KIS-redaktionen: Vi bringer her en artikel med omtale af en ny bog “Troen på klimaet” skrevet af Søren Hansen fra Klimarealisme der til daglig er civilingeniør og blogredaktør/forfatter.
Bogen er et fantastisk og evidensbaseret bidrag til klimadebatten der jo til tider kan anses for nærmest religiøs i sin tilgang. Måske forfatteren hentyder til netop det. KIS-redaktionen har tilladt sig at indsætte Asger Aamunds fulde forord til bogen, da det er meget fyldestgørende og beskrivende.
Af Søren Hansen – 17. august 2023 – Klimaealisme.dk
Som almindeligt oplyst menneske bør man undre sig over, hvad det er, der foregår her for tiden. Medierne, politikere og meningsdannere har gejlet sig selv og hinanden op til en helt uset grad af hysteri. Enhver sommerdag i Sydeuropa bliver udråbt til ”livstruende hedebølge”. Isen ved polerne ”smelter med rekord-hastighed” og skovbrandene hærger i et helt uset omfang. Vi hjemsøges af orkaner og oversvømmelser og ”usædvanligt vejr” næsten dagligt. I juni måned havde Danmark en rekordnær ”hedebølge” og i juli måned ”rekordnære” mængder af regn.
Vi må i gang med en gennemgribende grøn omstilling – og det skal være nu! Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål, koste hvad det vil, og det uanset hvad resten af Verden foretager sig. Brugen af olie og gas skal ophøre hurtigst muligt. Alt sammen for at ”redde” Jorden.
Hvad er det, der sker? Ekstreme vejrbegivenheder har altid fundet sted, storme, tørke, oversvømmelser og hedebølger forekommer på jordkloden hvert år. Statistikkerne viser ikke (selv ikke i følge IPCC), at de er blevet værre. Hvorfor skulle de seneste års begivenheder så pludseligt være udtryk for noget usædvanligt?
Den globale temperatur er steget ca. en grad celsius siden ophøret af den kolde periode kendt som Den Lille Istid. Vi er nu på vej ind i en varmere periode, og den har medført mange positive ting for menneskeheden og naturen. Vores forbrug af kul, olie og gas har bevirket en stigning i atmosfærens CO2-indhold, men også det har gennemgående været en positiv ting, bl.a. for plantevæksten og høstudbytterne. Menneskeheden er rigere, og procentvis færre sulter end nogensinde før i vores historie.
Så hvorfor tror man, at Jorden er ved at gå sin undergang i møde? ”En kogende planet”, ”klimakollaps”, ”milliarder af mennesker, der dør af sult” osv.?
Dette paradoks er temaet for Klimarealismes nye bog, ”Troen på Klimaet”, der netop er udkommet. Bogens budskab er, at hele klimasagen mere og mere bygger på tro end på videnskab. Der er så mange elementer i klimaforskningen, som man ikke vil genfinde i de fleste andre seriøse grene af videnskaben. Forskningsprojekter planlægges, gennemføres og rapporteres med udgangspunkt i en ønsket konklusion, hvorefter hele arbejdet tilrettelægges derefter. Konklusionen er baseret på troen på de farlige klimaforandringer og i mindre grad på de fakta, der kommer til at ligge på bordet.
Klimavidenskaben har et voldsomt behov for at forsvare sig selv, og der gribes til censur, undertrykkelse og andre skridt mod meninger, der ikke stemmer overens med troen. Heller ikke det ser man i andre videnskaber.
”Troen på klimaet” lægger ud med en kort gennemgang af videnskaben bag klimasagen og visionerne om den grønne omstilling. Der bliver sat skarpt lys på alle svaghederne.
Herefter følger en gennemgang af klimasagens konsekvenser for samfundene i form af den valgte politik og dens følger for økonomien, befolkningen og friheden.
Bogens tredje del gennemgår i detaljer hele det vældige forsvarsværk, der er opstillet for at beskytte klimasagen og troen. Det er enhver stor religion værdigt, men yderst usædvanligt for et videnskabeligt område.
Endeligt kommer bogen ind på klimasagens rolle i medierne, blandt politikere og de fremspirende aktivistiske elementer.
Bogens forord er skrevet af Asger Aamund og bringes i sin fulde længde her:
“Klimaet har i milliarder af år ændret sig på grund af stærke kosmiske kræfter uden assistance fra CO2, som nu pludselig ifølge FN, Greta Thunberg og samtlige vestlige medier og politikere har overtaget styringen af klodens temperatur. Igennem de seneste tredive år er det blevet ikke sandheden, men den vedtagne sandhed, at vi ved at begrænse og helst standse den menneskeskabte udledning af CO2 kan tænde og slukke for den globale temperaturudvikling, som var det en lyskontakt. Da vi i de vestlige samfund har svært ved at gennemføre de krævede begrænsninger i CO2-udledningen, er folkemasserne blevet udsat for en massiv hjernevask af FN’s Klimapanel (IPCC) med massiv støtte fra politikere og medier. Indoktrineringen om den uafvendelige og irreversible klimakatastrofe har været så effektiv, at vi i Danmark sidder med en rædselsslagen ungdomsgeneration, der i meningsmålinger erklærer, at klimakampen bør være samfundets altdominerende opgave. Der er ikke noget at sige til, at det er kommet så vidt. Samtlige klodens oversvømmelser, skovbrande, tørkekatastrofer, orkaner og truede dyrearter bliver i medierne kædet sammen med den stigende udledning af CO2. Konkrete målinger og observationer siger noget andet, men disse data bliver censureret bort og fejet ind under gulvtæppet af politikere, pressen og de sociale medier.
