Vi bringer denne fine artikel skrevet af en af verdens førende samfundsanalytikere, Mattias Desmet. Desmet refererer i artiklen til nobelprisvinder i fysik, John Clausers udtalelser om klimadiskursen, der medførte, at Clauser blev bandlyst og udstødt af det internationale akademiske samfund.
Mattias Desmet er professor i klinisk psykologi og statistik, og en anerkendt akademiker der har skrevet over 100 peer-reviewede akademiske artikler. Han har vundet adskillige priser, herunder den evidensbaserede psykoanalytiske casestudiepris fra Association for Psychoanalytic Psychotherapy i 2018 og Wim Trijsburg-prisen fra den hollandske sammenslutning for psykoterapi i 2019. Desmets bog “The Psychology of Totalitarianism” forklarer, hvorfor folk faldt for Covid-bedrageriet, og hvorfor de, der afviste de officielle historier, havde ret til at bestemme hvad de ville putte i deres kroppe.
Af Mattias Desmet – 14. august 2023
Dr. John Clauser, nobelpristager i fysik 2022, kom for nylig med en bemærkelsesværdig udtalelse:
“Klimafortællingen er en farlig korruption af videnskaben, og den truer verdens økonomi og milliarder af menneskers velfærd“
Mit bryst åbnede sig og fyldtes med frisk lettelse da jeg læste disse ord.
Det er ikke sådan, at jeg synes vi skal svælge i uhæmmet komfort og luksus og flyve til Barcelona for at få klippet vores hår. Naturens stilhed er mere værd for mig end en Bugatti. Jeg elsker den friske bjergluft mere end den mest delikate parfume; skumringens myldrende lys mere end glitter og herlighed fra alle verdens byer tilsammen.
Og det er ikke sådan, at jeg ikke ved at der er tusind andre videnskabsmænd for hver John Clauser. Nobelpristager eller ej, John Clauser er en undtagelse. Han er oppe imod “konsensus” fra det akademiske samfund.
Men hvad er den konsensus egentlig værd? Er det et produkt af ægte passion for viden? Eller er det snarere resultatet af en voldsom massedannelse blandt akademikere, en frygt for stigmatisering (“klimabenægtelse”), en tørst efter forskningsressourcer og måske endda en vis fornøjelse ved at sprede dommedagsbudskabet?
FN`s globalisme
Ud over disse fænomener er der uden tvivl også den ideologiske dominans af globalistiske institutioner som FN. Klimafortællingen er i høj grad et produkt af den propaganda, som denne institution presser sin teknokratiske dagsorden ned over lande med. Hjulpet godt på vej af hæren af “digitale førstehjælpere” censurerer FN enhver stemme, der kritiserer deres ideologiske program.
Akademisk konsensus kommer tilsyneladende i stand som følger:
De, der ikke støtter den dominerende fortælling, fjernes fra “A listen” over videnskabsfolk, der har indflydelse, akkreditiver og finansiering, indtil det kan siges, at “alle videnskabsfolk” støtter den dominerende fortælling.
Spørg dig selv: Hvor sandsynligt er det, at titusindvis af videnskabsfolk rundt om i verden alle er enige? En sådan konsensus kunne kun være en håndplukket konsensus.
Pseudovidenskab
Hvor har denne form for pseudokonsensus ført os hen i det seneste år? Blandt andre uheldige steder, har det ført til en udbredt tro på, at coronavirus ville dræbe mere end 80.000 mennesker i Sverige ved udgangen af maj 2020, hvis landet ikke gik i lockdown. Også at vaccinen ville forhindre overførsel af virussen. Hvis den “vågne” diskurs fortsætter med at tage fart, vil en konsensus snart være, at der ikke er nogen biologisk forskel på en mand og en kvinde.
Ægte videnskab kommer fra et individs mod til at bryde igennem konsensus, – ikke fra falsk respekt for “konsensus”. John Clauser udførte den ypperste politiske handling som et menneske kan udføre: at udsætte sig selv for risikoen for social udstødelse, ved at tale oprigtigt i det offentlige rum. Modreaktionen og vanviddet fortsatte da man udstødte og “aflyste” ham, noget der begyndte umiddelbart efter, at han havde sagt sin mening i det offentlige rum.
