Nyt bog og kompendium udgivet af Doctors for Covid Ethics der sammenfatter alle kendte videnskabelige peer-reviewede artikler om patologiske Covid-19 vaccineskader. Kompendiet har næsten 400 videnskabelige artikel-referencer.
Bogen præsenterer det store arbejde som Prof. Arne Burkhardt, MD, nåede at lave inden sin død.
Dette arbejde præsenteres nu af en forening af læger og forskere fra 30 lande der forsøger at opretholde den medicinske etik, herunder patientsikkerhed og menneskerettigheder, som reaktion på COVID-19. Flere af forskerne bidrager med kapitler til bogen og den kan downloades frit og gratis og må deles så længe det ikke er i kommercielt øjemed.
Hent den her:
mRNA vaccine teknologien er IKKE sikker
Doctors for COVID Ethics skriver på deres hjemmeside om bogen:
“Læsere af vores hjemmeside vil vide, at de mRNA-vacciner der er blevet brugt mod COVID-19, har forårsaget skader og dødsfald i et hidtil uset omfang i medicinhistorien. Denne bog argumenterer for, at disse skader måtte forventes ud fra immunologiens første principper. Desuden er de ikke begrænset til COVID-vaccinerne alene; i stedet er de iboende i mRNA-teknologien som sådan. Vi må derfor forvente, at fremtidige mRNA-vacciner mod andre vira eller bakterier vil være tilsvarende giftige. mRNA-teknologi vil aldrig være sikker at bruge til vaccination mod noget som helst smitsomt.“
Mindeskrift til Burkhardt
Professor Arne Burkhardt
Fra bogens introduktion kan man læse følgende mindeskrit:
“Arne var en dygtig patolog, som i 2021 begyndte på sit velfortjente otium. Han brugte det på at undersøge skader og dødstilfælde forårsaget af de genbaserede COVID-vacciner. Arnes utrættelige ekspertarbejde resulterede i tydelige beviser på vaccine-induceret betændelse i blodkar og alle større organer. Kort før sin død præsenterede Arne sine resultater i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Vi er Arne dybt taknemmelige for hans dedikation, hans mod og hans venlighed. Han vil være i vores hjerter for evigt“
Underskrevet af Doctors For Covid Ethics.
Burkhardts sidste interview
Arne Burkhardt blev kort før din død interviewet af den amerikansk-ungarske journalist Taylor Hudak, og du kan via linket nedenunder gå til The Last American Vagabond hvor du kan se hele interviewet. Her er det også muligt at downloade interviewet som lydfil.
https://www.thelastamericanvagabond.com/arne-burkhardt-interview-12-23-23/
Her er også linket til Taylor Hudaks hjemmeside: https://taylorhudak.hu/
Bogens hovedkonklusioner
Forfatterne skriver i konklusionen:
“Vi er stødt på mindst tre potentielle patogenetiske mekanismer som kan forklare den toksicitet, der observeres
med mRNA-vaccinerne mod COVID-19, nemlig:
- 1. den kemiske toksicitet af lipid nanopartikler,
- 2. direkte toksicitet forårsaget af spikeproteinet, hvis ekspression induceres af vaccinerne, og
- 3. de destruktive virkninger af immun-respons på spikeproteinet.
“Af disse betragter vi den tredje som den vigtigste af følgende årsager:
- det følger de teoretiske overvejelser, der blev fremlagt i kapitel 3, og
- det forklarer de histopatologiske fund af intens betændelsesdannelse og infiltration af immunceller, især lymfocytter, som er observeret i nærfocus af spikeprotein-ekspression, som dokumenteret og nævnt i kapitel 4.
Kapitel 3 + 4 er vigtige
Forfatterne baserer altså deres hovedkonklusion på to kapitler som for lægfolk kan være meget omfattende og svære at forstå. Ikke desto mindre bærer de vidnesbyrd om, at vi står overfor en potentiel medicinsk-katastrofe af ikke før sete dimensioner og vi skylder derfor disse dygtige og modige læger at sprede deres ord, for som de siger i indledningen:
“Formålet med denne bog er at undersøge og forstå skaderne forårsaget af COVID-19 mRNA-vaccinerne, og ud fra det lave en analyse af de virkelige erfaringer vedrørende brugen af mRNA-vacciner mod infektionssygdomme generelt. Vi påstår, at på trods af en
“tavshedssammensværgelse” og censur i medierne og en stor del af den videnskabelige verden, er skaderne, forårsaget af COVID-19 mRNA vaccinerne, nu helt tydelige og uden tvivl. Denne vurdering understøttes både af statistiske beviser og ved patologiske fund efter obduktion og biopsi af vævsmaterialer fra vaccineofre”.
En triade af ansvarlige
KIS-redaktionen sender stor anerkendelse tilbage til Doctors For Covid Ethics for dette fine stykke arbejde de har udført og håber på at det kan inspirere flere danske læger, journalister og politikere til at stå frem og undre sig, selvom det medfører udskamning i medierne.
Det påpeges i bogens indledning, at der eksisterer en tavsheds-sammensværgelse mellem medicinalindustri, politikere og medier. Dette udsagn er i forbavsende overensstemmelse med den erfarede virkelighed, hvor det i Danmark nu er kommet frem, at bivirkningsramte fra Covid-19 vaccinerne ikke har kunnet få anerkendelse af myndighederne eller modtage den behandling de har haft brug for. De har ligeledes haft stort besvær med at få politikere i tale samt få dækket deres erfaringer medierne. Radio 24syv er det eneste medie der uvildigt og i stor respekt, har bragt historier fra bivirkningsramtes helvede-beskrivelser.
I et retssamfund som det danske, skal hverken medicinalindustri, politikere eller embedsfolk kunne undsige sig det ansvar det er, at have befolkningens sundhed og sikkerhed i fokus. Denne periode i Danmarkshistorien rejser utallige spørgsmål og bliver helt bestemt kulegravet når det lige om lidt går op for vores politikere at de er blevet narret og at det de troede var omsorg for befolkningens sundhed, i virkeligheden var uagtsomt manddrab…………….
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Jeremy Nell of https://jermwarfare.com/
KIS-redaktionen