Af Jeffrey Sachs – 23. november – 2024
Dette er en transskribering af et klip fra en længere diskussion afholdt af The Cambridge Union med professor Jeffrey Sachs, der svarer på spørgsmål om USA’s involvering i krigen mellem Rusland og Ukraine.
“Jeg skal prøve at forklare Ukraine-krigen på to minutter.”
“Den er ikke et uprovokeret Putin-angreb på Ukraine på den måde, vi får at vide hver dag. Det startede allerede den 9. februar 1990, hvor James Baker III, vores udenrigsminister, sagde til Mikhail Gorbatjov, at NATO vil ikke bevæge sig en tomme østpå, hvis Gorbatjov accepterede en tysk genforening, hvilket i bund og grund afsluttede Anden Verdenskrig. Og Gorbatjov sagde her, at “det er meget vigtigt. at NATO ikke flytter sig”, og der blev enighed om tysk genforening. USA snød så allerede fra 1994, da [Bill] Clinton skrev under på, dybest set, en plan om at udvide NATO helt til Ukraine.”
“Det var her de såkaldte “neocons” tog magten, og Clinton var deres første agent. Og udvidelsen af NATO startede i 1999 med Polen, Ungarn og Tjekkiet. På det tidspunkt var Rusland ligeglad. Der var ingen anden grænse end til Konigsberg, men derudover var der ingen direkte trussel. Så ledede USA bombningen af Serbien i 1999, som i øvrigt var slemt, fordi NATO blev brugt til at bombe en europæisk hovedstad, Beograd, 78 dage i træk, for at bryde landet fra hinanden. Det brød russerne sig ikke så meget om, men Putin blev præsident. De fordøjede det. De klagede. Men selv Putin startede som pro-europæisk, pro-amerikansk. Spurgte faktisk, om Rusland måske skulle slutte sig til NATO, da der stadig var tanker om en form for gensidigt respektfuldt forhold.”
11. september 2001
“Så kom 9/11 og Afghanistan, og russerne sagde, ja, vi vil støtte jer. Vi forstår at udrydde terror. Men så skete to andre afgørende handlinger. I 2002 gik USA ensidigt ud af den anti-ballistiske missilaftale. Dette var nok den mest afgørende begivenhed, som aldrig blev diskuteret i denne sammenhæng. Men det, det gjorde var, at få USA til at indsætte missilsystemer i Østeuropa, som Rusland betragtede som en alvorlig, direkte trussel mod landets nationale sikkerhed idet det muliggjorde et halshugningsangreb af missiler, der blot var et par minutter væk fra Moskva, og vi sætter her to Aegis-missilsystemer ind. Vi siger at det er til forsvar. Rusland siger: Hvordan ved vi, at der ikke er Tomahawk-atommissiler i jeres siloer? I har fortalt os, at det ikke har noget at gøre med os. Og så gik vi ensidigt ud af ABM-traktaten i 2002, og i 2003 invaderede vi Irak på fuldstændig falske forudsætninger, som jeg har forklaret.”
Farverevolutioner
“I 2004-05 deltog vi i en blød regimeskifteoperation i Ukraine, den såkaldte første farverevolution. Det satte en, som jeg kendte, og som jeg var venner med og på en måde er venner med, præsidenten [Viktor] Jusjtjenko, fordi jeg var rådgiver for den ukrainske regering i 1993, ’94-’95, og så havde USA sine beskidte hænder i dette. Det bør ikke blande sig i andre landes valg. Men i 2009 vandt [Viktor] Janukovitj valget, og han blev præsident i 2010 på baggrund af neutralitet for Ukraine. Det beroligede sagerne, for USA pressede på NATO, men Ukraines befolkning ønskede jf. meningsmålingerne ikke engang at være i NATO. De vidste, at landet var delt mellem etniske ukrainske og etniske russiske. Hvad vil vi med dette? Vi vil gerne holde os væk fra jeres problemer.”
Victoria Nuland og Geoffrey Pyatt
“Så den 22. februar, 2014, deltog USA aktivt i at vælte Janukovitj, en typisk amerikansk regimeskifteoperation, vær ikke i tvivl om det. Og russerne gjorde os her en tjeneste. De opsnappede et virkelig grimt opkald mellem Victoria Nuland, min kollega på Columbia University nu, og hvis du kender hendes navn, og hvad hun har gjort, så hav medfølelse for mig. Mellem hende og den amerikanske ambassadør i Ukraine, Geoffrey Pyatt, som er højtstående embedsmand i udenrigsministeriet indtil i dag, blev der talt om regimeskifte. De sagde: “hvem skal være den næste regeringsleder? Hvorfor vælger vi ikke ham her? Nej, [Vitaly] Klitschko bør det ikke være. Det skal være [Arseniy] Yatseniuk. Åh, ja, det skal være Yatseniuk. Og vi får “den store fyr” – Biden – til at komme ind og lave en “attaboy”[red: dygtig hund]”, sagde de. Du ved, klap dem lidt på skulderen. Det er fantastisk. Så de lavede den nye regering, og jeg blev tilfældigvis inviteret til at tage dertil kort efter, uden at jeg kendte noget som helst til baggrunden.”
