KIS-redaktionen:
Vi bringer denne tankevækkende analyse foretaget af Mike Whitney i starten af 2022 som på mange måder varslede om det der netop er sket med Nord Stream 2. En sabotagehandling som ifølge danske medier ville kræve en stat og et militært system af svær kaliber for at kunne gennemføres. Men hvem står bag denne handling? Den følgende analyse giver et kraftigt fingerpeg.
Af Mike Whitney – 11.februar 2022
“USA’s oprindelige interesse, som vi i århundreder har udkæmpet krige over – den første, den anden og den kolde krig – har været forholdet mellem Tyskland og Rusland, fordi forenet er de den eneste kraft, der vil kunne true os. Det er i USA´s interesse at sikre, at det ikke sker.”
George Friedman, STRATFOR CEO ved The Chicago Council on Foreign Affairs
Win-Win
Den ukrainske krise har intet med Ukraine at gøre. Det drejer sig om Tyskland og i særdeleshed en rørledning, der forbinder Tyskland med Rusland, kaldet Nord Stream 2. Washington ser rørledningen som en trussel mod dens magt i Europa og har forsøgt at sabotere projektet ved mange lejligheder. Alligevel er Nord Stream blevet skubbet fremad og er nu fuldt operationel og klar til brug. Når de tyske tilsynsmyndigheder har givet den endelige certificering, vil gasleverancerne begynde. Tyske boligejere og virksomheder vil have en pålidelig kilde til ren og billig energi, mens Rusland vil se et betydeligt løft til deres gasindtægter. Det er en win-win situation for begge parter.
Varme forbindelser
Det amerikanske udenrigspolitiske establishment er ikke tilfredse med denne udvikling. De ønsker ikke, at Tyskland bliver mere afhængig af russisk gas, fordi handel opbygger tillid, og tillid fører til udvidelse af handelen. Efterhånden som relationerne bliver varmere, fjernes flere handelsbarrierer, reglerne lempes, rejser og turisme øges, og en ny sikkerhedsarkitektur udvikler sig.
I en verden, hvor Tyskland og Rusland er venner og handelspartnere, er der intet behov for amerikanske militærbaser, intet behov for dyre USA-fremstillede våben og missilsystemer og intet behov for NATO. Der er heller ingen grund til at forhandle energiaftaler i amerikanske dollars eller at oplagre amerikanske statsobligationer for at balancere konti. Transaktioner mellem forretningspartnere kan udføres i deres egne valutaer, hvilket vil fremskynde et kraftigt fald i dollarens værdi og et dramatisk skift i den økonomiske magt. Det er grunden til, at Biden-administrationen er imod Nord Stream. Det er ikke bare en pipeline, det er et vindue ind i fremtiden; en fremtid, hvor Europa og Asien trækkes tættere sammen ind i en massiv frihandelszone, der øger deres gensidige magt og velstand, samtidig med at USA efterlades udefra og kigger ind.
Varmere forhold mellem Tyskland og Rusland signalerer en ende på den “unipolære” verdensorden, som USA har overvåget i de sidste 75 år. En tysk-russisk alliance truer med at fremskynde tilbagegangen af den supermagt, der i øjeblikket nærmer sig afgrunden. Det er grunden til, at Washington er fast besluttet på at gøre alt, hvad de kan, for at sabotere Nord Stream og holde Tyskland inden for sit kredsløb. Det er et spørgsmål om overlevelse.
Ukraine er midlet
Det er her, Ukraine kommer ind i billedet. Ukraine er Washingtons ‘valgte våben’ til at torpedere Nord Stream ved at sætte en kile ind mellem Tyskland og Rusland. Strategien er taget fra side et i US Foreign Policy Handbook under rubrikken: DEL OG HERSK. Washington er nødt til at skabe den opfattelse, at Rusland udgør en sikkerhedstrussel mod Europa. Det er målet. De skal vise, at Putin er en blodtørstig aggressor med et hårrejsende temperament, som man ikke kan stole på.
Til det formål har medierne fået til opgave at gentage igen og igen: “Rusland planlægger at invadere Ukraine.” Hvad der er usagt er, at Rusland ikke har invaderet noget land siden opløsningen af Sovjetunionen, og at USA har invaderet eller væltet regimer i mere end 50 lande i samme periode, og at USA har over 800 militærbaser i lande rundt om i verden. Intet af dette rapporteres af medierne, i stedet er fokus på “onde Putin”, som har samlet anslåede 100.000 soldater langs den ukrainske grænse, der truer med at kaste hele Europa ud i endnu en blodig krig.
