han afslutter med et billede fra Moderna’s webside, hvor mRNA beskrives som livets software: software arbejder man på at forbedre, opdatere, fejlfinde og ændre, bemærker han.

Livets software er blevet elitens legeplads, hvor de forsøger at ændre menneskeheden – det har vi set før i historien; navnene og graden af sofistifikation er ændret, men målet er det samme!

Reiner Fuellmich bemærker, er man benytter sig af eufemismer; biodiversitet er en måde hvorpå man ønsker at opnå kontrol. Men hvorfor har der ikke været et ramaskrig – fra kirken f.eks – disse mennesker forsøger at lege Gud?

Patrick M. Wood fortæller at transhumanisterne forsøger at opnå udødelighed, hvilket selvfølgelig ikke harmonerer med Gud.

Viviane Fischer spørger, hvad målet med injektionerne er, da de tydeligvis ikke forbedrer menneskenes helbred, hvortil Patrick svarer, at hvis formålet er at bedre immunsystemet, så har de fejlet, hvilket antyder en anden agenda, selvom de har haft brug for en undskyldning for at injicere befolkningerne. De går efter genomet.

Alle deres andre løfter – f.eks. at afskaffe fattigdom, har vist sig ikke at holde stik, og løftet om af afværge sygdom med disse injektioner har ikke holdt stik heller. Det er bare propaganda. Det virker som om, at alle dem, der nu har taget imod injektionen er immunkompromitteret, og derfor vil være afhængige af fremtidige injektioner for at overleve.

Matthew Ehret lægger ud med at tale om Maurice Strong, der udover at være “Godfather” til aftalen moderne “Green New Deal” også var manden, der skulle bringe Monsanto til Europa, for at mindske CO2 aftrykket. Han bemærker at de tiltag, man pålægger regeringer at foretage inden 2030/ 50 for at skåne miljøet, vil resultere i en massiv dødelighed, hvilket enten må være med belæg i inkompetence eller ganske overlagt.

Maurice Strong hævder senere, at det var til en bog, han ville skrive, men Matthew Ehret fortæller, at artiklen faktisk beskriver en World Economic Forum konference. Senere handlinger understøtter hans holdninger.

Matthew Ehret har forberedt en række slides, der beskriver eugenikkens natur, og han starter med et billede fra 1930’erne, hvor der står: “Hvordan det utænkelige blev, tænkeligt”. Grundlæggende handlede det om at udrydde dem, man ikke syntes var “fit” og ønskede – og fremavle en bedre race.

Man havde allerede tidligere skaffet sig af med overpopulation, eller andre befolknings kriser ved kunstigt udløste krige, sygdomme eller endda hungersnød. Eksempler på det sidste, er f.eks da det engelske imperie udsatte den indiske befolkning for hungersnød eller irerne for “kartoffelhungersnøden” i 1840’erne.

Senere – med den teknologiske udvikling, opstod muligheden for at man kunne forbedre livet med nye opfindelser, men en gruppe imperialister troede ikke på dette. Maurice Strong genoplivede i slutningen af 1960’erne, og starten af 1970’erne befolkningsteorien malthusianisme, der hævdede at man kunne forudse befolkningskriser via matematiske grafer, hvor befolkningstilvækst ville udvikles hurtigere end ressourcerne, med andre ord; ressourcerne er begrænsede, – og man tager ikke den menneskelige opfindsomhed med ind i ligningen.

På denne måde bliver Darwins teorier om overlevelse af den stærkeste en slags berettigelse af eugenik. Man søgte at beskrive enhver udvikling matematisk.

Sir Francis Galten ønskede at eugenik blev introduceret som en slags ny religion og det blev faktisk den dominerende videnskab. Op i mod anden verdenskrig havde 32 amerikanske stater adopteret love der muliggjorde sterilisation af dem, man fandt “unfit”. Tusindvis af amerikanere blev steriliseret ud fra en betragtning om, at hvis et familiemedlem havde lav IQ eller var kriminel, så var sandsynligheden for at børn eller børnebørn ville arve disse egenskaber overvældende og berettigede sterilisation.

