Arktisk havis, minimum 2006-2022

KIS-redaktionen:

KIS har fået lov til at bringe alle klimarealisme.dk`s udgivelser som baseres på publicerede videnskabelige artikler og rapporter samt debatindlæg fra hele verden.”Den grønne omstilling” som det nu hedder er nærmest blevet til en religion hvor data og fakta nemt fordrejes uden reel forankring i objektiv videnskab. Videnskaben er blevet politisk og har brug for modstand og konfrontation, noget som klimarealisme.dk forsøger at gøre. Vi kan kun opfordre dig til at besøge deres hjemmeside og vi takker for velviljen. Deres manifest ser således ud:

Klimarealister har en forsknings- og videnbaseret tilgang til klimaudfordringen, hvilket fører os frem til følgende betragtninger:

• Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte.
  
• Der er stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne er og bliver og FN’s klimapanel, IPCC tenderer til at overvurdere menneskenes indflydelse og klimaændringernes omfang
  
• Klimaændringerne har både positive og negative konsekvenser. Indtil nu har de været nettopositive for menneskenes velstand og velfærd. IPPC vurderer, at en temperaturforøgelse op til 2 grader vil påvirke det globale BNP med mellem 0,2 % og 2%. Hvilket ikke er nogen uoverkommelig udfordring for en stadigt rigere verden.
  
• Vi advarer derfor imod enhver form for klimapolitik, der gør energi kunstigt dyr, formindsker den økonomiske vækst og derved risikerer at blive mange gange dyrere end de mulige, påståede fremtidige konsekvenser af klimaændringer
  
• Vi mener ikke, at det med dagens teknologi er muligt at erstatte fossile brændstoffer med andet end atomkraft. Uden at det vil medføre en dramatisk sænkning af levestandarden til stor skade for især de fattigste mennesker i verden.
• Vi skal derfor forske mere i klimaændringer og deres naturlige og menneskelige årsager, og i at udvikle nye energikilder.

Arktisk havis, minimum 2006-2022

Af Ulrike Pielmeier – 28.september 2022

USA’s tidligere vicepræsident Al Gore er kendt for sit engagement i klimaet. Han sagde under klimatopmødet i København i 2009:

“Nordpolen vil være isfri om sommeren i 2013 på grund af menneskeskabt global opvarmning…. Nogle af modellerne når frem til …. at der er 75 % chance for at hele iskappen på Nordpolen i nogle af sommermånederne vil være helt isfri inden for de næste fem til syv år“.

Lad os lige slå fast, at 75% ikke betyder, at det med sikkerhed kommer til at ske. Havisen smelter hvert år og når hvert år et minimum omkring den 15. september. Plus minus et par dage. Med en 75% chance vil man kunne forvente, at de arktiske sommermåneder ca. 3 ud af 4 gange fra 2013 og derfra ville være isfri – i det mindste i nogle dage. Man kan med rimelighed antage, at det bedste tidspunkt om året for at observere om nordpolen er isfri må ligge der, hvor isen hvert år når sin minimumsudbredelse.

Fri tilgængelig data

NSIDC står for “National Snow and Ice Data Center” og er et amerikansk forskningscenter ved University of Colorado Boulder. På deres hjemmeside er den daglige havisudbredelse på den nordlige halvkugle opgjort. Deres data ligger frit tilgængelige – alle kan tilgå dem. Er man doven så kan man bare kigge på et grafisk kort med den aktuelle havisudbredelse: Den 23. september stod den til 5.0 millioner kvadratkilometer.

Kun for ca. en uge siden nåede den arktiske havisudbredelse sit minimum for i år: 4.668.062,90 km². At dette er den anden-højeste minimumsværdi i de sidste 5 år lyder ikke sensationelt, men er der en trend, og i hvilken retning peger den? Alle daglige værdier fra 1. januar 2006 er tilgængelige på NSIDC’s hjemmeside her og kan nemt og bekvemt læses ind i Excel. Jeg var nysgerrig. Jeg har fulgt med de daglige værdier siden 2018. Jeg forventede at se en kurve, der først går nedad, og over de sidste 5 år pegede opad. Overraskelsen var stor og aldeles ikke forventet. Plottet over minimumsværdierne (dvs. den mindste havisudbredelse for hvert år) ser således ud (fig. 2):

Det mest bemærkelsesværdige ved denne kurve er, at der er ikke noget bemærkelsesværdigt. Hvis Al Gores forudsigelse kun skal være 10% korrekt, således at der er en 10% sandsynlighed for at den arktiske havis forsvinder om sommeren, så skal der ske noget helt drastisk i 2023. Det vil jeg ikke sætte mine odds på.

Klimadata gøres ikke op på enkelte år. For at blive taget seriøs som “klimadata” skal der som minimum være 30 år. Der er ikke adgang til tidligere år på NSIDC’s hjemmeside. Det kunne derfor være rigtigt, at tidligere år havde en væsentlig større udbredelse, og at den generelle trend alligevel peger nedad. Data fra japanske ADS tyder netop i denne retning. Så får Al Gore alligevel ret til sidst? Måske, men ikke nødvendigvis.

Vi har ingen satellitbilleder fra før 1979. Men vi ved, at den første ubåd (“Skate” SSN-578) gennembrød isen ved Nordpolen i året 1959. Her er der noget bemærkelsesværdigt, nemlig at det skete i marts måned, hvor isen almindeligvis er tykkest! Originalbilleder fra dengang viser store våde områder, og ekspeditionsmedlemmer beskrev isen som “slush ice”. Gamle iskort fra DMI viser udbredelser, der ikke afviger væsentligt fra for eksempel 2022. De gamle iskort har den skavank, at de baserede sig på skibslogbøger, og at de derfor naturligvis er behæftet med usikkerhed. I sidste ende kan spørgsmålet om en langvarig (>30 år) trend ikke afgøres endnu. Historisk evidens taget i betragtning har der både været år med højere og mindre havisudbredelse og den kortvarige trend siden 2006 viser hverken op- eller nedadgående trend.

Kilde

KIS-redaktionen

Photo: Jennifer Latuperisa-Andresen