De vil have dig til at føle, at klimaforandringerne er en ”personlig trussel”. Her er baggrunden.
Af Kit Knightly, 21. juli 2022.
“Klimakrisen er en folkesundhedskrise”, lyder et tweet fra Hillary Clintons officielle twitterkonto i går eftermiddags. Tweetet indeholdt et link til en nyhed, der hævdede, at Spanien og Portugal havde over tusind mennesker der døde i den seneste uge, som følge af hedebølgen (de har siden ændret dette tal til over 2000).
Læs mere: Klimakrisen er en folkesundhedskrise.
Jeg ønsker ikke at komme ind på matematikken bag disse udmeldinger, men på tværs af to lande med i alt omkring 58 millioner mennesker, er 2000 på en uge slet ikke ret mange.
Og som jeg påpegede på Twitter: i en post-COVID-verden kan vi ikke rigtig være sikre på, hvad “døde på grund af varmen” overhovedet betyder.
Eksempelvis ser vi allerede druknede kaldet “hedebølgedødsfald”….. fordi de ikke ville have svømmet, hvis det ikke var så varmt. Men vi er ikke her for at faktatjekke endnu flere tal eller definitioner. Pointen med denne artikel er at fremhæve budskabet bag tweetet, og det er ikke et nyt.
Det handler om at tage de beføjelser, staterne har erhvervet gennem “COVID”, og derefter anvende dem til “klimaændringer” Måske betyder det “klima-afspærringer”, eller “klima-pas”, eller rationering af brændstof eller forbud mod rejser….. men uanset hvilke udtryk eller sætninger, de til sidst vil bruge, er dette bestemt en autoritær fantasi der forsøges udlevet.
Det er målet, og det har det været fra begyndelsen.
Siden de tidligste dage af “pandemien” har der været konsekvente (og latterlige) forsøg på at prøve at forbinde “COVID” og “klima” i den offentlige bevidsthed.
De startede med at forbinde de to begreber direkte, og forsøger den dag i dag at påstå, at klimaændringer vil forårsage flere zoonotiske pandemier. Men det har ikke rigtig bidt sig fast i offentligheden.
Denne mere konsekvente og gennemgående besked har været et forsøg på at omdøbe “klimaændringer”, ikke som et miljøproblem, men som et “folkesundhedsproblem”.
Denne meddelelse dukkede første gang op i marts 2020, da pandemien var mindre end tre måneder gammel og hvor British Medical Journal publicerede en artikel med titlen “WHO burde erklære klimaændringer som en nødsituation for folkesundheden”. Den hævdede, at global opvarmning var langt farligere end en simpel virus, og burde behandles lige så alvorligt.
Ingen lyttede rigtigt til det. I de efterfølgende to år har de forsøgt at bringe det tilbage igen og igen, og det kommer ikke til at ophøre.
Blot få uger efter lockdown fik vi allerede af vide, at lockdowns helede planeten, og journalister spurgte “hvis vi kan gøre dette for COVID, hvorfor så ikke klimaet?”
I september 2020 talte de om at “undgå en klimanedlukning“.
I marts 2021 dukkede rapporter op, der hævdede, at vi havde brug for en “COVID-lockdown hvert andet år” for at nå klimamålene.
I sommeren 2021 førte den seneste IPCC-rapport til en snak om at “COVID afhænger af klimaet“, men som aldrig rigtig tog fart.
I marts gentog tænketanken Public Policy Project kravet om, at WHO anerkender klimaændringer som en “folkesundhedsnødsituation”.
Og netop i går var BMJ tilbage på sporet og udgav to artikler om samme emne. En advarsel om “De ubelejlige sandheder om sundheds- og klimakriser, der ikke bare kan ignoreres” og en anden med titlen “Groundhog day: tegnene på en klimanødsituation er med os igen”.
Der er et helt nyt og massivt pres på vej, og tankerne bag er åbenlyse.
Efter årtiers propaganda, hvor “global opvarmning” blev til “klimaforandringer” og senere til “global opvarmning” og til sidst “klimanød”, er folk simpelthen ikke bange for det.
Måske skyldes dette en underbevidst viden i offentligheden om, at det er en propagandakampagne, og måske er det bogstaveligt talt et resultat af 60 år med fejlslagne profetier. Uanset hvad det er, er folk ikke bange, i hvert fald ikke som de var for COVID.
Magthaverne har stort set selv indrømmet det og der er en afslørende Sky News-artikel om det fra blot et par dage siden med overskriften:
Hvorfor er det så svært at få folk til at bekymre sig om spørgsmål i forhold til klimaforandringer?”
Vi så under COVID, at den britiske regerings Behavioral Insights Team udgav et notat, som beskrev, at folk ikke var bange nok for COVID, og at beskederne skulle ændres markant for at skræmme folk til at overholde reglerne:
Det opfattede niveau af personlig trussel skal øges blandt dem, der ikke er bange, ved at bruge hårdtslående følelsesmæssige beskeder.”
Den samme tankegang gælder for klimaændringer. De ønsker, at det skal være den nye COVID, men for at nå dertil har de brug for, at folk føler “et øget niveau af personlig trussel”.
Det betyder, at man konstant skal formidle farerne ved klimaforandringerne. Det betyder også, at man skal fordreje dødstal og fremstille alarmerende statistikker. Og det betyder ligeledes, at man skal peppe overskrifterne op med indflydelsesrige personer – som Hillary Clinton – der kalder klimaændringer for en “offentlig sundhedskrise”
Det er derfor, der bliver talt om hedebølgen i så absurde vendinger. Det er derfor, Storbritannien erklærede sin første “hedebølge” nogensinde som en national nødsituation, og grunden til at Biden overvejer at erklære en “klimanødsituation” (hvad det så end betyder).
Det er også derfor, vi ser advarsler om “tusinder, der dør” og pludselig “naturbrande” (der viser sig at være påsatte).
Det er derfor, læger er begyndt bogstaveligt talt at diagnosticere “klimaændringer”, som om det var en sygdom.
De vil – og har brug for – at ændre klimasamtalen. Det kommer ikke til at handle om miljøet længere, det kommer til at handle om “folkesundhed”.
Klimaforandringerne omdøbes – det vil ikke længere være en trussel mod planeten. Fra nu af er det en trussel mod dig. Og så snart det budskab har greb om folk, vil de vende sig om og sige “og hva`så”, om kommende klima-nedlukninger.
Oversættelse: KIS-redaktionen.