Af
Daniel Vetö, Psykolog, cand.psych.aut
Max Schmeling, Statistiker/Økonom, cand.merc.log
Indledning
Den 27. december 2020 påbegyndtes Danmarkshistoriens største medicinske eksperiment. Man begyndte at udrulle mRNA-teknologi ved at vaccinere størstedelen af den danske befolkning med nødgodkendte/betinget godkendte vacciner. Vacciner der endnu ikke har opnået den almindelige godkendelsesproces, der typisk tager 5-10 år. Nødgodkendte produkter kan f.eks. tages i brug, når der er tale om en meget farlig situation (nødsituation), der kalder på ekstraordinære tiltag jf. artikel 14a i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 726/2004 [1] (se side 13ff). SARS-CoV2 har på intet tidspunkt vist sig at være mere dødelig end en almindelig influenzavirus, idet der ses en dødelighed på 0,15% på tværs af alle aldre (Ioannidis 2021). Samme konklusion har Sundhedsstyrelsen også tidligere givet udtryk for (februar 2020), som det fremgår af bilag 2. Grundlaget for at tage nødgodkendte vacciner i brug synes derfor ikke at eksistere. Desuden fandtes der i forvejen produkter såsom Ivermectin, vitamin C og D og mineralerne zink og magnesium, der kan benyttes i
behandlingen af SARS-CoV2.
Covid-19 vaccinerne
Covid-19 vaccinerne, der bygger på mRNA-teknologi, har været under mistanke for at kunne forårsage betændelse i hjertemusklen. Denne mistanke blev først rejst i Israel i 2021 i forbindelse med Pfizer-BioNTech- vaccinen [2]. Dette er senere blevet bekræftet i mange videnskabelige artikler herunder et dansk og nordisk studie (Husby et al. 2021, Hajjo et al. 2021, Karlstad et al. 2022, Vu et al. 2022, Wong et al. 2022).
Verdens mest publicerede kardiolog – amerikaneren Peter McCullough – har ved mange lejligheder givet udtryk for sine bekymringer ift. meget signifikante stigninger i antallet af drenge og unge mænd, der diagnosticeres med myocarditis siden mRNA udrulningen. På SSI’s hjemmeside indrømmer Statens Seruminstitut, at mRNA vaccination er forbundet med forhøjet risiko for betændelse i hjertemusklen: ”Man
skal huske på, at alternativet ved at få en infektion med covid-19, sandsynligvis også indebærer en risiko for betændelse hjertemusklen[2]”.
Ved gennemlæsninger af diverse videnskabelige artikler omkring myocarditis og mRNA vacciner, spotter man hurtigt klare metodiske fejl. Normalt undersøger man forskellige bivirkninger for meget lange perioder (flere år). Forskerne i studierne, som vi bl.a. har refereret til ovenfor, er formentlig udmærket bekendt med de normale FDA-godkendelser for nye typer af medicin, hvorfor det ingen mening giver, når de afgrænser bivirkningsperioderne til f.eks. én uge eller 28 dage.
Resultater i forbindelse med aktindsigt
Via aktindsigt ved Sundhedsdatastyrelsen juni 2022 er der fremskaffet data for antal tilfælde af myocarditis for forskellige aldersgrupper. Dette for at efterprøve en række hypoteser. Stemmer den videnskabelige litteratur omkring myocarditis/mRNA vaccination overens med de faktiske data vi har i Danmark, når vi ser på udskrivningsdiagnosen myocarditis blandt hhv. drenge og piger fra 0-30 år? Dette har været én blandt flere arbejdshypoteser. Ved aktindsigten kan vi se en række markante stigninger i antallet af myocarditis tilfælde fra 2021 og frem til nu (10. juni 2022).
Databehandling
For registrerede tilfælde af myocarditis i perioden 2011-2022 er disse opdelt på aldersgrupper fra 0 til 30 år i 5 års grupper. Da antallet for nogle kombinationer er lavere end 5 tilfælde har Sundhedsdatastyrelsen ikke rapporteret disse kombinationer. For disse kategorier anslås værdien til 2,5 tilfælde, som svarer til middelværdien.
Resultaterne rapporteres separat for Drenge/Mænd og Piger/Kvinder, da der er store nominelle forskelle mellem disse grupper. For de grupper, hvor der ses en markant stigning i 2021 og 2022, er der udregnet og indtegnet 95% konfidensbånd i graferne.Da der i perioden 2011 til 2020 ses en generel svag stigning i antal tilfælde og da der specielt ønskes at sammenligne tallene fra 2021 og 2022 med tidligere år, er konfidensbåndene i 2021 og 2022 lagt omkring en fremskrivning af trenden udregnet fra 2011 til 2020, som de reelle tal sammenlignes med.
