6 lektioner fra propagandaens mester
Af Ryan Matters, grundlægger af NewBraveWorld.org, 26. april 2022.
Edward Louis Bernays var en amerikansk forretningskonsulent berømt og omtalt som fader til det vi i dag kender som PR-Public Relations.
Bernays var en af de mænd der var ansvarlig for at sælge 1. Verdenskrig til den amerikanske befolkning ved at formidle krigen som en nødvendighed for at ”gøre verden mere sikker for demokratiet”.
Igennem 1920´erne var Bernays konsulent for en række store amerikanske virksomheder hvis omsætninger han forøgede betydeligt gennem veludførte marketing-kampagner med målet at påvirke den offentlige opinion.
I 1928 udgav Bernays sin berømte bog, Propaganda, i hvilken han beskrev teorierne bag hans succesfulde bestræbelser på at introducere begrebet ”public relations” i samfundet. Bogen indfører læseren i fænomenet ”gruppe psykologi” og kortlægger effektive metoder til at manipulere menneskers vaner og mening.
Selv om bogen er mere end 100 år gammel, er Propaganda højaktuel og yderst relevant i dag. Faktisk er dens relevans et vidnesbyrd om uforanderligheden i menneksets grundlæggende psyke.
En af bogens nøglebudskaber er, at tankekontrol er et vigtig aspekt i ethvert demokratisk samfund. Bernays fastholder i den grad, at demokratiet ikke ville kunne ”fungere” uden en ”bevidst og intelligent manipulation af massernes organiserede vaner og meninger”.
Vi er styret, vores sind støbt, vores smag dannet, vores ideer foreslået, stort set af mænd vi aldrig har hørt om. Dette er et logisk resultat af den måde, hvorpå det demokratiske samfund er organiseret. Et stort antal mennesker er nødt til at samarbejde på denne måde, hvis de skal leve sammen i et velfungerende samfund.”
Ifølge Bernays, er de ”styrende” konstituerede i en usynlig herskende klasse der forstår ”massernes mentale processer og sociale mønstre”.
I Propaganda trækker Bernays på værker af Gustave Le Bon, Wilfred Trotter, Walter Lippmann og Sigmund Freud ( hans onkel), der alle skitserer massepsykologiens magt og hvordan den kan bruges til at manipulere “gruppesindet”.
Hvis vi forstår gruppesindets mekanismer og motiver, er det så muligt at kontrollere og regimentere masserne efter vores vilje uden at de ved noget om det?”
Jeg studerede for nylig dette emne i et essay der beskrev hvordan okkulte ritualer og forudsigelig programmering, kan bruges til at manipulere den kollektive bevidsthed gennem påvirkning af store menneskegruppers tanker, overbevisninger og handlinger, – i skabelsen af det som okkulktister kalder ”egregores”.
I det følgende har jeg uddraget 6 nøgleindsigter fra Bernays i forsøget på at vise, at hans bog Propaganda på mange måder er den spillemanual som det globalistiske kryptokrati bruger i dag til at ”fremkalde” massernes gruppesind.
1. Hvis du manipulerer lederen af en gruppe vil tilhængerne følge efter
Bernays fortæller os her, at en af de letteste måder at påvirke store menneskemængders tanker og handlinger er, først at påvirke deres leder.
Hvis du kan påvirke lederne, enten med eller uden deres bevidste samarbejde, vil du automatisk påvirke den gruppe som de leder”.
Faktisk er en af de mest fast etablerede principper i massepsykologi, at gruppe-sindet ikke ”tænker” men snarere handler i forlængelse af impulser, vaner og emotioner. Ved beslutninger om en bevægelse i en særlig retning er dets første impuls at følge en betroet leders eksempel.
Mennesker er af natur en gruppeart. Selv når vi er alene har vi et dybt behov for at tilhøre en gruppe. Hvad enten man er bevidst om det eller ej, er meget af det vi gør en bestræbelse på at leve op til idealerne i vores valgte gruppe, hvad angår følelser af accept og tilhørsforhold.
Netop denne metode hvor lederen påvirkes og tilhængerne følger efter, er blevet brugt udpræget gennem de sidste år. Et bemærkelsesværdigt eksempel som jeg kommer til at tænke på, er de forfærdelige unøjagtige epidemiologiske modeller skabt af Neil Ferguson, som dannede grundlaget for Boris Johnsons lockdown-politik i England.
