Af Kaj Mieritz – 28. oktober – 2022
Original artikel fra Klimarealisme.dk
Chefen for Max-Planck Institut für Meteorologie i Hamborg, Bjorn Stevens, er førende forsker i skydannelser og deres betydning for klimaet. Han skoser sine kolleger for at være for alarmistiske. Hans begrundelse: Vi ved stadigvæk alt for lidt.
Det er den seriøse ugeavis, Die Zeit, som har interviewet Bjorn Stevens. Avisen anses for at være blandt Tysklands vigtigste medier, og dens knap 500.000 læsere er i gennemsnit landets bedst uddannede gruppe og landets intellektuelle elite.
Derfor er det interessant, at netop denne avis giver plads til Bjorn Stevens kritiske holdning til klima-alarmismen, som er lige så udbredt i Tyskland som i Danmark.
Professor Bjorn Stevens er anerkendt for sin forskning i klima-følsomhed, aerosoler og især skyer. Han er en fremragende forsker og en ledende skikkelse indenfor klimavidenskaben. Han er, sammen med en anden, koordinator af World Climate Research Programme’s Grand Challenge on Clouds, Circulation and Climate Sensivity.
Bjorn Stevens forskning handler bl.a. om, hvad der sker med skyerne, når klimaet bliver varmere. Hans forskergruppe simulerer skyer i klimamodeller, og når det drejer sig om skyer, forlader FN’s klimapanel IPCC sig på Bjorn Stevens ekspertise.
Men lige nu mener han, at klimarapporten bør skrives om.
Problemet er, forklarer han i Die Zeit, at skyer er vanskelige at få hold på. Man kan ikke som i en børnebog tegne en streg rundt om skyen og så sige, at skyen befinder sig indenfor stregerne.
Problemet er, at en sky på størrelse med et stort hus kan indeholde så lidt som en liter vand. Omvendt kan skyer i forbindelse med stormvejr udløse enorme mængder vand og skabe oversvømmelser, og det er fordi den voldsomme luftcirkulation under stormen hele tiden genopfylder skyen med vand. Og disse skyer påvirker klimaet, fordi de er fyldt med et utroligt stort antal vanddråber, som interagerer med sollyset og den termiske (elektromagnetiske) stråling. En meget stor sky kan have så mange dråber, som der findes stjerner i universet.
Bjorn Stevens forklarer, at skyer har både en varmende og kølende effekt på jordens klima. Skyerne har en kølende effekt ved at reducere det sollys, som når jorden. Og skyerne har samtidigt en varmende effekt, når de opfanger jordens infrarøde stråling og hindrer den i at forsvinde ud i rummet – den såkaldte drivhuseffekt. Men alt i alt er skyernes kølende effekt størst.
Die Zeit-journalisten henviser til at studie, som er udsendt af det tyske Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung, og som i et worst-case scenario forudser, at ved afslutningen af dette århundrede vil planeten være så varm, at alle skyer praktisk talt vil være fordampet, og at menneskeheden vil være fortabt.
Stevens: Det er nonsens. Helt enkelt: Atmosfæren vil være skyet, fordi luft stiger til vejrs. Det er meget vanskeligt at komme af med skyer.
Uden at bruge ordene betegner Bjorn Stevens udgivelsen fra Potsdam som dårlig videnskab.
“Det dramatiske resultat var baseret på en oversimplificering af skydannelser, som intet har at gøre med virkeligheden,” siger Bjorn Stevens, “Og hvis man ser nærmere efter, så viser det sig, at de mest alarmistiske klima-historier sjældent kan overleve videnskabelig granskning.”
Bjorn Stevens mener, at IPCC’s seneste rapport, som forudser en global opvarmning ved år 2100 på mellem 2,5 og 4 grader celsius, må skrives om. Den høje temperaturstigning bygger nemlig på ændringer i skydækket. Og den effekt anser vi i dag for overvurderet.
Bjorn Stevens arbejdshypotese er, at skyernes betydning for den globale opvarmning er nul.
Og hvis den hypotese er rigtig, så vil den globale temperatur kun stige med 2,8 grader.
KIS-redaktionen
Foto: USGS/Unsplash