
Af KIS-redaktionen – 28. februar – 2025
I anledningen af 10-året for Minsk II aftalens underskrivelse fik Roger Waters, bassist og sanger i Pink Floyd, taletid i FN`s sikkerhedsråd.
Endnu engang er det lykkedes Roger Waters at få taletid i FN`s sikkerhedsråd.
Det er yderst klædeligt for en organisation af denne type, at give lægfolk mulighed for at ytre sig om de verdensforhold der bliver diskuteret i forsamlingen.
Sidst Waters gjorde det, var det på vegne af Rusland, vedrørende våbenleverancerne til Ukraine.
Denne gang er det i anledningen af 10-året for underskrivelsen af Minsk II fredsaftalen i 2015.
Waters kan det med ord
Talen er virkelig god og rummer det alle gode taler gør, nemlig, at tale fra hjertet til hjerter.
Roger Waters giver med sin sarkastiske og ironiske stil flere billeder på det absurde politiker-teater, som Zelensky, på så fremragende vis, leverede til den ukrainske befolkning.
Her er et uddrag:
Og årene gik indtil 2019 hvor en ny præsident blev valgt – en populær skuespiller ved navn Volodymyr Zelensky. Under valgkampagnen havde han lovet vælgerne at genrejse og implementere Minsk II fredsaftalen. Han vandt en jordskredssejr. Men implementerede han derefter Minsk II??? Øøhhhh……..Nej!!
Kære læser – du ved sikkert at stik-i-rend-drengen Boris Johnson satte en kæp i hjulet for dette og overbeviste Zelensky om, at han ville få sin største rolle nogensinde, hvis han gik med til at føre krig mod Rusland, da NATO jo allerede i 2008 havde besluttet, at Ukraine skulle være det næste medlem af alliancen. Den russiske bjørn måtte tirres tilpas.
Det har vores helt egen danske krigsforbryder, Anders Fogh Rasmussen, jo også selv proklameret.
Man kan berettiget antage, at en del af de økonomiske krigs-midler som er tilgået Ukraine, er havnet i lommerne på aktører tæt på Zelensky.
Tilbage til Roger.

I slutningen af sin tale leverer han atter dybt poetiske vendinger, som herunder kan læses i en ydmyg oversættelse:
Hr. Trump og Hr. Putin har talt sammen over telefonen. Dette, mine herrer, kan, ifølge denne ydmyge musikers mening, være en bevægelse i den rigtige retning. Måske er der et lysglimt for enden af denne mørke krigs-tunnel. Den har varet i 3 år – og taget hundrede tusinder af uvurderlige liv.
Ja,- både ukrainske og russiske soldater har måttet lade livet i en krig der kunne have været undgået, hvis ikke krigsherrerne i USA havde presset på og provokeret Rusland.
Roger Waters fortæller på fineste vis om dette tragiske udkomme.
Og læg mærke til hans Palæstina flag – en anden vigtig sag som han i mange år, i BDS regi, har været forkæmper for.
Om denne sag siger han:
Siden anden 2. Verdenskrig har krig været vores konstante følgesvend – Korea, Vietnam, Kosovo, Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien og Palæstina………men…… Palæstina er jo egentlig ikke en krig vel? Nu skal jeg vist ikke komme for godt i gang………..tilbage til Ukraine…..
Godt at der findes mennesker som ham i verden.
Nu til videoen fra UNSC som er herunder:
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Screenshot fra video

KIS-redaktionen