2. Ord er magtfulde: Nøglen til at påvirke en gruppe er brugen af et kløgtigt sprog
Særlige ord og fraser er associerede med særlige emotioner, symboler og reaktioner. Bernays fortæller os, at man gennem en klog og nøje tilrettelagt brug af sproget, er i stand til at manipulere en gruppes emotioner og der igennem influere deres perceptioner og handlinger.
Ved at spille på en gammel kliché eller manipulere en ny frem, kan propagandisten nogle gange styre en stor masses gruppeemotioner.”
Den smarte brug af sproget har gennem Covid-19 pandemien udfoldet sig med stor effekt. Et åbenbart eksempel på dette er, da definitionen af en ”vaccine” blev ændret til at inkludere injektioner som benytter sig af mRNA teknologi.
Det er her nødvendigt at forstå, at ordet ”vaccine”, i almenheden, skaber særlige associationer og et særligt ”billede” – nemlig en beviselig sikker medicinsk intervention der ikke alene redder liv, men er absolut nødvendig.
Hvis regeringer verden over havde bedt deres befolkninger om at acceptere gen-injektioner ville størstedelen have stillet spørgsmål til motiverne bag en sådan kampagne; de ville uden tvivl have optrådt temmelig skeptiske fordi ”gen-terapi” ikke er forbundet med det billede og de emotioner og følelser som ordet ”vaccine” fremkalder i sindet.
Det samme gælder ordet ”pandemi” som også fik ændret sin definition. Ordet ”pandemi” er generelt forbundet med frygt, død, kaos og nødsituationer (takket være Hollywood og de myriader af virus-film som er udkommet gennem årene).
3. Hvilket som helst medie er også kanal for propaganda
Hvilket som helst kommunikationssystem, det være sig telefon, radio, det trykte papir eller de sociale medier, er intet andet end midler til at sende information igennem. Bernays minder os om, at et hvilket som helst af ovennævnte kommunikationsmidler også kan være et middel til propaganda.
Der er ingen måde at kommunikere på, som ikke også kan være et middel til bevidst propaganda”.
Bernays fortsætter med at understrege at en god propagandist altid skal holde sig ajour med nye former for kommunikationsteknologier så de kan tages i brug som midler til bevidst propaganda.
Faktisk er de systemer som de fleste mennesker forbinder med ytringsfrihed og demokrati, intet andet en midler til distribution af propaganda. Facebook fakta-tjekkere, Big-Tech censur og YouTube´s forbud mod Covid-kritik falder absolut i denne kategori.
Andre eksempler på dette er de seneste algoritme opdateringer foretaget af en række søgemaskiner (inklusive Google og DuckDuckGo) for at straffe russiske hjemmesider. Dette er ikke overraskende idet Google i mange år har været involveret i denne type af “skygge propaganda”.
4. Gentagelse af den samme ide igen og igen skaber vaner og overbevisninger
Selvom Bernays betegner denne teknik som anvendt af de ”gamle propagandister”, anerkender han ikke desto mindre dens store nytteeffekt.
Det var en af reaktionspsykologiens doktriner, at en bestemt stimulus der blev gentaget ofte, ville skabe en vane, eller, at den blotte gentagelse af en idé ville skabe en overbevisning.”
Gentagelse af den samme ide eller det samme mantra igen og igen, er en form for Neuro-Linguistic-Programmering (NLP) målrettet indgydelsen af bestemte begreber i underbevidstheden. Ja, et menneske der føler sig deprimeret i dag bliver ofte rådet til at gentage positive og opløftende affirmationer overfor sig selv.
I gennem de senere år er der mange eksempler på denne simple men yderst effektive teknik. Bare tænk på Q´s ”trust the plan”, globalistens favorit ”build back better” eller den uophørlige repetition af den forskruede sætning ”trust the science”. Inkluderet i denne kategori er alle de 24/7-in-your-face dødsstatistikker og smittetilfælde, rettet mod at fremme illusionen om en pandemi.