Således har der ikke været en stigning af voldsomt vejr på Jorden. Afsmeltningen af indlandsisen i Arktis er ikke usædvanlig set i det lange klimaperspektiv. Bestanden af isbjørne udgør næsten 30 000 dyr, der ifølge norske zoologer ’ er tykke som grise’. Great Barrier Reef er ikke ved at dø, men kan tværtimod opvise en stærk vækst af ny koraller. CO2 er ikke en giftgas, men tværtimod forudsætningen for alt grønt liv på kloden. Der foreligger ingen videnskabelig dokumentation for, at CO2 er den bestemmende faktor i den i øvrigt ret beskedne globale opvarmning, siden den såkaldt lille istid begyndte at klinge ud omkring 1850. Havtemperaturen stiger kun 0,004 grader celsius for hvert årti. Satellitdata viser, at områder brændt af ved skovbrande er reduceret med 25 procent fra 1998 til 2015. Den dominerende drivhusgas er ikke CO2, men vanddamp, som er langt mere klimabestemmende end CO2, der kun optræder i yderst beskedne mængder.
Disse kendsgerninger bliver effektivt undertrykt af IPCC, af politikere og næsten samtlige medier, der anser IPCC som klimaforskningens videnskabelige centrum. IPCC er ikke en forskningsinstitution, men et politisk nedsat panel, der er tildelt det enkle kommissorium, at påvise klimaforandringer, som skyldes menneskelig aktivitet. IPCC har derfor udstyret sig med en fødekæde af rapporter fra klimaforskere, der støtter teorien om den menneskeskabte opvarmning og ignorerer forskning, der ikke gør det. Forskere og fagfolk, hvis synspunkter og observationer ikke flugter med IPCC’s klimascenarier bliver spærret ude fra medierne og den politiske debat. Vi trænger til kompetente stemmer, der tør tage kampen op mod undergangsfanatismen og den religiøse tro på CO2-myten og den grønne omstilling. Heldigvis har civilingeniør Søren Hansen skrevet en glimrende og nødvendig bog om den fremherskende klimareligion, som gennemsyrer de vestlige samfund. Titlen er ’Troen på Klimaet’, og bogen udgør et veldokumenteret og velskrevet opgør med myterne om klodens klimatiske udvikling.
Vi trænger til en sober klimadebat, der hviler på kendsgerninger og solide data og ikke på statistiske manipulationer og klimareligiøse åbenbaringer. Søren Hansens bog er en stærk begyndelse på en mere vedkommende og realistisk debat end den, som IPCC, medier og politikere leverer. ’Troen på Klimaet’ burde være pensum på landets gymnasier og tjene som faglig håndbog på Christiansborg og på medieredaktionerne. Søren Hansen leverer et sobert og modigt indlæg i klimadebatten. Bogen vil forhåbentlig sætte gang i folkeoplysningen, selv om det må frygtes at medier og politikere vil belyse ’Troen på Klimaet’ med den berygtede mørkelygte og feje den ind i glemslen. Søren Hansen fortjener ros og anerkendelse for sit mod og samfundsansvar. Vi er mange, der håber, at han bliver hørt.“
Asger Aamund
Fra bogens bagside kan man læse:
“Klimavidenskaben er afgjort, og der er konsensus om tingenes rette tilstand. Alligevel er der en nagende tvivl ved hele sagen. I modsætning til næsten alle andre forskningsområder har klimavidenskaben et voldsomt behov for at forsvare sig selv. Der gribes til censur, fortielse af ubekvemme fakta, undertrykkelse af ”afvigere”, accept af lavere videnskabelig standard og ensretning af budskaberne.“
“I bogen her redegøres der for alle disse fænomener, og forfatteren når frem til konklusionen, at klimaet ikke mere er en videnskab men derimod en tro. Set i det lys giver mange tildragelser meget mere mening, men omvendt må man spørge, om en tro kan være et grundlag for politiske beslutninger om indretningen af samfundet?“
Bogen kan købes i internetboghandlerne f.eks. Saxo.com. Bogen findes som papirudgave til kr. 179,95.
Den kan også købes som PDF-fil for kr. 19,95, dvs. en flad tyver! Er der noget at betænke sig på?
___________________________________________
Nej der er ikke! KIS-redaktionen har allerede bestil et eksemplar.
KIS-redaktionen