Af red. PSt.
Der har været demonstrationer over hele verden mod den drakoniske (umenneskelige, barske) coronapolitik, en politik, der har ødelagt millioner af arbejdspladser, ført til dramatiske fald i levestandarden og indført diktatoriske forhold, der næsten ikke er set nogen steder før. En politik, der ikke har noget videnskabeligt grundlag, og som har vist sig ikke at forhindre spredning af virussen.
Titusinde demonstrerede i flere europæiske byer mod lockdownpolitikken
Stor demonstration i Wien mod lockdownpolitikken
Stor demonstration mod lockdown i London – over 150 anholdte
«Nei til coronatyranniet» – titusinde protesterede på Trafalgar Square
Planet Lockdown dokumentar om den globale nedlukning
Men de store medier har været helt tavse.
Indtil protesterne eksploderede i Kina. Så var der pludselig store overskrifter og indslag på de vigtigste “nyhedssider”. Og misforstå os ikke. Vi mener, der er god grund til at dække protesterne i Kina. Lockdown-politikken der er ekstrem, og den har forårsaget så stor skade på den kinesiske økonomi, at den kan aflæses i et fald i verdens samlede BNP.
Læs også denne Steigan artikel: Kina sætter ny lockdownrekord – og covidtilfældene øges kraftigt
Det, der er skandaløst, er, at medierne aldrig dækkede protesterne i Australien, New Zealand, Canada, Italien, Tyskland, Holland eller Østrig. Og i det omfang en nyhedsreportage kom igennem, var det normalt med et stempel, der sagde, at disse var “ekstrem højreorienterede” demonstranter.
For tag ikke fejl på dette punkt: De store medier har ikke kun sympatiseret med den ekstreme og meget destruktive coronapolitik. De har gjort den til deres. De har været propagandabureauer og kampagneledere for det. De har været mikrofonholdere for myndighederne og aldrig stillet kritiske spørgsmål, uanset hvor tåbelige tiltagene har været (“Kram ikke hinanden i julen!”), og medierne har unisont slået ned på enhver kritiker.
Men så opstod der kognitiv dissonans.
Protesterne kom til Kina. Og Kina er (for det meste) på mediernes hadeliste. Og så fik de lov at dække protesterne. De store mediers redaktører må tro, at alle deres læsere og seere er mindre begavede og ikke opdager deres hykleri.
KIS-redaktionen: De danske medier har optrådt på præcis samme måde som beskrevet i denne Steigan artikel. De kan ikke have megen selvrespekt eller faglig stolthed tilbage i rækkerne. De er måske i virkeligheden styret stramt af en redaktionschef eller bestyrelse, der måske tilmed har aktier i medicinalindustrien eller modtager tilskud fra private organisationer. Hvem ved? Der har i hvert fald været en ensrettende attitude og nedgørelse af borgere der ikke har fulgt de tvangslignende anvisninger fra styrelser og regering.
KIS-redaktionen talte for et stykke tid siden med en journalist, som har 50 år på bagen på en af de store danske aviser og som nu er gået på pension. Han undrede sig over de mange “konspirationsteorier” der er opstået i de senere år. Redaktionen kommenterede dette med, at det måske er fordi, at der ikke længere findes rigtige journalister og redaktører til, som tør grave og forfølge mystiske tendenser og sammenhænge ligesom i de “gode game dage”. Der er dog nye friske skud på medie-stammen som eksempelvis Frihedsbrevet.
Den gamle journalist rundede af med at sige, at han forleden dag havde været inde på sin gamle redaktion, hvor en snorlige række af helt unge journalister, downloadede nyheder fra de store nyhedsbureauer i en lind strøm. Så kan man da virkelig snakke om propaganda og en stækket pressefrihed. Disse nyhedsbureauer har de store danske aviser som abonnenter og kan således sprede deres opinionsdannende misinformation og fake-news i vores samfund, med redaktionschefers velsignelse. “Det er ikke så mærkeligt at der er konspirationsteorier til, når man indtænker, at den danske vagthund (red:pressen) er bedøvet og faldet i søvn”. Dette var den gamle journalists sidste kommentar inden han gik videre….
Oversættelse: KIS-redaktionen
Fotos: Aftenposten.no / Steigan.no