Efter anden verdenskrig havde man brug for at reorganisere, og Matthew Ehret bemærker her, at dem der havde promoveret fascisme og eugenik aldrig blev straffet i Nürnberg. Sir Julian Huxley grundlægger UNESCO og bemærker at der for at bevare freden er et behov for et politisk fællesskab, enten gennem en verdensregering eller ved overførsel af suverænitet til en verdens organisation.

Sir Julian Huxley er samtidig, indtil 1962, chef for “The Eugenic Society”, der senere bliver til “The Galten Foundation”. The Galten Foundation er i dag i høj grad integreret med “The Bill and Melinda Gates Foundation” og GAVI.

Han sætter også gang i en række andre tiltag:

G. Brock Chisholm er erklæret fortaler for en verdensregering og mener man skal rense samfundet for troen på familie, religion og national stater. De store årgange, der er vokset op efter anden verdenskrig, bliver således udsat for en ny type uddannelse, der skal befri dem for konditionering vedrørende religion, national og kulturel identitet således at de bliver mere forudsigelige og modtagelige for “groupthink”.

Man begynder at bruge lineære – ret forenklede – computermodeller til at forudsige alt der nogensinde kunne ske, hvorved hændelser der ikke følger denne simple ligning bliver problematiske. Man hævder eksempelvis, at hver gang man har flere mennesker, så vil der også være mere forurening. Menneskeheden bliver problemet, og matematikken sat i stedet for religion.

Ilana Rachel Daniel giver et generelt overblik over den nuværende situation i Israel, og starter med at sige, at alt der er sket i de sidste to år er sket for Israel først. Israelerne har været “kanariefuglen i kulminen” i forholdt til lockdowns, restriktioner, injektioner og vaccinepas, der i Israel kaldes “Green Pass”.

Netanyahu annoncerede, at alle skulle vaccineres inden for få måneder, og snart efter blev det tydeligt, at der allerede forelå en aftale med Pfizer. Hun bemærker, at Pfizer tidligere var Stirling, og længere tilbage endnu har Stirling rødder til IG Farben og Auschwitz.

Information vedrørende denne aftale skal hemmeligholdes i 30 år, og staten citeres for at sige:

Man ville vaccinere så mange som muligt, hvilket er et brud på Nürnberg koden, idet det Israelske folk ikke blev tilladt informeret samtykke; ikke alene fik de ikke information om injektionen og dens bivirkninger, men Netanyahu fastslog på TV at vaccinen var FDA godkendt, selvom dette jo slet ikke var tilfældet.

Hun fortsætter og bemærker, at lukningen af lufthavnen og landegrænserne, var en parallel til den lukkede ghetto.

Efterfølgende har man opfordret befolkningen til at vende sig imod hinanden i vaccine spørgsmålet. Man har intimideret, tvunget og truet med repressalier for at få befolkningen til at lade sig vaccinere, hvilket kun er blevet værre med den nye regering.

Hun fortæller også, at man ikke har haft et system til indrapportering af bivirkninger, men at dette først fornylig er blevet sat i værk. Fordi befolkningen ikke er informeret om, at vaccinen kan have bivirkninger, er der dog ikke mange, der benytter det, for det er svært at relatere de opståede helbredsproblemer tilbage til vaccinationen. Lægerne er bange for at hjælpe ofrene, så de er ofte på egen hånd.

På trods af enorme smittetal efter størstedelen af befolkningen har modtaget 3. stik, hvorfor man må betragte injektionen som en fiasko, fortsætter man med at skubbe på for det 4. stik.

Anvendelsen af det Grønne Pas er at betragte som psykologisk krigsførelse, og mange har udelukkende accepteret injektionerne for at kunne gå i skole eller på arbejde – man har ikke mulighed for at fritages – selv ikke efter to blodpropper.

Det Israelske folk oplever at blive overvåget, og der er indført begrænsninger på pengetransaktioner. Helbreds oplysninger samles uden borgernes vidende, og ansigtsgenkendelses systemer er allerede kørt i stilling.

Avital Livny fortæller, at hun et par måneder efter vaccine udrulningen, begyndte at se tegn på, at noget var galt, men også at folk blev censureret når de talte om det f.eks. på sociale medier.

Da hun så at der ikke kom en reaktion fra myndighedernes side, begyndte hun at involvere sig i grupper, hvor folk talte om deres bivirkninger og senere at lave “video statements” – videoer med ofrenes vidnesbyrd.

