Udgivet: 12 februar 2025 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

Af KIS-redaktionen – 12. februar – 2025

Den amerikanske kongres` House Oversight Committees nye “Task Force on Federal Secrets” bekræfter en genundersøgelse af 11. september 2001 – ud over mordene på JFK, RFK og Dr. Martin Luther King, uidentificerede luftfænomener, også kendt som UAP’er, uidentificerede nedsænkede objekter, også kendt som USO’er, Epstein-klientlisten samt oprindelsen af ​​COVID-19.

Det er de bedste nyheder i mange år for de talrige bevægelser og personer i USA og resten af verden, som målrettet har arbejdet på at sprede sand viden om disse skelsættende begivenheder.

Richard Gage er ingen undtagelse.

Han har igennem mange år arbejdet for sandheden om 11. september og det lykkedes ham at forene over 3500 arkitekter og ingeniører i AE911Truth hvor han som CEO ydede en enorm indsats for at styrke og igangsætte redelige videnskabelige undersøgelser om 11. september.

Gage udtalte under Corona-pandemien, at COVID-19 var et nyt false-flag og måtte efterfølgende forlade sin post som CEO i AE911Truth.

Richard Gage startede derfor sin egen bevægelse under navnet RichardGage911 hvor han siden, sammen med sin kone, ufortrødent har arbejdet videre.

LÆS OGSÅ: Niels Harrits tale den 11. september 2021

3 danske kæmper – for sandheden om 11. september

I Danmark findes der også kloge mennesker som kunne se, at der var noget helt galt med den måde tårnene faldt på, særligt Bygning 7, som ifølge den officielle forklaring, kollapsede på grund af brande der gjorde stålkonstruktionen svag.

Bygningen kollapsede i frit fald med tyngdeaccelerationen som om intet var nedenunder!

Kilderne i Såne har afholdt flere foredrag om 11. september – tre gange gange med den danske kemiprofessor Niels Harrit og efterfølgende med tidligere major i FE, Stephen Egede Glahn.

Herunder ses de tre danske “kæmper” – og i øvrigt medlemmer af Kilderne I Såne – professor Niels Harrit, Arkitekt og billedkunstner Jan Utzon samt sognepræst Stephen Egede Glahn, som alle, igennem en årrække, har arbejdet for, at danskerne skulle kunne være i stand til, at tilegne sig sand viden om 11. september.

Pressen i Danmark har nemlig været fuldstændig tavse – udover at nævne, at kritikere af den officielle forklaring, har været tosser og konspirationsteoretikere. Men nu får vi måske snart at se hvem de virkelige tosser er.

LÆS OGSÅ: Stephen Egede Glahn: TAVSHEDENS TYRANNI

Fra venstre Niels Harrit, Jan Utzon og Stephen Egede Glahn.

Kommer der et reelt gennembrud nu?

Vil sandheden om mordene på JFK, RFK og Dr. Martin Luther King endelig få luft under vingerne, så verden kan få vished om hvad der i virkeligheden skete?

Vil vi få mere viden om uidentificerede luftfænomener, også kendt som UAP’ er og uidentificerede nedsænkede objekter, også kendt som USO’ er – emner som har rumsteret i pressen med jævne mellemrum i næsten 100 år?

Vil vi komme til at se Epstein-klientlisten?

Vil man yderligere kunne bestemme oprindelsen af ​​COVID-19?

Vil vi endelig se en anerkendelse af, at 11. september var et false-flag og et tilsyneladende samarbejde mellem flere alfabet institutioner(NSA, FBI, CIA) og regeringer, herunder USA, Saudi-Arabien og Israel?

Det er der meget der heldigvis tyder på.

Det virker til at blive en stor begivenhed og en tilsyneladende sejr for gennemsigtighed i regeringsapparater, ikke kun i USA, men også i resten af verden.

Trump fremstår som en højst usædvanlig og mærkelig leder, sammensat af modsatrettede energier som tydeligt kan ses i hans udmeldinger om eksempelvis Gaza, Panama-kanalen og Grønland.

Samtidigt kommer så denne task-force som han lovede i valgkampen og som har til formål at give befolkningen indsigt i klassificerede dokumenter der har været utilgængelige i mange år.

Se de amerikanske myndigheders udmelding om dette herunder:

Tænketank kritiserer dansk offentlighedslov for manglende gennemsigtighed

Den danske tænketank Justitia har netop udgivet en kritisk rapport vedrørende offentlighedsloven fra 2013 og den tiltagende lukkethed hos myndigheder og politikere, som danske journalister oplever i deres arbejde.

Det er blevet langt sværere at få tilgang til dokumenter og aktindsigt vedrørende folkestyrets arbejde, og det virker som om systemet er ved at lukke sig om sig selv.

Justitia fandt følgende kritisabelt:

  • Offentlighedsloven fra 2013 medførte flere og mere intensive indskrænkninger,
  • Området er stærkt underprioriteret med manglende opdateringer
  • Antallet af aktindsigtsanmodninger ved ministerier har været støt stigende i flere år.
  • Lange sagsbehandlingstider hos både ministerier og kommuner mv. er i strid med lovens forudsætninger og begrænser lovens effekt.
  • Komplekse og skønsprægede regler skaber store variationer i myndighedernes håndtering af aktindsigt.
  • Misforståelser om loven hos myndighederne gør adgangen til aktindsigt mere vanskelig og fører til juridisk tvivlsomme og forkerte afgørelser.
  • Meroffentlighed anvendes sjældent, selvom det var forudsat at skulle føre til mere åbenhed ved lovændringen i 2013.
  • Danmark halter efter de andre nordiske lande og har ikke tiltrådt Tromsøkonventionen.
  • Journalister oplever lukkethedskultur og mangler tillid til myndighedernes brug af reglerne
  • Myndigheder møder ikke konsekvenser ved forsinkede eller forkerte afgørelser
  • Ny teknologi og forsøg med åbne postlister viser potentiale for større åbenhed og lettere sagsbehandling.

Disse fund gav anledning til en hel del anbefalinger som kan ses her.

LÆS OGSÅ: The Lawyers Committee for 9/11 inquiery

KIS-redaktionen sidder stadig med armene oppe over det der kommer til at ske i USA – må det brede sig til Danmark.

MÅ VERDEN FÅ VISHED OM DISSE BEGIVENHEDER

OG SÅDAN ER DET

Kilde

Oversættelse: KIS-redaktionen

Foto: Stefan Steinbauer/ Unsplash

KIS-redaktionen