Udgivet: 6 januar 2022 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0
DEIA

Pressemeddelelse

DEIA – Ny netværksgruppe for covid u-vaccinerede børn og unge.

Den folkeoplysende forening Kilderne I Såne har taget initiativ til oprettelse af en lokal netværksgruppe DEIA som er et tilbud til alle covid u-vaccinerede børn og unge mellem 10-20 år i Nordsjælland.

I DEIA vil man kunne møde andre børn og unge i samme situation og den enkelte vil her få mulighed for at dele oplevelser og viden, modtage støtte og selv være støttende overfor andre. Måske er man endda så heldig at få sig en ny ven.

Hvorfor og hvordan DEIA?

Mange covid u-vaccinerede børn og unge udsættes dagligt for et kolossalt pres fra omgivelserne idet de skiller sig ud ved ikke at have ladet sig vaccinere som hovedparten af befolkningen.

Mange oplever udskamning og eksklusion i de forskellige netværk som de er en del af. Særligt for de børn der i en given kontekst er helt alene om at være covid u-vaccinerede, kan det få store alvorlige mentale og følelsesmæssige konsekvenser. Andre har heldigvis nogen at støtte sig op af, som eksempelvis en god klassekammerat eller ven i samme situation.

DEIA vil være faciliteret af uddannede pædagoger og lærere med mange års erfaring indenfor børne-og unge området, herunder specialområdet.

Baggrund

Kilderne I Såne har indhentet flere vidnesbyrd og fortællinger gennem kvalitative interviews med børn og unge siden pandemiens udbrud.

Nogle af disse vidnesbyrd har bl.a. givet et indblik i hvordan livet kan være når man er barn, ung og u-vaccineret.

Et af fællestrækkene ved fortællingerne er, at de u-vaccinerede ikke føler sig tolereret og at de udskammes eller mobbes og udsættes for et enormt og vedvarende gruppepres.

Et andet fællestræk er, at mange skoleledere og lærere, i deres kommunikation med elever og forældre bl.a. på Aula og i klassen, har benyttet sig af et sprog der kan betvivles at overholde gældende GDPR-regler og lovgivning i forhold til elevernes frie valg og privatliv.

Disse fortællinger bliver publiceret i en bogudgivelse på et senere tidspunkt.

Stigmatisering af covid u-vaccinerede

Ifølge narrativet i medierne, udviser ”de få” ikke samfundssind og er med til at ødelægge og gøre livet farligt for ”de mange”.

Statsministeren har sagt at hun vil gøre det meget besværligt at være uvaccineret da hun, regeringen og dens støttepartier, gerne vil have alle til at acceptere et efterhånden ukendt antal stik.

Disse målrettede ”dem og os” udtalelser, har i høj grad stigmatiseret de uvaccinerede i samfundet. De bliver i nogle sammenhænge fremstillet som værende ”undermennesker” der ikke fortjener fællesskabets respekt og tolerance fordi de ikke udviser det ”rigtige samfundssind”.

Der er flere eksempler på at covid u-vaccinerede er beskrevet som dumme fordi de ikke accepterer de ”videnskabelige” præmisser og grundlag for at lade sig injicere med en eksperimentel mRNA-vaccine.

Dette på trods af at metoden aldrig før har været anvendt på mennesker samt at tilblivelsen er sket på få måneder i forhold til de normale 6-10 år det tager at udrulle og endeligt godkende en vaccine.

Der findes borgere, unge som gamle, der virker til at opfatte sig selv som regeringens forlængede arm og derfor optræder som ordens-betjente eller ”tvangs-hjælpere”.

Mange tager denne opgave særdeles alvorligt og det kan få store konsekvenser for de børn og unge det går ud over.

Kilderne I Såne er en forening med målsætninger

Det er vigtigt at understrege at Kilderne I Såne ikke er imod vacciner generelt.

Det er ligeledes vigtigt at gøre opmærksom på at Kilderne I Såne er en godkendt forening med vedtægter og bestyrelse.

Med DEIA opfylder Kilderne I Såne nemlig en vigtig del af foreningens målsætning, idet der med oprettelsen af netværket faciliteres en ramme til skabelsen af et socialt fællesskab, hvori der kan tages ansvar for demokratiet og ytringsfriheden i den verden vi lever i, lokalt som globalt.

Vigtigst er dog at give de covid u-vaccinerede børn og unge en mulighed for at mødes i erkendelsen af at de bestemt ikke er alene.

Tilmelding og deltagelse

Ønsker du at vide mere om DEIA kan henvendelse ske på foreningens hjemmeside www.kis.ninja under fanen kontakt. Deltagelse er gratis.

Mvh. Bernhard Mikael Hansen, fmd./Kilderne I Såne – Tlf.: 25 77 04 32