Udgivet: 28 januar 2022 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0
The behavioural Insights Team

Brian Gerrish og Mike Robinson fra UK Column News diskuterer i indslaget fra den 14. januar 2022, hvordan den engelske befolkning – og sandsynligvis andre landes befolkninger også – bevidst er blevet skræmt fra vid og sans via nudging og manipulation i forbindelse med Covid-19 pandemien.

Indslaget er fokuseret omkring offentlige indrømmelser af, at man har brugt et struktureret program til at skabe frygt i befolkningen for at få dem til at ”adlyde”.

Frygt og propaganda

I en artikel i Mailonline fra d.13. januar 2022 beskylder den engelske adfærdsforsker Simon Ruda, medstifteren af No10’s [den engelske regerings] ”Nudge Unit – Behavioural Insights Team”, ‎regeringen selv for at bruge skræmmetaktik for at få folk til at følge Covid-reglerne under pandemien.‎ Han antyder samtidig, at den videnskabelige rådgivning af den engelske regering har været for ensidig, og at man har været for fokuseret på data og modeller.

Ministre er blevet kritiseret for at lægge for stor vægt på ”worst-case-scenarier” udledt af rådgivernes modeller. ‎Den engelske regering har brugt disse fremskrivninger af ”cases” og dødsfald til at retfærdiggøre restriktive foranstaltninger over for offentligheden, eller til at tilskynde folk til at ændre adfærd.‎

Han beskriver brugen af frygt som ”ekstrem” og advarer om langsigtede konsekvenser.

Ministre har brugt “propagandistisk” taktik til at skræmme offentligheden til at overholde Covid-reglerne, hævder grundlægger af No10’s [den engelske regerings] Nudge Unit‎”

I et indlæg i magasinet ‎‎Unherd udtaler han, at frygten i første omgang blev brugt til at øge den offentlige overholdelse af restriktionerne i forbindelse med den første nedlukning af landet, men at denne tilgang er blevet opretholdt gennem krisen:

Denne frygt synes efterfølgende at have drevet politiske beslutninger i et bekymrende feed-back loop”

Han siger videre, at adfærdsvidenskab blev udtænkt som et middel til at anerkende og korrigere de fordomme, der får mennesker til at træffe ikke-rationelle beslutninger, men at han ikke er overbevist om, at de kompromisser, som mange regeringer foretager i deres reaktion på pandemien, er baseret på utilitaristisk rationalitet.

Ruda advarer om, at indsættelsen af “nudge”-taktik under pandemien kan have været “statssanktioneret propaganda”.

Efter min mening har den mest ekstreme og vidtrækkende fejl, der er begået i forbindelse med pandemien, været den frygt, der villigt formidles i offentligheden.”

På en og samme tid erkender Simon Ruda altså, at man bevidst har skabt frygt i befolkningen, men samtidig trækker han i den anden retningen ved at nedgradere hele misæren som værende en fejl – at man ikke var sig helt bevidst om, hvad man havde med at gøre. Men er det nu hele sandheden?

Nudging

Hvor man tidligere traditionelt har benyttet sig af uddannelse, lovgivning, skatter eller anden regulering til at dirigere en befolkning i ønsket retning, f.eks. for at få folk til at spise sundere eller stoppe med at ryge, har man i nyere tid taget ”nudging” i brug.

Nudging dukkede første gang op med bogen ”Nudge” fra 2008 af Thaler og Sunstein, hvori man beskriver, hvordan myndigheder eller offentlige instanser via ”beslutnings arkitektur” eller adfærdspsykologi, kan påvirke borgere til at træffe det ønskede valg.

Med andre ord; en raffineret og bevidst udgave af manipulation.

Behavioural Insights Team – hvem er de?

UK Column News fortsætter ved at sætte fokus på personerne i toppen af det private firma ”The Behavioural Insights Team”, der dog har en betydelig indblanding i det offentlige system og dermed regeringens handlemåder.

På deres webside fremgår det om Simon Ruda, at han arbejder med internationale programmer på linje med Ed Bradon, der også har været med til at starte kontorer op i Sydney, Australien og i Asien for at udbrede deres ”ideologi”, politisk influeret psykologi. Man indrømmer at have solgt disse programmer til både Australien og USA og Ed Bradon vedstår samtidig, at ”Behavioural Insights Agendaen” er et globalistisk fænomen, hvorfor det derfor ikke er utænkeligt, at ideologien er indført i en lang række andre lande. Måske også Danmark?

