Udgivet: 29 december 2022 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

Analyse af Dr. Joseph Mercola – 29. december 2022

Original artikel

Historien kort

  • I en tale i parlamentet i begyndelsen af december 2022 gennemgik Gerard Rennick, senator for Queensland, Australien, nogle af de løgne, der blev fortalt af medlemmer af parlamentet og sundhedsministeriet om COVID-injektionerne
  • I september 2022 havde Australien registreret mere end 10 millioner COVID-19-tilfælde, selvom 20 millioner af Australiens samlede befolkning på 26 millioner havde modtaget deres COVID-injektioner
  • I 2021 havde Australien 8.706 ekstra dødsfald over normalen, selvom New South Wales forblev indespærret i tre måneder. I teorien burde dødstallet have været lavere, ikke højere
  • Australien har registreret 140.000 COVID-injektions-skader – mere end alle de skader, der er rapporteret på grund af vacciner siden 1971 – alligevel nægter den australske lægemiddelstyrelse (TGA) at se på eller anerkende den manglende sikkerhed. Sundhedschefer indrømmer også, at de ikke har læst vigtige videnskabelige dokumenter, der beskriver farerne ved COVID-injektionerne
  • Aftagende effektivitet er begrundelsen for gentagne boostere, men kunstigt oppustede antistoffer forårsaget af gentagne boostere, signalerer til din krop, at du er kronisk inficeret, og den resulterende immunreaktion kan ende med at accelerere udviklingen af autoimmune tilstande såsom Parkinsons, Kawasakis sygdom og sklerose

Se videoen her

Canadian Independent-videoen ovenfor viser en parlamentarisk tale i begyndelsen af december 2022 af Gerard Rennick, senator for Queensland, Australien og medlem af Liberal National Party.

Som bemærket af Rennick, havde Australien registreret mere end 10 millioner COVID-19-tilfælde i september 2022, hvorefter det australske sundhedsministerium holdt op med at tælle – en beslutning truffet på grund af forlegenhed, foreslår Rennick, idet han så, hvordan mere end halvdelen af landet fik COVID på trods af det faktum, at 20 millioner ud af Australiens samlede befolkning på 26 millioner fik deres COVID-injektion.

Rennick fremhæver den stigende overdødsrate. I 2021 havde Australien 8.706 ekstra dødsfald over normalen, selvom New South Wales forblev indespærret i tre hele måneder. “I teorien burde dødsfaldene have været lavere, ligesom de var i 2020,” siger Rennick.

Hvornår vil COVID-19 vaccineskader blive anerkendt?

Så er der injektionskaderne, som ifølge Rennick nu tæller omkring 140.000, “flere end alle de skader, der er rapporteret fra vacciner siden 1971.” På trods af denne chokerende uoverensstemmelse nægter Australian Therapeutic Goods Administration (TGA) – ligesom Food and Drug Administration og Centers for Disease Control and Prevention i USA – at se på eller endda anerkende tallene.

“[Det er] hele pointen med at have en database, hvor læger indrapporterer skader ved at afkrydse i boksen ‘Mistænkt [vaccineskade]’ – og som lægerne selv siger, udfylder de ikke disse formularer for sjov … nej, de sætter kryds i disse felter, fordi de mener, at vaccinen forårsagede den skade de indrapporterer – og alligevel siger TGA, at der ikke er noget at se her.” siger Rennick.

“Og hvorfor vil de ikke anerkende det? Fordi professor [John] Skerritt [direktør for TGA] er leder af en organisation, der er finansieret af Big Pharma. Hvis du vil tale om at der er en interessekonflikt, så er det lige her …

I de sidste 15 måneder er jeg blevet kontaktet af folk, der har fået deres liv ødelagt af vaccinen, en vaccine, som regeringen sagde var sikker og effektiv. Og hvis det ikke er slemt nok … I mennesker her i salen i dag, læste ikke dokumenterne …

I tog kontrollen over andres kroppe, fordi det passede til jeres kontrol- og kommandofortælling. I viste ingen menneskelighed. Der er mennesker derude, som ikke kun er skadet men som også har mistet deres arbejde, og de kan ikke få lægehjælp. Ægtepar og samlevere har måttet sige deres job op for at blive hjemme og passe hinanden … De har utrolig mange smerter …

Det er et faktum at det Grønne Parti sidder i det hjørne derovre og håner og griner af de vaccineskadede — Disse mennesker er ikke anti-vaxxere. De troede på hvad regeringen fortalte dem, som jeg gjorde, da jeg først kom hertil. Men jeg skal sige dig noget, der er intet andet end en kloak af løgne på dette sted.”