For 2022 er der kun rapporteret tal indtil 10/6 2022. Tallene er derfor forholdskorrigeret til at dække hele året. Dette er en begrænsning i artiklen, da evt. sæsonudsving ikke kendes. Vi har dog ingen formodninger eller kendskab til at der skulle være betydelige sæsonudsving, specielt, da data dækker næsten halvdelen af 2022.
Resultater
For Drenge/Mænd ses en tydelig stigning i årene 2021 og 2022 for aldersgrupperne 11-15 år, 16-20 år, 21-25 år og 26-30 år. For de øvrige grupper ses ingen tydelig nominel udvikling. For gruppen 26-30 år ses at tilfældene kun lige rammer uden for konfidensbåndet. Det er derfor alene grupperne 11-15 år, 16-20 år og 21- 25 år, der udviser signifikante stigninger på henholdsvis 505%, 146% og 240% i forhold til trenden.
For Piger/Kvinder ses omtrentligt sammen billede, selv om at der i denne gruppe ses langt færre tilfælde generelt. Igen ses markante stigninger i grupperne 16-20 år og 21-25 år, der udviser signifikante stigninger på henholdsvis 215% og 275% i forhold til trenden. For andre aldersgrupper ses kun mindre eller ingen stigninger.
Der ses altså signifikante stigninger i grupperne 16-20 år og 21-25 år for begge køn og gruppen 11-15 år for Drenge/Mænd, selv om det nominelle niveau for Piger/Kvinder generelt ligger 5,5 gange under Drenge/Mænd. Spørgsmålet er naturligvis hvad sandsynligheden for at disse udsving er tilfældige er. For begge køn i aldersgrupperne 16-20 år og 21-25 år ligger sandsynligheden for at de observerede udsving er tilfældige mellem 0,00000007% og 0,002%. Det er altså åbenlyst at udsvingene ikke er tilfældige. Myocarditis er en kendt bivirkning ved vaccination mod Covid-19 og stigningen sker i samme tidsrum, som vaccinationskampagnen mod covid-19.
Konklusion
Vi ser statistisk signifikante stigninger for begge køn i aldersgrupperne 16-20 år og 21-25 år. Ligesom vi ser det for drenge i aldersgruppen 11-15 år. Der ses ingen signifikante stigninger for andre aldersgrupper. Disse stigninger sker i samme tidsrum, som vaccinationskampagnen mod covid-19. Vi ved fra litteraturen, at mRNA vaccination øger risikoen for myocarditis og denne artikel dokumenterer, at omfanget er langt større end hvad sundhedsmyndighederne beretter om og at der ses signifikante stigninger
i antallet af tilfælde i flere aldersgrupper for begge køn. Forfatterne til denne artikel anser det derfor som overvejende sandsynligt, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem de nødgodkendte mRNA-vacciner og den voldsomme stigning i antallet af myocarditis tilfælde for særlige aldersgrupper i Danmark, og mindre sandsynligt at stigningen kan tilskrives andre forhold.
Diskussion
Det må derfor være op til de danske sundhedsmyndigheder – herunder statens seruminstitut, sundhedsstyrelsen og lægemiddelstyrelsen – at modbevise denne artikels konklusioner via seriøse og videnskabelige undersøgelser. Sundhedsmyndighederne skylder den danske befolkning at gøre rede for de markante stigninger i myocarditis blandt udvalgte aldersgrupper i Danmark.
Litteraturliste
- Husby et al: ”SARS-CoV-2 vaccination and myocarditis or myopericarditis: population based cohort
study”. British Medical Journal. 30. november 2021. - R. Hajjo et al: ”Shedding the Ligth on Post-Vaccine Myocarditis and Pericarditis in COVID-19 and Non-
COVID-19 Vaccines Recipients”. Vaccines 2021, 9, 1186. - Ioannidis, J. P. A.. “Reconciling estimates of global spread and infection fatality rates of COVID- 19: An
overview of systematic evaluations”. Wiley. Eur J Clin Invest. 2021;51:e13554.
– - Ø. Karlstad et al: ”SARS-coV-2 vaccination and Myocarditis in a Nordic Cohort Study of 23 Million
Residents”. JAMA cardiol. 2022;7(6):600-612 - S. Le. Vu et al: ”Age and sex-specific risks of myocarditis and pericarditis following covid-19 messenger
RNA vaccines”. Nature communcations (2022)13: 3633).
- https://www.nature.com/articles/s41467-022-31401-5
- H. Wong et al: ”Risk of myocarditis and pericarditis after COVID-19 mRNA vaccination in the USA: a
cohort study in claims database. Lancet 2022; 399: 2191-99
KIS-redaktionen