Den VIRKELIGE dagsorden bag den skabte fødevarekrise
Af Kit Knightly, 1. juni 2022.
Den skabte fødevarekrise, hvad enten den er reel eller en bedragerisk psy-op, handler om at rive det globale fødevaresystem fra hinanden og “build back better” – et nyt dystopisk fødevaresystem, bygget af virksomhedsmonolitter og stramt kontrolleret i den gode sags tjeneste.
Vi befinder os i de tidlige stadier af en fødevarekrise.
Pressen har forudsagt dette i årevis, men indtil nu har det aldrig set ud til at være andet end for at skabe frygt, designet til at bekymre eller distrahere folk, men nu tyder det på, at denne gang, for at citere Joe Biden, vil det “være ægte”.
Ingen ved, hvor slemt det kan blive, undtagen de mennesker, der skaber det.
For beviserne for, at det bliver skabt bevidst og koldblodigt, er ret klare. Vi har dokumenteret det i månedsvis.
Vi har Ruslands “særlige operation” i Ukraine, der driver prisen på basisfødevarer, hvede og solsikkeolie samt gødning op.
Vi har det pludselige “fugleinfluenzaudbrud”, der driver prisen på fjerkræ og æg op.
Den skyhøje oliepris driver udgifterne til fødevaredistribution op.
Inflationen, forårsaget af enorme tilstrømninger af fiat-valuta, betyder, at familier bruger flere penge på en mindre mængde mad.
Og mens alt dette sker, betaler USA og Storbritannien ( og måske andre, vi ved det ikke) bogstaveligt talt landmænd for ikke at drive landbrug.
Det er ret klart, at dette er The Great Reset: Fødevare udgaven. Lockdown-melodien med en smule anderledes tekster. En proces der handler om at nedbryde de strukturer, der allerede er på plads, så vi kan “build back better” i form af et mere kontrolleret og korporatiseret fødevaresystem.
Ligesom COVID-“pandemien” hævdedes at belyse ”svagheder i det multilaterale system”, så vil denne fødevarekrise vise, at vores ”ustabile fødevaresystemer har brug for en reformering”, og at vi er nødt til at tage hånd om vores “fødevaresikkerhed” … eller tusind andre variationer over det tema.
Det er ikke en antagelse. De startede allerede for over et år siden.
I februar 2021 offentliggjorde Journal of Agriculture, Food Systems & Community Developments en artikel med titlen:
Demontering og genopbygning af fødevaresystemet efter COVID-19: Ti principper for omfordeling og regenerering.”
I et interview fra juli sidste år sagde Ruth Richardson, administrerende direktør for NGO’en Global Alliance for the Future of Food, bogstaveligt talt:
Vores dominerende fødevaresystem skal demonteres og genopbygges”
Senere, i september 2021, indkaldte FN til det første ”Food Systems Summit” nogensinde, hvis missionserklæring indeholdt linjen:
Genopbygningen af verdens fødevaresystemer vil også gøre det muligt for os at besvare opfordringen fra FN’s generalsekretær om at “build back better” fra COVID-19.”
For to uger siden fastslår George Monbiot, vejrhane for enhver Deep State dagsorden, med sin karakteristiske mangel på subtilitet i The Guardian:
Bankerne kollapsede i 2008 – og vores fødevaresystem er ved at gøre det samme….. En forandring af systemet er nødvendig.”
Men hvad betyder “forandre” og “genopbygge” egentlig i denne sammenhæng?
Det er nu ikke noget mysterium, de har talt det op i årevis.
- Det vil betyde, at både presse og politikere promoverer WEF’s ”planetariske sundhedskost”
- Det vil betyde at børn konditioneres til at spise insekter og tang.
- Det vil betyde øget fremstød for ”genredigerede” eller genetisk modificerede fødevarer.
- Det vil betyde stigmatisering af kødspisere, mens de konstant lufter veganisme.
- Det vil betyde at laboratoriedyrket “kød” og bakterieslim blandet i gigantiske kar fremhæves over naturlig mad.
- Det vil betyde “CO2-afgifter” på rødt kød og importerede fødevarer af enhver art.
- Det vil betyde ”fedt” skatter på fødevarer med højt indhold af sukker eller fedt.
- Det vil betyde propagandabestræbelser på at rebrande basisfødevarer som “luksus”
Næsten alle disse historier er fra bare den sidste måneds tid, og mange af emnerne har været genstand for diskussion på World Economic Forums Davos-konference.
Som det næsten altid er tilfældet, har det problem, som de i øjeblikket “reagerer” på, allerede en række forudbestemte løsninger.
Ligesom vi så nedlukninger bryde økonomien i stykker, mens milliardærklassen lander rekordoverskud og virksomhedernes megalitter udvidede deres monopoler, vil enhver foreslået fødevaresikkerhedspolitik også ende med at gavne de i forvejen megarige eller installeringen af infrastruktur til virksomhedskontrol.
Man har netop annonceret opførelsen af den største ”kulturkødfabrik” i verden. Falsk kød kan selvfølgelig ikke opdrættes derhjemme og er underlagt patenterede fremstillingsprocesser. Genetisk redigerede eller modificerede planter og dyr er ligeledes underlagt patenter.
Overstatslige virksomheder, med overskud større end budgettet i nogle nationer, udvikler APPS til sporing af CO2-fodaftryk, der belønner folk for at træffe de “rigtige beslutninger”. Det kunne let anvendes på mad.
Bill Gates er i al ubemærkethed blevet den største ejer af landbrugsjord i USA. Jord, hvor han kan dyrke nye “Frankencrops” [genetisk modificerede afgrøder], eller som den amerikanske regering vil betale ham for ikke at benytte.
Hvad der kommer til at ske står klart: Lige nu gør de sig klar til at rive alle vores gamle fødevaresystemer ned med det erklærede mål at bygge dem bedre op igen.
Men bedre for dem, ikke os.
Oversættelse: KIS-redaktionen.