Klimagevinster er ‘ubekvemme sandheder’ – der er ikke kun dårlige nyheder om klimaet.
Original artikel fra New York Post
Det er let at tro, at livet på Jorden bliver stadig værre. Medierne fremhæver den ene katastrofe efter den anden og kommer med skræmmende forudsigelser. Med en strøm af undergang og dysterhed om klimaændringer og miljøet er det forståeligt, hvorfor mange mennesker – især de unge – virkelig tror, at verden er ved at ende.
Faktum er, at mens der stadig er problemer, bliver verden faktisk bedre. Vi hører det bare sjældent.
Vi bliver uophørligt fortalt om katastrofer, uanset om det er den seneste hedebølge, oversvømmelse, naturbrand eller storm. Alligevel viser dataene overvældende, at i løbet af det sidste århundrede er folk blevet meget meget sikrere fra alle disse vejrbegivenheder. Faktisk blev omkring en halv million mennesker dræbt af vejrkatastrofer i 1920’erne, hvorimod dødstallet i det sidste årti i gennemsnit var omkring 18.000. I år, ligesom 2020 og 2021, ligger det under det. Hvorfor? For når folk bliver rigere, bliver de mere robuste.
Vejrfikserede tv-nyheder vil få os alle til at tro at katastrofer bliver værre. Det gør de ikke. Omkring 1900 ville omkring 4,5% af verdens landareal brænde hvert år. I løbet af det sidste århundrede faldt dette til omkring 3,2 %. I de sidste to årtier har satellitter vist et yderligere fald – i 2021 brændte kun 2,5 %. Det er mest sket fordi rigere samfund forhindrer brande. Modeller viser at i slutningen af århundredet, trods klimaændringer, vil menneskelig tilpasning betyde endnu færre brande.
Og på trods af hvad du måske har hørt om rekordstore omkostninger fra vejrkatastrofer (hovedsageligt fordi rigere befolkninger bygger dyrere huse langs kyster), falder skadesomkostningerne, men stiger ikke som en procentdel af BNP.
Men det er ikke kun vejrkatastrofer der bliver mindre skadelige på trods af dystre forudsigelser. For et årti siden erklærede miljøforkæmpere højlydt, at Australiens storslåede Great Barrier Reef var næsten dødt, dræbt af blegning forårsaget af klimaændringer. UK Guardian offentliggjorde endda en nekrolog.
I år afslørede videnskabsmænd at to tredjedele af Great Barrier Reef viser det højeste koraldække set siden registreringerne begyndte i 1985. Denne gode nyhedsrapport fik en brøkdel af opmærksomhed i mainstream.
For kort tid siden brugte miljøforkæmpere konstant billeder af isbjørne til at fremhæve farerne ved klimaændringer. Isbjørne var endda med i Al Gores skræmmende film “An Inconvenient Truth”. Men virkeligheden er, at antallet af isbjørne har været stigende – fra et sted mellem fem og ti tusinde isbjørne i 1960’erne, op til omkring 26.000 i dag. Vi hører ikke denne nyhed. I stedet holdt forkæmpere bare stille og roligt op med at bruge isbjørne i deres aktivisme.
Der er så mange dårlige nyheder at vi sjældent stopper op for at overveje, at på de vigtigste indikatorer bliver livet meget bedre. Menneskets forventede levetid er fordoblet i løbet af det seneste århundrede, fra 36 år i 1920 til mere end 72 år i dag. For hundrede år siden levede tre fjerdedele af verdens befolkning i ekstrem fattigdom. I dag er det mindre end en tiendedel.
Det mest dødbringende miljøproblem, luftforurening, var fire gange større tilbøjelig til at dræbe dig i 1920 end i dag, for det meste gennem mennesker i fattigdom der lavede mad og opvarmede med møg og træ.
På trods af COVID-relaterede tilbageslag er menneskeheden blevet bedre og bedre stillet. Alligevel vil undergangs-alarmister blive ved med at fortælle dig at enden er nær. Dette er godt for deres fundraising, men omkostningerne for samfundet er skyhøje: Vi træffer dårlige, dyre politiske valg, og vores børn bliver skræmte og bange.
Vi ender også med at ignorere meget større problemer. Overvej lige al den opmærksomhed der er viet til hedebølger. I USA og mange andre dele af verden er varmedødsfaldene faktisk faldende fordi adgang til aircondition hjælper meget mere end stigende temperaturer gør ondt.
Men næsten overalt slår kulden stille og roligt mange flere ihjel. I USA dør omkring 20.000 mennesker af varme, men 170.000 dør af kulde – noget vi sjældent fokuserer på. Desuden stiger kuldedødsfaldene i USA, og vores uophørlige fokus på klimaændringer forværrer denne tendens fordi politikere har indført grønne love der gør energi dyrere, hvilket betyder, at færre mennesker har råd til at holde varmen. Manglende perspektiv betyder, at vi ikke først fokuserer på hvor vi kan hjælpe mest.
I en bredere skala får den globale opvarmning berømtheder og politikere til at flyve verden rundt i private jetfly og forelæse os andre, mens vi bruger mindre opmærksomhed på problemer som sult, infektionssygdomme og mangel på grundlæggende skolegang. Hvornår mødtes politikere og filmstjerner nogensinde for en vigtig sag som eksempelvis at kurere verdens børn for orm?
Vi har brug for en vis balance i vores nyheder, men det betyder ikke at vi skal ignorere global opvarmning: det er et reelt problem, forårsaget af menneskeheden. Vi har bare brug for et perspektiv. For at vide hvad vi kan forvente af en opvarmende planet, kan vi se på skadesestimaterne fra de økonomiske modeller, der anvendes af Biden- og Obama-administrationerne og afdække de globale omkostninger ved klimaændringer – ikke kun hvad angår økonomi, men i enhver forstand – det vil svare til mindre end 4 % af det globale BNP ved udgangen af århundredet.
KIS-redaktionen: Denne artikel er publiceret og tilegnet alle de børn og unge(og voksne) der tror at klimaet og jorden er ved at gå under. Det er den ikke!! Medierne har ansvaret for at de unge generationer fyldes med frygt, afledes og bliver misbrugt til fordel for en bagvedliggende agenda,- med en klima-politik der vil gøre u-lande og i-lande til slaver af den grønne omstilling og økonomisk lede nationer til statsbankerot. Lomborg omtaler klima-økonomiske modeller som man skal vare sig for at antage som valide. Matematiske computer-modeller er jo programmeret af mennesker og udgør derfor en intention og motivation, afspejlet af programmets opbygning. Man kan reelt skabe det resultat man ønsker. Men Bjørn Lomborg er i mange henseender et fyrtårn hvis stemme skal medtages i den internationale debat der desværre er så minimeret af udsagn som udelukkende understøtter FN´s IPCC.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Francesco Ungaro/Unsplash