Udgivet: 15 juli 2022 Udgivet af: Kilderne i Såne Kommentarer: 0
"Fordelene ved hungersnød"

‎FN slettede denne artikel, der indvarslede “fordelene ved hungersnød'” fra deres webside, efter den gik viral‎t

Af Alicia Powe, 8 juli 2022.

‎En voksende mængde beviser for, at fødevaremangel og forstyrrelser i forsyningskæden fremstilles af De Forenede Nationer, World Economic Forum og Verdenssundhedsorganisationen i et forsøg på at indføre en ny verdensorden, én global regering og ødelæggen af USA, ‎fortsætter med at dukke op.

‎En ‎‎kronik‎‎ fra 2009, udgivet af FN, og som nu er fjernet fra deres webside, indvarsler sult som “grundlaget for rigdom” og et middel til at styrke verdensøkonomien.‎

Screenshot fra FN

‎For at kunne udnytte manuel arbejdskraft skal sult opretholdes, hævder ‎‎George Kent‎‎, professor ved University of Hawaii’s statskundskabsafdeling, der forfattede FN-dokumentet fra november 2021.‎

‎Vi taler nogle gange om sultproblemerne i verden, som om det var en plage, vi alle ønsker afskaffet, idet vi ser det som sammenligneligt med pesten eller aids. Men det naive syn forhindrer os i at håndtere det, der forårsager og opretholder sult. Sult har stor positiv værdi for mange mennesker,” bemærker Kent. “Det er faktisk grundlæggende for, at verdensøkonomien kan fungere. Sultne mennesker er de mest produktive mennesker, især hvor der er behov for manuelt arbejde.”‎

‎Uden “truslen om sult” ville vigtige lavtlønnede job være ubesat, der ville opstå mangel på arbejdskraft, og den globale økonomi ville ophøre med at eksistere, fortsætter Kent.‎

‎Vi i de udviklede lande ser nogle gange fattige mennesker i vejkanten holde skilte op, hvor der står ‘Vil arbejde for mad’. Faktisk arbejder de fleste mennesker for mad. Det er hovedsageligt fordi folk har brug for mad for at overleve, at de arbejder så hårdt, enten med at producere mad til sig selv i en eksistensminimum produktion, eller ved at sælge deres tjenester til andre i bytte for penge. Hvor mange af os ville sælge vores tjenester, hvis det ikke var for truslen om sult?‎

‎Endnu vigtigere, hvor mange af os ville sælge vores tjenester så billigt, hvis det ikke var for truslen om sult? Når vi sælger os selv billigt, beriger vi andre, dem, der ejer fabrikkerne, maskinerne og jorden, og i sidste ende ejer de mennesker, der arbejder for dem. For dem, der er afhængige af tilgængeligheden af billig arbejdskraft, er sult grundlaget for rigdom.”‎

‎Ifølge FN er antagelser, der sammenkæder fattigdom og lavtlønnede job med sult, “nonsens”, fordi folk, der er berøvet næring, har stærkere incitament til at arbejde.‎

‎Hvem ville have etableret massive biobrændstof produktionsanlæg i Brasilien, hvis ikke de vidste, at der var tusinder af sultne mennesker, der var desperate nok til at tage de forfærdelige job, de ville tilbyde?” hævder Kent. “Hvem ville bygge nogen form for fabrik, hvis ikke de vidste, at der ville være mange mennesker til rådighed, som ville tage jobbene til lave lønsatser?‎

‎Meget af litteraturen vedrørende sult omtaler, hvordan det er vigtigt at sikre, at folk er velnærede, så de kan være mere produktive. Det er noget vrøvl. Ingen arbejder hårdere end sultne mennesker‎‎. ‎‎Ja – folk, der er velnærede, har større kapacitet for produktiv fysisk aktivitet, men velnærede mennesker er langt mindre villige til at udføre dét arbejde.”

‎”Sult-slaver” er “aktiver” for “folk i de rigere kredse”, konkluderer Kent.

‎Den ikke-statslige organisation “Free the Slaves” definerer slaver som mennesker, der ikke har lov til at forlade deres job. Det anslås, at der er omkring 27 millioner slaver i verden, herunder dem, der bogstaveligt talt er låst inde i arbejdsrum og holdt som tvangsarbejdere i Sydasien. De inkluderer dog ikke mennesker, der kan beskrives som værende sult-slaver, det vil sige dem, der er frie til at forlade deres job, men som ikke har noget bedre at tilgå. Måske er de fleste mennesker, der arbejder, sult-slaver?‎

‎For os i den høje ende af den sociale rangstige ville det være en katastrofe at afskaffe sult globalt. Hvis der ikke var sult i ‎‎verden, hvem ville så pløje markerne? Hvem ville høste vores grøntsager? Hvem ville arbejde i genanvendelses anlæggene? Hvem ville rengøre vores toiletter? Vi skulle producere vores egen mad og rengøre egne toiletter. Det er ikke så underligt, at bedrestillede folk ikke skynder sig at løse sultproblemet. For mange af os ‎‎er sult ikke et problem, men et aktiv.‎

‎Den årtier gamle kronik blev fjernet‎‎ fra FN’s webside onsdag, timer efter den gik viralt.‎

‎FN’s Chronicle udsendte efterfølgende en erklæring, der hævder, at artiklen er “satire”.‎

‎En rapport fra 2020 udgivet af Rockefeller Foundation, der skitserer, at en globalistisk plan for omdannelsen af fødevaresystemet er i gang, begyndte at cirkulere på internettet mandag.‎

‎Rockefeller Foundation-dokumentet med titlen “Reset The Table: Meeting the Moment to Transform the U.S. Food System” argumenterer for, at det amerikanske fødevaresystem skal beslaglægges og transformeres for at fremme “social retfærdighed” og “miljøbeskyttelse”.‎

‎Rapporten opfordrer også til “adskillige ændringer i politikker, praksis og normer” for at ændre den amerikanske fødevareforsyning, herunder dataindsamling og onlineovervågning med henblik på at spore folks kostvaner.‎

Alicia Powe

‎Alicia‎‎ er undersøgende journalist og multimediereporter. Alicias arbejde figurerer på adskillige platforme, herunder Gateway Pundit, Project Veritas, World Net Daily, Townhall og Media Research Center, hvor hun afslører svig og misbrug i regeringen, medierne, Big Tech og Big Pharma og offentlig korruption. Hun har en Bachelor i statskundskab fra John Jay College of Criminal Justice. Hun arbejdede i George W. Bush-administrationens korrespondance afdeling og som War Room-analytiker for Rudy Giuliani Presidential Committee. Alicia er oprindeligt fra New York City og bor i øjeblikket i Washington D.C.‎

Oversættelse: KIS-redaktionen.