“Og så blev noget af det, på en meget grim måde, forklaret mig, efter jeg ankom, hvordan USA havde deltaget i det her. Alt dette for at froklare, at USA dengang sagde, okay, nu skal NATO virkelig udvides. Og Putin blev ved med at sige: “Stop, I lovede ingen NATO-udvidelse”. Det har jeg forresten glemt at nævne i 2004, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, syv lande mere i kategorien: ikke en tomme østpå. Og så, okay, det er en lang historie, men USA blev ved med at afvise den grundlæggende idé: Udvid ikke NATO til Ruslands grænse i en kontekst, hvor vi sætter forbandede missilsystemer op efter at have brudt en traktat. I 2019 gik vi ud af traktaten om mellemliggende [Range] Nuclear Forces.”
Under kategorien “Bullshit”
“I 2017 gik vi ud af JCPOA [Joint Comprehensive Plan of Action] traktaten med Iran. Dette er partneren. Dette er tillidsopbygningen. Det er med andre ord en fuldstændig tankeløs amerikansk udenrigspolitik. Den 15. december 2021 lagde Putin et udkast til en russisk-amerikansk sikkerhedsaftale på bordet. Du kan finde den online. Grundlaget for det var: ingen NATO-udvidelse. Ugen derefter ringede jeg til Det Hvide Hus og bad dem: “Gå ind i forhandlinger! Putin har tilbudt noget, undgå denne krig”. “Åh, Jeff, der bliver ikke krig. Meddel, at NATO ikke vil udvide. Åh, bare rolig, NATO vil ikke blive udvidet”. Jeg sagde, “Åh, du kommer til at få en krig om noget, der ikke kommer til at ske? Hvorfor annoncerer du det ikke?”. Og han sagde, “nej, nej, vores politik er en åben dør” – dette er Jake Sullivan – “vores politik er en åben dør-politik”, åben dør for NATO-udvidelsen. Det er i øvrigt under kategorien bullshit.”
Boris Johnson: “Vær modige!”
“Du har ikke ret til at placere dine militærbaser hvor som helst du ønsker det og samtidig forvente fred i denne verden. Du skal udvise en vis forsigtighed. Der er ikke sådan noget der hedder en åben dør, at vi vil være der, og sætte vores missilsystemer der, og at det er vores ret. Det er der ingen ret til. Vi erklærede i 1823, at europæere ikke kommer til den vestlige halvkugle, det er Monroe-doktrinen. Hele den vestlige halvkugle, trods alt. Okay. I hvert fald afviste de forhandlingerne. Så startede den særlige militæroperation, og fem dage senere siger Zelensky, “okay, okay, neutralitet”. Og så sagde tyrkerne, “jamen vi mægler det her”. Og jeg fløj til Ankara for at diskutere det med de tyrkiske forhandlere, fordi jeg ville høre præcis, hvad der foregik. Så det, der foregik, var, at de nåede til enighed med et par kanter og ender. Og så sagde USA og Storbritannien: “No way! I kæmper videre. Vi har jeres ryg.” Vi har ikke jeres front, I kommer alle til at dø, men vi fik jeres ryg, da vi blev ved med at skubbe dem ind i frontlinjerne, det er nu 600.000 ukrainske dødsfald, siden Boris Johnson fløj til Kiev for at fortælle dem, at de skulle være modige. Helt uhyggeligt.”
Falsk historie spredes af MSM
“Så når du tænker over dit spørgsmål, må vi forstå, at vi ikke har at gøre med, som vi får at vide hver dag, denne gale mand som en Hitler, der kommer mod os og krænker dit og krænker dat, og at han vil overtage Europa. Dette er fuldstændig falsk, bedragerisk historie, der er en ren PR-fortælling fra den amerikanske regering, som slet ikke holder overfor nogen, der virkelig ved noget. Og hvis du prøver at sige et ord om dette, blev jeg fuldstændig skåret ud af New York Times tilbage i 2022, efter at have skrevet klummer for dem i hele mit liv, “udgiv dette og send dette”. “Okay”. Og for resten, online er det ikke et spørgsmål om spalteplads. Du ved, der er ingen grænse, de kan sagtens udgive 700 ord. De vil, siden da, ikke offentliggøre, bare 700 ord for mig, om hvad jeg så med mine egne øjne, om hvad denne krig handler om. De vil ikke gøre det. Vi spiller spil her. Så Gud forbyde, at en atommagt kommer mod os. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men det var os der startede.”
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Cambridge Union
KIS-redaktionen