Afvigende meninger afvises med retorik som “de fleste videnskabsfolk er enige om, at tingene er sådan eller sådan, så hvorfor skulle den enlige undtagelse være korrekt?”. Men vi kan også ræsonnere omvendt: Kun en forpligtelse til sandheden vil give dig modet til at risikere udstødelse af dine jævnbyrdige, og endda hele din professionelle status.
Desuden tager det der udgiver sig som “klimavidenskab”, i stigende grad, form af propaganda. Jeg rynker på næsen af den ubarmhjertige mediedækning der fremstiller hver varm dag som en klimaapokalypse, og som præsenterer menneskeskabte skovbrande og endda den pludselige stigning i aborter og blodpropper, som en følge af global opvarmning…….
Klimapsykologi som studie på universitetet
Fra næste år kan man endda tage en mastergrad i “klimapsykologi” ved Amsterdam University of Applied Sciences. Du lærer her hvordan du får befolkningen med i klimahistorien. Jeg kan selvfølgelig, til en vis grad, forstå den logik hvormed velmenende mennesker kan forfølge en sådan uddannelse. Som følge af menneskets umættelige tørst efter komfort og luksus, vil masserne til sidst drive verden direkte i afgrunden; så der er ingen anden mulighed end at manipulere masserne tilbage på sporet.
Valget af propaganda er derfor på en måde forståeligt, men ikke desto mindre ekstremt problematisk af en række årsager.
For det første er dens overdrevne brug til at redde menneskeheden internt selvmodsigende. Rygraden i mennesket, fiberen i det sociale stof, er ærlig og troværdig dialog. Et samfund baseret på propaganda er per definition enden på menneskeheden.
For det andet er de, der mener, at de skal manipulere masserne, ikke bedre stillet moralsk end masserne selv. Husk de hundredvis af private jetfly og superyachter til klimakonferencerne. . . hvor man angiveligt søgte løsninger på klimaproblemet?
For det tredje er den økomodernistiske løsning på “klimaproblemet”, der gennemsyrer FN’s diskurs, ikke løsningen på problemet – det er snarere årsagen til det. At koncentrere menneskeheden i ensartede boliger i 15-minutters byer, detonere nitratbomber i stratosfæren for at blokere for sollys, forbyde bønder at arbejde på deres jord, skifte til insektmel og laboratorie-printet mad, eller plante kunstige træer for at filtrere CO2 fra luften? Virker alt dette ikke mere farligt end at spise en bøf der kommer fra et dyr opdrættet af en lille lokal landmand, eller at køre i en dieselbil? For så vidt har vi ganske reelle problemer i forhold til naturen, men er denne rationalistiske hybris, som forfølger en verden så kunstig som muligt, ikke snarere årsagen end løsningen?
Så skal vi bare fortsætte med at gøre det vi gør?
Så skal vi bare fortsætte med at gøre det vi gør?
Som jeg sagde ovenfor: Jeg tror, at vi skal være bekymrede over menneskets indvirkning på naturen. For eksempel mener jeg, at problemet med mikroplastik og plastiksuppe i havene er reelt, at industrielt landbrug ødelægger jorden, og at industrielt fiskeopdræt truer livet i havene. Og når jeg befinder mig på stepperne i Afrika, og jeg mærker en hellig stilhed i luften, overvældes jeg af en skærende erkendelse af, at vi i vores “fremskridt” har mistet fornemmelsen for essensen ved livet.
Dette er den virkelige opgave vi står over for: at skelne falske problemer fra virkelige problemer og at finde rigtige løsninger på de virkelige problemer, hinsides økomodernismen. Det er den bedste måde at gøre propaganda magtesløs på og derved sikre en fremtidig verden, beboelig for alle levende væsener på jorden, i kommende generationer.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: IInI.gov – Unsplash