Sundhedsstyrelseschefer har ikke læst videnskabelige nøgle rapporter

Rennick gennemgår, hvordan han spurgte professor Brendan Murphy, som var sundhedsstyrelseschef på det tidspunkt, om han faktisk havde læst den ikke-kliniske forsøgsrapport for Pfizer-“vaccinen”. Det havde han ikke viser det sig. Og fordi han ikke havde gjort det, var det, han fortalte offentligheden, fuldstændigt løgnagtigt.

“De her fyre aner overhovedet ikke hvad de taler om,” siger Rennick. “[Murphy] havde sagt … at spike-proteinet ikke gik i blodet. Tja, havde han læst rapporten ville han have vidst, at de aldrig testede spike-proteinet for dette.

Han ville også have vidst, at da de udført dyreforsøg sagde rapporten, at der ikke var nogen forskel i lungebetændelse mellem placebogruppen og den vaccinerede gruppe efter ni dage. Der var ikke et eneste bevis, der viste at vaccinen var effektiv.

Men var der nogen i dette parlaments kammer … der læste den rapport? Jeg vil vædde på, at I ikke gjorde det. Men I gik alle ud offentligt og sagde, at injektionen var sikker og effektiv, selvom I ikke anede hvad I snakkede om.

Skam jer, for loven i dette land i det australske immuniseringsregister siger, at man ikke kan tvinges til at tage en vaccine, da pkt. 1, og pkt. 2 siger at du skal være ordentligt informeret om hvad der er i vaccinen …

Spike-proteinet i vaccinen er ikke engang det samme som i virussen. Nej, nej, nej, de har faktisk ændret et af nukleotiderne, og de har fået et syntetisk gen i vaccinen … som er designet til at få det til at holde længere.”

Rennick påpeger, at da det blev opdaget at spidsproteinmængden fordobledes i æggestokkene mellem dag 1 og dag 2 efter stikket, stoppede de simpelthen forsøget og fortsatte med at sige, at spidsproteinet forblev på injektionsstedet, hvilket var en åbenlys løgn.

Uoplyste politikere er misinformations-superspredere

Rennick fortsætter:

“Hvis vi taler om misinformation, så tjek side 44 i Pfizers ikke-kliniske forsøgsrapport. Den blev udgivet på TGA FOI-offentligørings-loggen 239-6 … Du bør også læse det øverste afsnit på side 8, der siger, at undersøgelsen antyder, at spikesproteinet både kan gå ind i membranen og udskilles fra cellen.

Hvad siger det dig? … Det betyder, at i stedet for rent faktisk at dræbe patogenet, hvilket en normal vaccine ville have gjort, går denne særlige “vaccine” ind i din celle, overtager reproduktionen af ribosomet, som er det der producerer proteinet, og begynder derefter at producere mere af det giftige stof.

Det er ikke godt. Faktisk skal virussen dræbes . Ikke forøges. Og selvfølgelig hævder Murphy, sundhedsstyrelses-chefen, at der ikke er noget at bekymre sig om. Men han læste aldrig dokumentet.

Og så har vi professor [Paul] Kelly [overlæge og vicechef for det australske sundhedsministerium] … han kom ud i offentligheden med den dristige udtalelse, at det stopper transmissionen. Men han LØJ, fordi FDA [U.S. Food and Drug Administration] den 20. december var ude at sige, at der INGEN beviser var for, at vaccinen stoppede overførsel af smitte.”

Injektionerne har faktisk negativ effektivitet

Vi har nu data der viser, at injektionerne ikke kun forhindrer infektion eller overførsel, men at de har negativ effektivitet. Deres effektivitet aftager hurtigt over 3,4 til 90 dage, og med dette gør både Modernas og Pfizers skud dig MERE modtagelig over for COVID.

Som vist i grafikken nedenfor, afslører danske data, at Omicron-tilfælde blandt de injicerde steg dramatisk efter tre måneder for begge injektioner, hvilket gav Pfizer en negativ effektivitet på 76,5 % 90 dage efter stikket, og Moderna en negativ effektivitet på 39,3 %.