Propaganda virker
Al den hysteriske krigspropaganda er skabt med den hensigt at skabe en krise, der kan bruges til at isolere, dæmonisere og i sidste ende splintre Rusland i mindre enheder. Det egentlige mål er dog ikke Rusland, men Tyskland. Tjek dette uddrag fra en artikel af Michael Hudson på The Unz Review:
“Den eneste måde, der er tilbage for amerikanske diplomater til at blokere europæiske køb, er at få Rusland til et militært svar og derefter hævde, at svaret opvejer enhver rent national økonomisk interesse. Som den høgagtige viceudenrigsminister for politiske anliggender, Victoria Nuland, forklarede i en pressebriefing fra udenrigsministeriet den 27. januar: “Hvis Rusland invaderer Ukraine på den ene eller anden måde, vil Nord Stream 2 ikke komme videre.” (“Amerikas rigtige modstandere er dets europæiske og andre allierede“, The Unz Review)
Designet provokation
Her står det sort på hvidt. Biden-holdet ønsker at “tilskynde Rusland til et militært svar” for at sabotere Nord Stream. Det indebærer, at der vil være en form for provokation designet til at få Putin til at sende sine tropper over grænsen for at forsvare de etniske russere i den østlige del af landet. Hvis Putin hopper på den, vil svaret være hurtigt og hårdt. Medierne vil udråbe handlingen som en trussel mod hele Europa, mens ledere over hele verden vil fordømme Putin som den “nye Hitler”. Dette er Washingtons strategi i en nøddeskal, og hele produktionen orkestreres med ét mål for øje; at gøre det politisk umuligt for den tyske kansler Olaf Scholz at vinke Nord Stream gennem den endelige godkendelsesproces.
I betragtning af, hvad vi ved om Washingtons modstand overfor Nord Stream, kan læserne undre sig over, hvorfor Biden-administrationen tidligere på året lobbyede Kongressen for IKKE at indføre flere sanktioner mod projektet. Svaret på det spørgsmål er enkelt: Indenrigspolitik. Tyskland er i øjeblikket ved at nedlægge sine atomkraftværker og har brug for naturgas for at kompensere for energimanglen. Også at have en trussel om økonomiske sanktioner ville være et “turn-off” for tyskere, der ser dem som et tegn på udenlandsk indblanding. “Hvorfor blander USA sig i vores energibeslutninger,” spørger den gennemsnitlige tysker. “Washington burde passe sin egen sag og holde sig ude af vores.” Det er netop det svar, man ville forvente fra enhver fornuftig person.
Tyskere støtter gasledningen
På Al Jazeera kan man læse følgende:
“Tyskere i flertal støtter projektet, det er kun dele af eliten og medierne, der er imod pipelinen… “Jo mere USA taler om at sanktionere eller kritisere projektet, jo mere bliver det populært i det tyske samfund,” sagde Stefan Meister, en ekspert i Rusland og Østeuropa ved det tyske råd for udenrigsrelationer. (“Nord Stream 2: Hvorfor Ruslands rørledning til Europa deler Vesten“, AlJazeera)
Så den offentlige mening i Tyskland står solidt bag Nord Stream, hvilket er med til at forklare, hvorfor Washington besluttede sig for en ny tilgang. Sanktioner vil ikke kunne komme til at virke, så onkel Sam har vendt sig mod Plan B: Skab en stor nok ekstern trussel til, at Tyskland vil blive tvunget til at blokere åbningen af rørledningen. Helt ærligt lugter strategien af desperation, men du skal være imponeret over Washingtons udholdenhed. De er måske bagud på point, men de har ikke kastet håndklædet i ringen endnu. De vil give det en sidste chance og se, om de kan komme videre.