Der er også mere indlysende eksempler på dette, såsom TV-nyhedsværter i forskellige lande, som alle læser fra nøjagtig samme manuskript.
5. Ting er ikke ønsket for deres egenværdi, men for de symboler som de repræsenterer
Efter at have studeret hvorfor mennesker beslutter sig for at købe specifikke ting, lagde Bernays mærke til at mennesker ikke ønskede sig noget på grund af dets brugbarhed eller værdi, men snarere fordi det repræsenterede ”noget andet” som de ubevidst higede efter.
En ting kan være ønsket, ikke for dets iboende værdi eller nytte, men fordi man ubevidst, i den, er kommet til at se et symbol på noget andet, et ønske som man skammer sig over at indrømme over for sig selv”.
Bernays giver et eksempel: en mand ønsker at købe sig en bil. Udefra kan det umiddelbart se ud som om manden køber bilen fordi han har brug for et transportmiddel, men i virkeligheden køber han den fordi han higer efter den forhøjede sociale status, der følger med når man ejer et motorkøretøj.
Denne idé gælder også for begivenhederne i de sidste par år.
Eksempelvis er masker et symbol på ”efterlevelse af regler”. Alle ved de ikke virker men tager dem på fordi der er et ubevidst ønske om at passe ind og blive anset som værende ansvarlige borgere der følger reglerne. Covid-19 injektionerne er også et symbol og mange mennesker vælger at få dem fordi de har et ubevidst ønske om at undgå at ”stå udenfor” eller blive kaldt ”anti-vaxxer” og ”konspirations-teoretiker”.
6. Man kan manipulere individuelle handlinger ved at skabe omstændigheder der modificerer gruppevaner
Til sidst fortæller Bernays os, at hvis man ønsker at manipulere et individs handlinger, er den mest effektive måde at gøre det på, ved skabelsen af omstændigheder der fremkalder den ønskede adfærd.
Hvad er de sande grunde til, at køberen planlægger at bruge sine penge på en ny bil i stedet for et nyt klaver? […] Han køber en bil, fordi det i øjeblikket er gruppens skik at købe biler. Den moderne propagandist går derfor i gang med at skabe omstændigheder, der vil ændre denne skik.”
Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at alle lige pludselig “står sammen med Ukraine”? Ifølge Bernays er det ikke fordi der er en krig i gang og uskyldige mennesker har brug for vores kærlighed og støtte, men snarere fordi det er en ny “gruppeskik” at gøre det.
Processen med at ændre en gruppeskik starter oppefra og ned. I enhver nation eller social klike, er der ledere, offentlige figurer og influencere. Manipulering af dem med mest indflydelse, forplanter sig til sidst ned i det ”offentlige sind”. Det er det samme der sker, når en berømthed beslutter sig for det bære noget ekstravagant på den røde løber, hvorefter en helt ny trend bliver ”født”.
Tilsvarende var medierne i begyndelsen af ”Covid-sagaen”, og derefter Rusland Ukraine-krigen, hurtige til at cirkulere historier om berømtheder “smittet med Covid” og som opfordrede folk til at blive hjemme, – nu fordømmer offentlige personer de russiske handlinger og opfordrer til strengere sanktioner (hvilket tilfældigvis sårer Vesten mere end Rusland).
Propaganda manualen
Verden er et flygtigt sted lige nu. Ting ser ud til at ændre sig hurtigt og ingen ved med sikkerhed hvad der kan ske. Men midt i alt dette kaos er der én ting, der ikke har ændret sig, og som næppe vil ændre sig: mennekets psykologi.
På grund af dette faktum, har taktikkerne der bruges til at manipulere folks tanker, tro og handlinger, heller ikke ændret sig. Faktisk er de fleste af dem allerede beskrevet i detaljer for 100 år siden af Edward Bernays i bogen Propaganda fra 1928.
Det er rigtigt at ”dukkeførerens spillebog” ikke er en hemmelighed. Det er også rigtigt at den er frit tilgængelig for alle der gider at prøve at forstå, hvordan en ”magtfuld elitær skygge” forsøger at påvirke verdens befolkninger på daglig basis.
Bogen propaganda er tilføjet vores Forbudte Bibliotek. Download og læs den nu og her.
Oversættelse: KIS-redaktionen.