Udgivet: 22 april 2024 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

KIS-redaktionen: Vi bringer nedenfor en kort artikel fra steigan.no om Geoengineering, et videnskabsfelt og universitetsfag.

Det Hvide Hus i Washington, USA, har for nylig udgivet en rapport hvori det anbefales, at forske og benytte denne videnskabs patenterede metoder, med henblik på at manipulere, begrænse og kontrollere de klimaændringer, som jorden altid har været været udsat for.

I 2009 udgav Royal Society i England en rapport med titlen Geoengineering The Climate som havde til formål at kortlægge hvilke redskaber man konkret ville kunne anvende, for at påvirke og styre klimaforandringerne.

I rapporten havde adfærdsforskere og sociologer lavet en kvalitativ undersøgelse som indikerede, at befolkningerne på jorden var imod denne menneskelige indgriben i naturens kredsløb og orden, og at man derfor anbefalede ikke at debattere emnet i medierne.

Spørgsmålet om hvorvidt denne teknologi alligevel har været brugt uden vores viden, stilles af mange borgere over hele verden. Der er nemlig mange tegn på det.

Du kan se nogle af geoengineering-patenterne her:

Dansk rapport om emnet

Meteorologisk Institut i Danmark, udsendte i 2014 rapporten DKC 10-04, fra Dansk Klima Center, hvori der præsenteres flere kausale effekter af eksempelvis Solar Radiation Management(SRM), som bl.a. vil kunne forstyrre den hydrologiske cyklus samt forsure havene.

Også videnskab.dk har beskrevet truslerne mod biodiversiteten og naturens balance, når mennesket forsøger at styre Moder Natur ved at lege Gud.

KIS-redaktionen anbefaler vore læsere som interesserer sig for dette emne, at læse en tidligere udgivet artikel.

Herunder følger artiklen fra Pål Steigan

Af red. PSt. – 22. april – 2024.

Dubai har været udsat for en katastrofal nedbørsmængde af episke proportioner.

Landet beskæftiger sig med vejrmanipulation og har officielt et “cloud seeding”- program, så det var ikke mærkeligt, at mange knyttede en sammenhæng til dette.

Men mainstream-medierne er som altid fortællingernes vogtere, så de var hurtige til at afvise enhver forbindelse. TV2 skriver:

“Vejrmanipulation har fået stor opmærksomhed efter den historisk kraftige regn, der lammede Dubai i denne uge. Men årsagen er en helt anden, mener eksperter”.

Og hvad er deres forklaring?

Du har naturligvis allerede gættet det – klima:

Klimaforskere siger, at stigende temperaturer globalt fører til mere ekstremt vejr, herunder usædvanligt store mængder nedbør”.

Der behøves tilsyneladende ingen dokumentation for dette.

“Gabi Hegerl, en klimatolog ved Edinburgh University, siger, at ekstrem nedbør, som i Emiraterne og Oman, sandsynligvis vil blive værre mange steder på grund af klimaændringer”.

Ideelt set ville de store medier benægte, at der eksisterer vejrmanipulation.

I tilfældet Dubai er det dog ikke helt så enkelt.

I Dubai udføres geoengineering nemlig af landets Meteorologiske Institut. De har udviklet metoder og teknikker til såkaldt cloud-seeding, hvor skyerne sprøjtes med kemikalier for at bygges op til at kunne producere nedbør.

Dubai har udviklet dette gennem et forskningsprojekt kaldet UAE Research Program for Rain Enhancement Science (UAEREP).

Det er planen, at meteorologerne skal udføre 300 operationer med cloud-seeding alene i 2024.

Programmet er beskrevet i Wikipedia: Cloud seeding i De Forenede Arabiske Emirater.

At de ansvarlige for dette program benægter forbindelsen, er ikke særlig overraskende.

De forsikringsbeløb, som denne katastrofale regn vil udløse, er nok ikke noget de ønsker at tage ansvar for.

Men der er noget patetisk over, hvordan medierne benægter fakta.

Vejrmanipulation udføres af over 60 lande over hele kloden. Det har stået på i årtier og blev brugt af USA under Vietnamkrigen.

Det er gamle nyheder.

BBC havde en fremragende reportage om cloud-seeding i 2016 med titlen: Piloterne, der får det til at regne.

Ligesom under “pandemien” leger de Gud, og når konsekvenserne bliver tydelige, træder medierne til for at kontrollere fortællingen.

Kilde

Foto: Bob Moran – NOOAH – Danish Sky Research

KIS-redaktionen