Verden forberedes
I mandags afholdt præsident Biden sin første fælles pressekonference med den tyske kansler Olaf Scholz i Det Hvide Hus. Hypet omkring begivenheden var simpelthen uden fortilfælde. Alt var orkestreret til at skabe en “kriseatmosfære”, som Biden brugte til at presse kansleren i retning af amerikansk politik. Tidligere på ugen sagde talskvinde for Det Hvide Hus, Jen Psaki, gentagne gange, at en “russisk invasion var nært forestående.” Hendes kommentarer blev fulgt af udenrigsministeriets Nick Price, der mente, at det militære efterretningsvæsen havde givet ham detaljer om en påstået russisk-støttet “falsk flag”-operation, som de forventede ville finde sted i den nærmeste fremtid i det østlige Ukraine. Prices advarsel blev efterfulgt søndag morgen af den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, der hævdede, at en russisk invasion kunne ske når som helst, måske “selv i morgen.” Dette var få dage efter, at Bloomberg News-bureauet havde offentliggjort sin opsigtsvækkende og fuldstændig falske overskrift om, at “Rusland invaderer Ukraine”.
Kan du se mønsteret? Kan du se, hvordan disse grundløse påstande alle blev brugt til at lægge pres på den intetanende tyske kansler, som virkede uvidende om den kampagne, der var rettet mod ham? Som man kunne forvente, blev det sidste stød givet af den amerikanske præsident selv. Under pressekonferencen udtalte Biden eftertrykkeligt, at:
“Hvis Rusland invaderer … vil der ikke længere være en Nord Stream 2. Vi vil stoppe den.”
Så nu bestemmer Washington Tysklands politik???
Hvilken utålelig arrogance!
Med næb og kløer
Den tyske kansler blev overrasket over Bidens kommentarer, som tydeligvis ikke var en del af det originale manuskript. Alligevel gik Scholz aldrig med til at annullere Nord Stream og nægtede overhovedet at nævne rørledningen ved navn. Hvis Biden troede, at han kunne “ordne” lederen af verdens tredjestørste økonomi ved at sætte ham i et hjørne i et offentligt forum, gættede han forkert.
Tyskland er fortsat forpligtet til at lancere Nord Stream uanset potentielle eskaleringer i det fjerntliggende Ukraine. Men det kan ændre sig til enhver tid. Når alt kommer til alt, hvem ved hvilke tilskyndelser Washington måske planlægger i den nærmeste fremtid?
Hvem ved, hvor mange liv de er parate til at ofre for at sætte en kile ind mellem Tyskland og Rusland?
Hvem ved, hvilke risici Biden er villig til at tage for at bremse USAs tilbagegang og forhindre en ny “polycentrisk” verdensorden i at opstå? Alt kan ske i de kommende uger. Hvad som helst.
Bolden ligger hos Scholz
Tyskland sidder i det varme sæde. Det er op til Scholz at beslutte, hvordan sagen skal løses. Vil han implementere den politik, der bedst tjener det tyske folks interesser, eller vil han bøje sig for Bidens ubarmhjertige armdrejning?
Vil han udstikke en ny kurs, der styrker nye alliancer i den travle eurasiske korridor, eller vil han give sin støtte til Washingtons vanvittige geopolitiske ambitioner?
Vil han acceptere Tysklands afgørende rolle i en ny verdensorden – hvor mange nye magtcentre deler ligeligt i den globale regeringsførelse, og hvor ledelsen forbliver urokkeligt forpligtet til multilateralisme, fredelig udvikling og sikkerhed for alle – eller vil han forsøge at støtte det lasede efterkrigstids-system, der klart har udlevet sin holdbarhed?
En ting er sikkert; hvad end Tyskland beslutter, vil helt sikkert påvirke os alle.
KIS-redaktionen:
Og så kom der pludselig et stort hul på Nordstream 2 gasledningen som statsministeren udtaler er sket med vilje, altså sabotage. Vil Rusland blive krediteret for denne handling eller vil den danske regering huske nedenstående udtalelse fra Victoria Nuland, som har en central position i Joe Biden’s administration som Under Secretary of State for Political Affairs :
Hvorom alting er kan vi ikke med sikkerhed sige hvem der står bag. Der er flere andre sandsynlige bud bl.a. Polen og Ukraine, men det vil på nuværende tidspunkt blot være gisninger idet vi ikke kender detaljerne. Det vi dog med med sikkerhed kan sige er, at energipriserne som følge af denne hændelse vil få endnu et stort nøk opad. Også at Tysklands industri vil blive ramt ekstremt hårdt. Deres energiforbrug leveres nemlig for 50 % vedkommende af den russiske gas som siden februar er blevet erstattet med andre energiformer. Vi går en vinter i møde med endnu mere kaos og usikkerhed I Europa, – som givet får Klaus Schwab og World Economic Forum til at gnide sig i hænderne………
Oversat fra original artikel
KIS-redaktionen