I virksomhedens hjerte finder vi den administrerende direktør professor David Halpern, der udover at være tæt knyttet til den engelske regering, via sin rolle som Strategisk chefrådgiver for statsministerens kabinetskontor, også spiller en rolle i forbindelse med uddannelsessektoren.

David Halpern har skrevet en del bøger bl.a. ”Social Capital” (2005), ”The Hidden Wealth of Nations” (2010), ”Online Harms and Manipulation” (2019) og han er medforfatter til rapporterne “Personal Responsibility and Changing Behaviour” og ”MINDSPACE”.

MINDSPACE og ”What Works”

UK Column News har ved flere lejligheder bragt fokus på Behavioural Insigts Team og deres agenda med at påvirke befolkningen gennem politisk influeret psykologi, således også da David Halpern i 2016 blev genvalgt til ”What Works national advisor” for en treårig periode. ”What works” er en strategi, der skal hjælpe institutioner vedrørende sundhed, uddannelse, politi og lignende til at træffe sunde beslutninger. ”What Works” distribueres via et internalionalt netværk og er således implementeret globalt.

Omkring selve “MINDSPACE” rapporten udtales, at effekten kommer via automatisk påvirkning af adfærden, hvilket betyder at borgerne ikke nødvendigvis er bevidste om, at deres adfærd er blevet ændret – eller i hvert fald, hvordan den er blevet ændret.

David Halpern er desuden medlem af World Economic Forum ligesom tre andre af de i alt fem forfattere til ”MINDSPACE”!

Laura Dodsworth – A state of fear

Forfatteren Laura Dodsworth, der har brugt et år på at undersøge den engelske regerings taktikker til sin bog A State of Fear, har i den forbindelse talt med en gruppe forskere fra ”the Scientific Pandemic Influenza Group on Behaviour” (SPI-B).

Forskerne ‎fra udvalget, der opfordrede til at bruge frygt til at kontrollere folks adfærd under Covid-pandemien, indrømmer, at dets arbejde var “uetisk” og “totalitært”.‎

I en artikel fra 14. maj 2021 i The Telegraph beskrives hvordan gruppen (SPI-B)‎ tilbage i marts 2020 advarede flere ministre om, at de var nødt til at øge “det opfattede niveau af personlig trussel” fra Covid-19, fordi “et betydeligt antal mennesker stadig ikke føler sig tilstrækkeligt personligt truet”.‎ En videnskabsmand fra gruppen udtaler:

Brugen af frygt har helt sikkert været etisk tvivlsom. Det har været som et underligt eksperiment. I sidste ende gav det bagslag, fordi folk blev for bange.”‎

Et andet SPI-B-medlem sagde:

Man kan kalde psykologi ”mind control”. Det er det, vi laver. Det er klart, at vi forsøger at gøre det på en positiv måde, men det er før blevet brugt forbryderisk.”‎

Bevidst strategi!

Det kan altså konstateres, at man har været endog ganske bevidst om, hvad man gjorde, da man besluttede at styre befolkningen gennem frygt. Og også at der har været en opmærksomhed eller registrering af befolkningens reaktion – eller overreaktion. Alligevel fortsætter man ufortrødent i næsten et helt år efter, at man konstaterer at have skræmt befolkningen langt ud over det tilsigtede, før det altså nu trækker overskrifter via Simon Ruda´s bekendelser.

Men er det demokratisk? Er det etisk og moralsk forsvarligt at skræmme via ubevidste psykologiske mekanismer i mennesket?

Hvilken effekt har denne statsdrevne terror på de svageste i samfundet – dem med det dårligste helbred eller skrøbeligste sind?

Flere lande ser en stigning i antallet af selvmord og misbrug – hvilke konsekvenser vil det have på sigt? Og hvad med børnene – eller de unge, der lige om lidt skal tage hul på voksenlivet, men ikke har kunnet udfolde sig frit i denne overgang i livet.

Det er således tydeligt, at vi er påvirket via organisationer og agendaer, der rækker langt ud over de demokratiske rammer

– men hvor gyldigt er demokratiet, når man har en parallel, skjult styring? Er demokratiet ifølge disse kræfter for langsomt – eller helt ubrugeligt?

Og hvem er de mennesker, der bestemmer, hvad der er det rigtige?

Kilderne i Såne har søgt aktindsigt hos indenrigsministeriet om hvorvidt ”Behavioural Insights Team” har solgt ydelser til den danske stat.