Af Kit Knightly – 1. juli – 2024
To store hændelser i den sidste uge tyder på, at vi måske er ved at se en ændring i fortællingen omkring den russiske krig i Ukraine.
Først så vi Piers Morgan interviewe den tidligere amerikanske diplomat og økonom prof. Jeffrey Sachs.
Sachs er kendt for sin veltalenhed og historiske viden og indsigt, særligt i forhold til NATO’s og Ruslands historie, men også hans vedvarende advarsler om faren ved 3. Verdenskrig.
Dette gentog han i interviewet, hvor Morgan i det væsentlige bare lod Sachs tale:
Hvorfor?
De mennesker der står bag Morgans show, vidste præcis hvad Sachs ville sige – ikke mindst fordi han sagde det hele i et 3 timers interview med Tucker Carlson i sidste måned – så hvorfor inviterede de ham med?
Gæster på højt profilerede programmer som Morgan`s, bliver undersøgt og researchet inden de bliver inviteret, og hvis de måske siger noget som producenterne ikke ønsker at publikum skal høre, bliver de ikke inviteret med.
Tabubelagte meninger får simpelthen aldrig en platform. Det er den første og mest effektive form for censur.
Folk som Peter Hitchens har rost interviewet og hævder, at Morgan blev “reduceret til målløs tavshed” af simple fakta:
Men enhver der har set blot 10 minutter af Morgan, ved, at han aldrig er blevet reduceret til målløs tavshed, mindst af alt, af fakta.
Det er interviewerens ABC, der kontrollerer fortællingen.
Hvis din gæst begynder at sige noget, du ikke vil have at de skal sige, afbryder du dem, skifter emne, omdirigerer samtalen eller angriber gæsten verbalt.
Dette er en grundlæggende interviewteknik som Morgan især er kendt for – Hitchens påpeger endda “For en gangs skyld forsøger [Morgan] ikke at råbe sin gæst ned.” Og han har ret, det gjorde han ikke.
…Hvorfor?
Hvis gæster bliver ved med at sige ting, de ikke skal sige, afbryder du simpelthen deres feed og hævder at der er tekniske problemer.
Intet af dette skete
Så tydeligvis var de ansvarlige glade for at lufte Sachs’ synspunkter.
En anden lignende hændelse skete i går, da reformpartiets leder Nigel Farage gik på BBC og hævdede, at NATO var delvist ansvarlig for krigen i Ukraine ved at provokere Rusland.
Naturligvis rejste alle etablerede medier sig og anfægtede denne holdning med hyppige henvisninger til Putinisme og påstande om at være betalt i rubler. Men igen, hvorfor blev det sendt?
Media Lens, et agenda-drevet “alternativt” medie, siger, at det er umuligt at diskutere dette spørgsmål…..
…men det er blevet diskuteret på Storbritanniens to største tv-kanaler, to gange på to dage….
Kritiske holdninger udelukkes
I 2014, under den oprindelige (rigtige) Ukraine-krise, var det virkelig umuligt at tale om den russiske POV(point of view-red.).
Dem der delte en pro Russisk POV, var ikke tilladt at komme i nærheden af en almindelig platform, og kommentarsektioner blev modereret og censureret i en sådan grad, at vi bogstaveligt talt var nødt til at starte vores egen hjemmeside, bare få vores synspunkter offentliggjort.
Hvor mange uenige eksperter fik nogensinde en mainstream-platform da Covid-“pandemien” startede?
Disse var tilmed velansete forskere og læger, med fakta lige ved hånden, men kunne ikke få et sekunds sendetid.
Det ved Media Lens, fordi de deltog i det.
Sådan er det, når det er umuligt at diskutere noget – det er umuligt at diskutere det.
Så vi kan konkludere, at det på dette tidspunkt anses for acceptabelt – endda at foretrække – at den russiske POV(synsvinkel–red.) i det mindste får noget sendetid.
Men hvorfor mon? Og hvilken indflydelse vil det have på det videre forløb?
Det er du velkommen til at spekulere lidt over……..
Oversættesle: KIS-redaktionen
Foto: Screenshot fra videoen
KIS-redaktionen