Den arktiske is forsvinder ikke “hurtigt” – studier påviser lignende tendenser igennem mindst 200 år
Af Chris Morrison, d. 29 april 2022.
Hvisk det stille, men arktisk is gør comeback. Dækningen er nu meget tæt på gennemsnittet for 1991-2020, langt over et lavpunkt i 2012 og højere end i 2020. Ifølge den seneste rapport fra Copernicus, EU’s observations program for jorden, lå havisens udbredelse i marts 2021 kun 3% under gennemsnittet for de sidste 30 år. Marts er det årlige højdepunkt for udbredelse af havis i Arktis.
Den røde linje på grafen til venstre tegner 2021-rekorden, og som det fremgår, er det en forbedring i forhold til de seneste år. Afvigelserne fra gennemsnittet i marts og september vist til højre er begge aftaget de seneste år. Selvfølgelig er disse ændringer historisk og geologisk set ubetydelige, men de vil sandsynligvis lægge en dæmper på den generelt hysteriske tone om polar vejret, man møder i de fleste klimadebatter. Denne tone blev sat tilbage i 2009, da den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore rapporterede, at der var stor chance for, at Nordpolen ville være isfri om sommeren i 2013. Hvad klimakatastrofen angår, er Arktis den gave, der bliver ved med at give. BBC Future Planet diskuterede en vanvittig plan om at “redde den arktiske is” ved at overdrysse den med glas og bemærkede i 2020, at området var i et “selvdestruktivt feedback-loop”. Man hævdede, at meget af isen var “hurtigt forsvindende”.
Tilbage i mindre feberagtige tider rapporterede præsidenten for British Royal Society til admiralitetet i november 1817 som følger:
Det vil uden tvivl være kommet til Deres Højheders kundskab, at en betydelig ændring af klimaet, som i øjeblikket er uforklarlig for os, må have fundet sted i de cirkumpolare regioner, hvorved sværhedsgraden af den kulde, der i tidligere århundreder har omsluttet havene på de høje nordlige breddegrader og medført en uigennemtrængelig isbarriere, i løbet af de sidste to år har været stærkt aftagende … Dette beviser rigeligt, at nye kilder til varme er til stede og giver os lov til at håbe, at de arktiske have på dette tidspunkt må blive mere tilgængelige, end de har været i de tidligere århundreder.“
De geologiske optegnelser viser, at Jorden ofte har været isfri, men nutidens alarmister koncentrerer sig om forandrings hastigheden. Den historiske rekord tyder imidlertid på, at lignende forandrings hastigheder ikke var ukendte i den nærmeste fortid. Royal Society-præsidenten fortsatte med at rapportere:
Hr. Scoresby, en meget intelligent ung mand, der har kommandoen over et hvalfangerfartøj fra Whitby, observerede sidste år, at 2.000 kvadrat “ligaer” [en liga er tre miles] is, som Grønlandshavet mellem breddegraderne 74° og 80°N hidtil har været dækket af, i de sidste to år helt er forsvundet.”
Omkring begyndelsen af det 19. århundrede var der en del handel, fiskeri og videnskabelig observation omkring Arktis. Storbritanniens ekspanderende imperium var på udkig efter nye søruter. Forsøg blev indledt for at finde en nordvestlig arktisk passage. Som resultat af al denne aktivitet har vi bevis for betydelig afsmeltning af arktisk is før og efter 1817. Der er antydninger af, at isen senere vendte tilbage, kun for at trække sig tilbage igen.
Dette mønster synes at være blevet bekræftet af en gruppe canadiske forskere, der udarbejdede over 25.000 optegnelser fra begyndelsen af 1800 tallet for øst Newfoundland og St. Lawrence Bugten.
Grafen ovenfor viser den lave udbredelse af havis i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket tyder på, at de observationer, der dengang blev rapporteret til admiralitetet i London, repræsenterede forhold i store dele af det arktiske område. De efterfølgende stigninger bekræftes også af grafen. Færre mængder is synes at have været et gennemgående træk siden 1930’erne, en proces, der startede før masseindustrialiseringens begyndelse og det øgede forbrug af fossilt brændstof.
I februar offentliggjorde Daily Sceptic en artikel med titlen “Klimaeventyrene Boris fik at vide på sin Net Zero-genopdragelsesbriefing”. Skolingen blev ledet af regeringens ledende videnskabelige rådgiver Sir Patrick Vallance og fandt sted i januar 2020. Den bød på en række skræmmekampagner om ekstremt vejr og “junk science” udpluk, mens en lille oversigt over arktisk havis fik overskriften “et vendepunkt”. Mødet ser ud til at have omvendt statsministeren til den grønne aktivist Net Zero-dagsorden. I slutningen af 2021 fortalte han på COP26-mødet, at der kun var “et minut til midnat” på dommedagsuret.
Tilbage i den virkelige verden bemærkede Professor emeritus Ole Humlum i sin seneste GWPF-klimarapport: “Tendensen mod stabil eller højere mængde is ved begge poler begyndte sandsynligvis i 2018 og er siden øget”. GWPF-direktør Dr. Benny Peiser tilføjede, at det er ekstraordinært, at nogen kan tro, at der er en klimakrise. Lidt har ændret sig i løbet af de sidste 30 år. “Den sædvanlige klimaalarmisme er hovedsageligt drevet af forskernes computermodeller snarere end af observationsbeviser,” tilføjede han.
Et billede på 200 år med arktisk is. Nogle gange er der meget af det, nogle gange meget mindre. For omkring 20.000 år siden dækkede tyk is store dele af Europa. Det hedder at komme ud af en istid.
Oversættelse: KIS-redaktionen.