Udgivet: 4 oktober 2022 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

Statistik fra Europa-Kommissionen vidner om, at overdødeligheden i EU fortsatte med at stige i løbet af sommeren og nåede +16 procent i juli sammenlignet med samme periode i 2016-2019. Det fremgår dog ikke præcist, hvad stigningen skyldes.

Højeste værdier registreret i 2022

Eurostat har registreret at overdødeligheden steg til +16 % fra +7 % i maj og juni, og at disse er de højeste værdier registreret i 2022. Dette svarer til omkring 53.000 flere dødsfald i juli 2022 sammenlignet med det månedlige gennemsnit for 2016-2019 .

Den præcise årsag til den høje overdødelighed er ikke klar, men Eurostat spekulerer i, at hedebølger i nogle europæiske lande i løbet af juli måned kan have bidraget til de øgede dødsfald.

Stigningen er heller ikke ligeligt fordelt i EU – i stedet oplever lande som Spanien en overdødelighed på +37 %, Cypern +33 % og Grækenland +31 %. I Sverige noteres en beskeden overdødelighed på 2,7 % mod 14,8 % i Norge, 10,3 % i Danmark og 9,4 % i Finland.

Letland er det eneste land, der slet ikke registrerede nogen overdødelighed i juli måned – i stedet er dødeligheden faldet med 0,5 % i forhold til samme periode i 2016-2019.

Kort over overdødeligheden i EU i juli 2022. Foto: Eurostat

Ingen direkte forklaring

Eurostat giver ingen dybere forklaring på overdødeligheden og de nationale forskelle. På de sociale medier, hvor diskussionerne er ophedede, er mange lamslåede over tallene – især når europæiske ledere har erklæret, at den angiveligt dødelige Covid-krise er forbi.

Mange brugere hævder også, at det netop er bivirkninger knyttet til de omdiskuterede covid-vacciner, der ligger bag dødeligheden og peger blandt andet på, hvordan flere og flere unge dør af hjertesygdomme, blodpropper og andre lidelser i forbindelse med injektionerne.

Andre mener, at lockdown-politikken under coronakrisen betød, at mange ikke turde eller fik den pleje, de havde brug for ved forskellige sygdomme og skader – og at den manglende omsorg under lockdown-politikken førte til dødsfald efterfølgende.

Det peges blandt andet på, at patienter under restriktionerne ofte fik aflyst deres kræftundersøgelser, og at det kan have ført til øget dødelighed nu hen over sommeren.

Endnu en forklaringsmodel der fremhæves er, at Covid fortsat er farlig, og at vaccinerne slet ikke er så effektive som lovet, og at folk nu dør af virussen på trods af at de er blevet vaccineret både tre og fire gange, – på trods af at politikere erklærer, at “pandemien” er overstået.

Kilde

Oversættelse: KIS-radaktionen

Foto: Unsplash

Leave a Comment