Udgivet: 9 november 2021 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0
Ansvarspådragelse!

Følgende er i dag sendt til Sundhedsudvalget, Epidemiudvalget, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, samt en række politikere og dagblade.


Kære Sundhedsudvalg

Jeg retter denne vigtige henvendelse til jer, da ingen kan, eller må, sidde denne viden overhørig, ikke mindst jer folkevalgte i Sundhedsudvalget.

Nedenstående link henviser til en uafhængig researchende dansk nyhedskilde, Kilderne I Såne, som har indhentet dokumentationer fra verdenspressen om, at unge topatleter, særligt mænd, dør med hjerteproblemer til træning og i kampe, kort tid efter at have modtaget vaccine mod covid-19.

Jeg ved at denne sætning måske får jer til at tænke “konspirationsteori”, et ord der efterhånden lukker al kritik eller undren ned i vores samfund, men vi har dog allerede hørt om dette nye fænomen i mainstream, også her i Danmark, senest for et par dage siden med Benjamin Rud Jensen. Og så er der selvfølgelig Eriksen.

Den vedhæftede artikel er yderst veldokumenteret og jeg har personligt tjekket alle links til avisartiklerne der beskriver ofrenes historie.

Jeg håber at I tager min henvendelse seriøst og alvorligt. Det er nemlig jeres ansvar!

Til jeres orientering er pressen informeret om at Sundhedsudvalget har modtaget denne mail.

Mvh. Bernhard Mikael Hansen

Unge toptrænede idrætsudøvere fra hele verden ramt af alvorlige hjerteproblemer – Flere døde – KILDERNE I SÅNE (kis.ninja)