Gentagne boostere har store omkostninger

Aftagende effektivitet er begrundelsen for gentagne boostere, men kunstigt oppustede antistoffer forårsaget af gentagne boostere signalerer til din krop, at du er kronisk inficeret, hvilket aldrig er en god ting.

Som bemærket af COVID-analytiker Marc Girardot, kan den resulterende immunrespons ende med at accelerere udviklingen af autoimmune tilstande såsom Parkinsons, Kawasakis sygdom og multipel sklerose.

Vores kroppe reagerer intenst på infektion, som inkluderer høj feber for at beskadige patogenerne, T-celleforhøjelser og øget antistofproduktion sker for at befri din krop for “viralt affald”. Dette er normalt en midlertidigt respons; efter at truslen er neutraliseret, dæmper din krop sin immun-respons.

Sådan er vi indrettet, da en evig feber og høje niveauer af antistoffer holder kroppen i en farlig tilstand. Ligesom kronisk stress (når vores krop befinder sig i en længerevarende tilstand af “kæmp eller flygt”) øger sygdomsrisici, så gør permanent forhøjede niveauer af antistoffer det også. Girardot beskriver tre grunde:

1.For lang tid med feber vil ende med at nedbryde alle raske celler, og så vil midlet være værre end sygdommen.

2.Evigvarende specialiserede T-celler er også farlige, da de kan starte off-target angreb af raske celler (som det ofte sker med immun checkpoint blokade behandlinger mod cancer) …

3. Endelig er meget høje niveauer af antistoffer, uden nogen steder at tage hen, også ekstremt farlige. De kan passivt binde sig til receptorer af raske celler og kickstarte en kaskade af autoimmune sygdomme …”

Florida anlægger en Grand Jury undersøgelse

Hvis politiske repræsentanter virkelig bekymrede sig om de mennesker som de angiveligt tjener, ville der være snesevis af dem der udtalte sig og tog et standpunkt mod COVID-injektionerne, som Rennick gør i Australien. På nuværende tidspunkt fremstår den amerikanske senator Ron Johnson, R-Wisc., som en ensom kriger og fortaler for de COVID-injektions-skadede i USA.

Når det er sagt så anmodede Floridas guvernør Ron DeSantis i midten af december 2022, Floridas højesteret om en stor juryundersøgelse af forbrydelser og forseelser begået i forbindelse med COVID-19-håndteringen, så der er håb om retfærdighed endnu. Se her guvernørens pressemeddelelse:

“Den farmaceutiske industri og FDA har nægtet at frigive patientdata til uafhængige forskere. I mellemtiden bliver COVID-19-vaccinerne … fortsat markedsført som sikre og effektive, selvom vaccinerne ikke forhindrer overførsel og uønskede hændelser er blevet minimeret. og ignoreret…

Ved dagens rundbordssamtale diskuterede guvernøren og sundhedseksperter data, der dækker alvorlige bivirkninger. Disse risici omfatter koagulationsforstyrrelser, akutte hjerteskader, Bells parese, hjernebetændelse, blindtarmsbetændelse og helvedesild …

Som svar har guvernør DeSantis indgivet en anmodning om at indsætte en statsdækkende jury for at efterforske forbrydelser og uret i Florida, relateret til COVID-19-vaccinerne …”

DeSantis har også implementeret en obduktionsovervågning af pludselige dødsfald efter injektion og har etableret en uafhængig Public Health Integrity Committee til at vurdere føderal sundhedsvejledning “for at sikre, at Floridas folkesundhedspolitik er skræddersyet til Floridas samfund og prioriteter.” Som bemærket af Florida Surgeon General Dr. Joseph Ladapo:

“Sundhedspersonale bør altid kommunikere risiciene ved en medicinsk intervention til deres patienter på en måde, der er klinisk passende og opfylder standarder for etisk praksis.

Præsident Biden og Big Pharma har fuldstændig forhindret dette i at ske – det er en forbrydelse. Med disse nye tiltag vil vi kaste lys over de kræfter der har sløret sandfærdig kommunikation om COVID-19-vaccinerne.”

Oversættelse: KIS-redaktionen

Kilde

Foto: Mikael Andreasson – Unsplash

KIS-redaktionen

Leave a Comment