KIS-redaktionen:
Vi bringer her en videnskabelig artikel, originalt udgivet af Spiked og skrevet af de to professorer Frederik Andersson, professor ved Department of Economics, Lund Universitet og Anders Jonung professor emeritus, Lund Universitet.
Artiklen ser tilbage på virkningerne af nedlukningerne under COVID-19 pandemien.
Af Frederik Andersson og Anders Jonung – 29. februar 2024
Beviserne er klare: autoritære restriktioner under pandemien reddede ikke flere liv, siger ny videnskabelig artikel fra Lunds Universitet.
I 2020 fulgte lande over hele verden i Kinas fodspor og lukkede samfundene hårdt ned overfor Covid-19.
Frihedsrettigheder blev drastisk indskrænket. Ligesom økonomisk aktivitet tvang regeringer til at låne titusinder, måske endda hundredvis af milliarder hver, for at holde virksomheder og fyrede arbejdstagere oven vande.
I Europa var en bemærkelsesværdig undtagelse fra dette Sverige.
Den svenske regering besluttede sig, på trods af at den blev udsat for hård kritik, ikke at indføre snævre restriktioner for social aktivitet.
Beviserne tyder nu overvældende på, at Sverige traf det rigtige valg.
Gjorde lockdown-restriktioner mere skade end gavn?
Virkede de overhovedet?
Vi forsøgte at besvare disse spørgsmål i en nylig udgivet artikel i tidsskriftet, Economic Affairs.
Vi så på, hvordan forskellige OECD-lande i Europa, inklusive Storbritannien, klarede sig under pandemien – både med hensyn til økonomi og overdødelighed.
Vi interesserede os særligt for Sverige.
Lockdown betød ikke færre døde
Selvom vi ikke kunne udforske alle mulige virkninger af de forskellige lockdown-foranstaltninger, var vores konklusioner ligetil: lande, der indførte flere lockdown-foranstaltninger, oplevede ikke lavere overdødelighed.
Faktisk havde Sverige en af de laveste overdødelighedsrater mod slutningen af pandemien, med færre mennesker, der døde sammenlignet med et normalt præ-pandemiår.
Det er rigtigt, at Sverige klarede sig mindre godt i foråret 2020. Disse problemer var dog midlertidige og begrænset til visse regioner.
Det skyldtes hovedsageligt, at svenskerne vendte tilbage fra vinterferier i Alperne, hvor virussen spredte sig hurtigt. I de fleste dele af Sverige var spredningen beskeden og helt på linje med den, der er observeret i andre nordiske lande.
Faktisk kunne vi i vores forskning ikke finde nogen sammenhæng mellem lockdowns og overdødelighed.
Vores resultater antyder ikke, at hver enkelt lockdown-foranstaltning var ineffektiv.
Da alle lande i Europa indførte et stort antal restriktioner for social distancering, inklusive Sverige, kan vi kun konkludere, at det kun havde ringe yderligere indvirkning, hvis overhovedet nogen, at indføre fulde lockdown-foranstaltninger og beordre folk til at blive hjemme. (Faktisk fandt vores undersøgelse en positiv sammenhæng mellem hårdere nedlukninger og overskydende dødsfald, selvom dette ikke var statistisk signifikant.)
De økonomiske effekter
Indvirkningen af lockdowns på overdødeligheden kan have været ubetydelig, men de økonomiske virkninger var overvejende negative.
Jo mere et land låste sig, jo større har faldet været i BNP.
Storbritannien registrerede et fald i BNP på næsten 10 procent – det største fald i produktionen i moderne historie.
I Sverige derimod var faldet i den økonomiske produktion faktisk mindre end under finanskrisen i 2008. Den svenske økonomi var kommet sig helt i begyndelsen af 2021 og er nu omkring seks procent større, end den var i 2019.
For at kompensere for dette betydelige fald i den økonomiske aktivitet blev de fleste regeringer tvunget til at vedtage store finanspolitiske foranstaltninger for at støtte husholdninger og virksomheder.
Storbritanniens offentlige gæld eksploderede.
Sidste år var gælden steget med £8.400 pr. indbygger i Storbritannien sammenlignet med kun £3.000 i Sverige. Faktisk blev der i Sverige kun registreret et lille budgetunderskud i 2020. Budgettet var allerede tilbage i balance i 2021.
Konsekvenserne af lockdown mærkes stadig.
Storbritanniens høje gældsniveauer og afdrag på gældsrenter har fået regeringen til at sætte offentlige investeringer i bero, hvilket igen vil holde den fremtidige økonomiske vækst tilbage.
Med andre ord vil det kortsigtede forbrugstogt under pandemien fortrænge vigtige investeringer i fremtiden.
Overskud i Sverige
Sigende nok er der ingen offentlig debat i Sverige om, hvor de offentlige udgifter skal skæres ned, eller hvilke skatter der skal stige.
I stedet for at se mod en fremtid med besparelser, diskuterer svenskerne, om regeringen skal bruge mere eller sænke skatten med de penge, den har nu.
Sverige gjorde bestemt ikke alt rigtigt under pandemien.
Det indrømmede regeringen selv i 2022, da den afsluttede sin undersøgelse af håndteringen af pandemien.
Det lykkedes dog Sverige at få succes på nogle få nøgleområder, hvor andre nationer fejlede spektakulært.
Især gik Sverige ikke i panik under krisen men overvejede, hvordan politikken ville påvirke samfundet som helhed.
Det fokuserede ikke kun på at begrænse tilfælde af Covid og ignorerede ikke de potentielle langsigtede virkninger af lockdown.
Frem for alt anerkendte den, at Kinas autoritære regerings pandemiske politik ikke burde have tjent som en guide for et liberalt demokrati.
Kolde hårde fakta
Selvfølgelig er vores undersøgelse ikke perfekt.
Vi kunne aldrig dække hvert enkelt sundhedsaspekt eller økonomisk indikator.
Og alligevel afslører vores analyse nogle kolde, hårde fakta om de reelle omkostninger ved lockdowns.
Byrden ligger nu på pro-lockdown-lejren for at bevise, at deres katastrofale politik var det værd.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Bob Moran
KIS-redaktionen