Hun stopper og påpeger, at stemningen i Israel efter injektionerne er hadefuld og vred, og at folk vender sig imod hinanden, så i starten turde folk ikke deltage i hendes projekt.

Efter 3 måneder blev “The Testimonies Project” en realitet, men selv efter at projektet er gået viralt, og er blevet oversat til en del andre sprog, hører man stadig ikke om det i medierne i Israel.

Hun fortæller om bivirkningerne, selvom hun ikke er læge, og tegner et for hende tydeligt mønster, men folk tør ikke tale om det.

Hun beskriver bivirkningerne i detaljer, og fortæller, hvordan videoerne til den første runde af vidnesbyrd handlede om én person, hvorimod personen hun filmer nu, ofte ikke kun fortæller om egne bivirkninger, men også kan fortælle om flere personer i familien, som er ramt.

3:13:13 Vera Sharav, Holocaust overlever

Vera Sharav udbryder, at det er ret foruroligende at lytte til de forgående vidnesbyrd, og siger:

Vera Sharav knytter et bånd, om meget af det der allerede er blevet fremlagt, og konkluderer, at der er en direkte parallel til Holocaust; eugenik leder til folkemord.

Hun nævner bogen ” War against the weak” der beskriver præcis hvad der foregår, siger hun; Eliten skiller sig af med de uønskede og sårbare. USA’s kæmper indenfor industrien, påvirker og laver lovgivning, der fratager dele af befolkningen deres borger- såvel som menneskerettigheder.

Hun taler om Rockefeller, Graham Bell og Andrew Carnegie, som havde monopol på olie, jernbaner, bankerne og stålindustrien, der i 1915 indstifter et konsortium, der skal sikre befolkningens helse bl.a. via sterilisation og affolkning.

Hun taler om den spanske syge i 1918, der har en lighed med Covid-19; den spanske syge var ikke en virus, og den var ikke fra Spanien, har man senere fastslået via obduktioner. Det var bakteriel lungebetændelse, der endte med at slå flere mennesker ihjel end der døde i 1. verdenskrig.

The Rockefeller Institute testede på daværende tidspunkt en eksperimentel vaccine på soldaterne. Dr. Frederic Gates sad i bestyrelsen hos Rockefeller Instituttet, og da folk blev syge kort efter at have modtaget vaccinen, affærdigede han symptomerne, der mindede om influenza; hoste, opkast og diarré. Reaktionerne på vaccinen mindede om epidemisk meningitis dog uden at være det, sagde han.

Efter krigen vendte soldaterne hjem, og smittede deres familier med den bakterielle lungebetændelse over hele verden.

Dr. Eleanor McBean, et øjenvidne der var 13 på det tidspunkt, fortæller at hverken hun eller hendes familie var vaccineret, og de blev ikke syge på trods af at hendes forældre passede de syge.

Hun skrev senere flere bøger, blandt andet “The Poisoned Needle” i 1957 og i 1977 “Vaccination, The Silent Killer”. Hun udtaler, at det kun var de vaccinerede, der døde. Vera spørger:

I 2018 udsendte PBS – “Public Broadcasting” en dokumentar, der lukkede nogle af de huller, som Dr. Gates manglede at adressere først i sidste århundrede: Fort Riley militær hospitalet oplevede den første bølge af sygdommen, hvor omkring 100 soldater blev indlagt om dagen.

Omkring 2 millioner soldater blev vaccineret. Med et svagt og sygeliggjort immunsystem blev de sendt til Europa, hvor de spredte sygdommen.

Da krigen var ovre, sendte Rockefeller Instituttet den dødelige cocktail [vaccinen] til England, Frankrig Belgien, Italien og andre vestlige lande, hvor den blev distribueret.

Hun afslutter med at trække tråde fra dagens globalister – der via “The Great Reset” vil omskabe verdensstrukturen og indføre en verdensregering – til starten af de medicinske karteller i forrige århundrede med Rockefeller og senere under 2. Verdenskrig, IG Farben og krigens forfærdeligheder.

Du kan forestille dig, at jeg som overlever tager det meget alvorligt, når Bill Gates erklærer, at vaccinen er “the final solution” [Die Endlösung], siger hun.

Kilde: Grand Jury Day 6 | English (odysee.com)

Kilde: Grand Jury (grand-jury.net)