Udgivet: 10 marts 2024 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0

KIS-redaktionen – 10. marts – 2024

I et interview på den norske stats-tv kanal NRK, udtrykker forskere, at vejrmanipulation som eksempelvis SRM, indeholder store risici.

Har vi mennesker efterhånden bevæget os så langt væk fra naturen, at vi betragter den som en genstand, objektiviseret gennem et instrumentaliseret syn på vore omgivelser, som noget der kan styres, kontrolleres og manipuleres?

Norske forskere løfter nu en advarselsfinger og ser alvorlige potentielle risici ved vejrmanipulation såsom Solar Radiation Management (SRM) – ideen om at manipulere solens stråler og sænke overfladetemperaturen på jorden, for at afbøde den påståede klimatrussel.

Spørgsmålet om regulering er også et væsentligt emne, idet mange private aktører står klar i kulissen til at sætte dette globale og meget usikre eksperiment i gang,- hvor der er store penge at tjene.

Er længe blevet diskuteret

SRM er længe blevet diskuteret som en reel og realistisk foranstaltning, med det påståede mål, at afkøle jorden.

Klimaeksperter, herunder den fremtrædende norske klimatolog Jan Fuglestvedt, udtrykker dog alvorlige bekymringer over de potentielle konsekvenser af disse teoretiske metoder.

Han udtaler:

Det er det, vi kalder termineringseffekten. Hvis du forliger dig på SRM’en, og den pludselig går i stykker, eller hvis du stopper den, får du en meget hurtig opvarmning. Sandsynligvis meget hurtigere end den opvarmning, der ellers ville være sket.

 Jan Fuglestvedt

Også den danske DMI meteorolog Bo Christiansen, udtalte allerede i 2010, at metoderne indenfor geoengineering, herunder SRM, indeholder store ubekendte og flere risici, i forhold til at gribe ind i den balance som naturen har skabt.

Forsuring af havet og påvirkning af jordens hydrologiske cyklus er blot få af de potentielle risici.

Hvad er SRM

SRM kan kort beskrives som en metode hvor man spreder partikler højt oppe i atmosfæren. Dette vil blokere for solens stråler og derved afkøle jorden, teoretisk set.

En idé der for længst har nået FN, Det Hvide Hus og EU.

Grund til at være bekymret

Der er stor grund til at være bekymret over denne tilgang til naturen, hvis systemiske og meget komplekse sammenhæng vi kun har forstået meget lidt af.

Et ukoordineret og ureguleret storstilet brug af denne metode, vil kunne få uoverskuelige konsekvenser. Alligevel bliver SRM omtalt som en sandsynlig og brugbar mulighed,- en ud af mange metoder indenfor geoengineering.

Det virker meget arrogant og forbundet med storhedsvanvid at tro, at vi kan styre og kontrollere naturen på denne måde.

Klimaforandringernes effekter, propaganderes i medierne som noget der for enhver pris skal bekæmpes og forhindres.

Enhver storm, oversvømmelse og skovbrand bliver tilskrevet “klimakrisen”, på trods af at mange brande er påsat og at oversvømmelser og storme altid har forekommet. Ordlyden i overskrifterne er nok til at få folk overbevist om det modsatte.

CO2 er blevet til en “gift” som skal manes i jorden og det lader til at mennesker har glemt at kulstof er nødvendige byggesten i alt levende.

Frygt bruges endnu en gang som driver til at få folk til at acceptere “den nødvendige grønne omstilling”.

Løgnen der danner grundlaget for dette, spredtes af Al Gore som rejste jorden rundt for at fortælle, at jo højere CO2 indhold der er i atmosfæren, jo varmere vil det blive på jorden,- en 180 graders omskrivning af virkeligheden.

Det er nemlig sådan, at jo varmere havstrømmene bliver, jo mere CO2 kommer der i atmosfæren. Havet optager og afgiver nemlig CO2 i takt med havstrømmenes temperaturudsving.

Jo højere havtemperaturer, jo højere indhold af CO2 i atmosfæren. Og CO2 gør vore smukke planet grønnere og skaber ikke yderligere opvarmning. CO2 udgør ca. 0.04% af atmosfæren.

“Omskrivningen” har bl.a. udgjort præmissen for indførelsen af de FN styrede “klimatiltag”, som landbruget i verden oplever nu.

KIS-redaktionen vil i denne forbindelse rekommandere hjemmesiderne klimarealisme.dk og climate4you.com der jævnligt udgiver relevante og redelige artikler om klimaet.

Også indenfor klimavidenskab skal man være kritisk og undersøgende.

Det er en vild og foranderlig tid vi lever i……

Kilde

Foto: James Day/ Unsplash

KIS-redaktionen