KIS-redaktionen: Vi bringer nedenfor en kort artikel fra 21stcenturywire.com som også indeholder en video fra en høring om “censurens aktive hænder” i USA. Men først et forord fra KIS-redaktionen.
For den der har sat sig ind i hvad baggrunden for den massive censur, der siden 2019 har udspillet sig på de sociale platforme har været, er denne publikation ingen nyhed.
Men for jer der læser dette for første gang kommer her en kort beskrivelse.
EU-køreplanen for Vaccinationspas
EU offentliggjorde i 2018 køreplanen for indførelsen af et europæisk vaccinations-og sundhedspas, et år før Corona-pandemien blev udråbt. Meget tyder på at denne plan overordnet var global.
I denne køreplan blev det blandt andet beskrevet, at et særligt mål for EU var, at samarbejde med de store Big-Tech-aktører så som Facebook, Twitter og Google, i forhold til tilgængelig og ikke tilgængelig information om vacciner i søgeresultaterne. Med andre ord censur,- alt sammen besluttet af EU-Kommissionen.
Målet med samarbejdet var at fremhæve officielle udmeldinger om sundhed og samtidigt undertrykke “misinformation”. Alt dette kan læses i projektbeskrivelsen på EU´s egen hjemmeside.
Dokumentet kan også tilgås og downloades her:
Massiv censur af kritiske eksperter
Mange kritiske internetbrugere har siden pandemiens start oplevet, at deres opslag på et socialt medie er blevet fjernet eller blokeret.
Hvis opslaget har haft en kilde der har modsagt den officielle version eller forklaring af et specifikt emne så som vaccine-bivirkninger, er de blevet fjernet. Et voldsomt eksempel på en sådan censur er sletningen af en Facebook-netværksgruppe med titusindvis af medlemmer, der alle havde en ting til fælles: oplevelsen af at være ramt af vaccine-bivirkninger i forskellig grad. Pludselig var gruppen væk.
Et andet og lokalt eksempel er den danske professor Christine Stabell Benn som blev blokeret på Youtube efter at hun havde postet data fra en officiel kilde.
Twitter giver omfattende indblik i censuren
Efter at verden nu har fået opmærksomheden rettet mod Twitter og Big-Tech firmaets åbenlyse og dokumenterede forbindelse til den føderale stat og FBI, dannes et skarpt billede og frygtindgydende eksempel på hvad et PPP-samarbejde kan indebære. Og det gælder også i EU.
I det amerikanske demokrati, eller skulle man måske sige “de sørgelige rester af det“, er der nu kommet en kommissions-undersøgelse op at stå. Den er etableret på foranledning af medlemmer fra Repræsentanternes Hus samt medlemmer af kongressen og skal granske hvordan, og i hvilket omfang, censuren i de senere år har udfoldet sig i det amerikanske samfund ved hjælp af private aktører.
Når navnkundige og etablerede uvildige forskere, læger og professorer, alle uddannet på de højest anerkendte uddannelsesinstitutioner i verden bliver udelukket fra de sociale medieplatforme, er der nemlig ikke alene tale om censur, men om direkte underminering af demokratiet.
Fascisme eller Marxisme?
Historien har lært os, at når Big-Tech og stat smelter sammen og individet bliver reduceret til en nytte-etisk brik for det større gode, er det et tegn på at samfundet bevæger sig mod enten fascisme/nazisme eller marxisme.
Når man ikke længere skal lade sig vaccinere for sin egen skyld men for andres, ophører individet med at have egen betydning og værdi og indgår uden selvbestemmelse i en større “organisme”.
Igen er det meget påfaldende hvor tavse medierne er om dette i Danmark. Til gengæld angribes politikere her i landet kraftigt hvis de enten synes at krigen i Ukraine skal stoppe, eller, at Covid-pandemien og massevaccinationen gemmer på flere aspekter der endnu ikke er kortlagte,- som eksempelvis overdødeligheden.
“Hvorfor gør de dette?” er vel et passende spørgsmål til den danske presse. Og måske ser vi snart også i Danmark en kommission der skal granske hændelsesforløbet under pandemien, – og pressens ukritiske holdning!
Her følger en indledning til videoen fra høringen i forbindelse med efterforskningen i USA.
Original publikation fra 21stcenturywire.com.
Massiv censur af veletablerede sundheds-eksperter på sociale medieplatforme
Af Newswire – 12. februar 2023
House Oversight Committee afholdt onsdag en komplet udvalgshøring om regerings- og Big Tech-undertrykkelsen af ytringsfriheden i USA, med et særligt fokus på Twitters undertrykkelse af Covid- og vaccinerisikofakta samt Twitters forsøg på at dække over Hunter Biden-pc rapporten. Komiteen indkaldte tidligere Twitter-embedsmænd James Baker, Vijaya Gadde og Yoel Roth til høringen – som alle siden er blevet fyret af den nye administrerende direktør Elon Musk.
Rep. Nancy Mace (R-SC), som selv er Covid-vaccineskadet, procederede ved at udspørge Twitters tidligere chef for politisk censur, den grundigt vanærede ‘juridiske’ gatekeeper, Vijaya Gadde. Gadde skulle fortælle om sin og hendes kollegers rolle i samarbejdet med erklærede partipolitiske demokrater og loyalister hos FBI – i forhold til at bekendtgøre den yderst ulovlige praksis med at krænke “The First Amendment” (KIS-red: Retten til Ytringsfrihed) for utallige brugere, og også deres rolle i direkte og indirekte indblanding i det amerikanske valg i 2020.
Nancy Mace understregede også at bekymringen for USA´s demokrati udtrykkes i begge kamre, dog med færre “høje stemmer” hos Demokraterne.
Se videoen her:
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Unsplash/ Brett Jordan – SDU
Original artikel
KIS-redaktionen