En ny undersøgelse viser en sammenhæng mellem tidlig skærmeksponering hos børn og atypisk sensorisk behandling. Forskningen peger på mulige konsekvenser for børns udvikling med øget risiko for blandt andet ADHD og autisme.
En ny undersøgelse viser en sammenhæng mellem tidlig skærmeksponering hos børn og atypisk sensorisk behandling.
I undersøgelsen, som blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics, blev 1471 børn født mellem årene 2011 og 2014 registreret, hvor værger udfyldte en såkaldt “Infant/Toddler Sensory Profile”.
En sådan profil er et værktøj til at vurdere sansebearbejdning hos små børn, det vil sige hjernens evne til at interagere med sensorisk (syn, berøring eller lyd) information og er vigtig for hverdagens funktion og velvære.
I en “Sanseprofil” måles hvordan børn reagerer på sanseoplevelser i deres omgivelser og deres reaktioner kategoriseres i fire primære mønstre. Disse mønstre er:
- “lav registrering” (ikke at bemærke sansestimuli), –
- “søgende sansestimuli” (aktivt søger sansestimuli), –
- “sansefølsomhed” (at blive let irriteret af sansestimuli)
- “fornemmelse undgåelse” (aktivt undgå sansestimuli) .
Målte børnenes skærmeksponering
Forskerne målte derefter børnenes skærmeksponering ved hjælp af deres værger, som blev bedt om at udfylde formularer, da børnene var 12, 18 og 24 måneder gamle.
Da børnene var 12 måneder, handlede det om mere simple ja- og nej-spørgsmål om, hvorvidt børnene for eksempel så fjernsyn. I ældre aldre blev spørgsmålene mere avancerede, idet de bad om at estimere det gennemsnitlige antal timer pr. dag, børnene så fjernsyn i de sidste 30 dage.
Derefter blev skærmvisningen sammenlignet med de målinger, forældrene havde foretaget i det sensoriske måleværktøj.
Overfølsomhed overfor sansestimuli
Der opdagede forskerne, at børn, der så tv allerede i 12-måneders alderen, havde dobbelt så stor risiko for at falde i lavregistreringskategorien sammenlignet med dem, der ikke gjorde det.
Efterhånden som børnene blev ældre, var mere skærmtid ved 18-måneders alderen forbundet med hyppigere lav registrering og sensationsundgåelse, et mønster, hvor barnet aktivt forsøger at begrænse deres sensoriske eksponering.
Efter 24 måneder var mere skærmtid forbundet med hyppigere søgning efter sansning, sensorisk følsomhed og sensationsundgåelsesadfærd.
Kan lede til autisme
Forskerne mener, at disse resultater er vigtige, fordi de viser, at børns tidlige eksponering for skærme kan føre til udviklingsmæssige konsekvenser, da sensorisk behandling spiller en afgørende rolle i et barns læring og daglige funktion.
Ydermere påpeges det, at det kan føre til eksempelvis atypisk sansebearbejdning, som er særligt almindeligt ved ADHD.
“Denne sammenhæng kan få store konsekvenser så som ADHD og autisme, da atypisk sensorisk behandling er meget mere almindelig i disse populationer, siger Karen Heffler, lektor i psykiatri ved Drexel’s College of Medicine, i en pressemeddelelse.
“Gentagen adfærd, som den der ses ved autismespektrumforstyrrelser, er stærkt korreleret med atypisk sensorisk behandling.”
“Fremtidigt arbejde kan afgøre, om skærmtid tidligt i livet kan forårsage den sensoriske hjerne-hyper-connectivity der ses i autismespektrumforstyrrelser(ASF), såsom øget hjernereaktion på sensorisk stimulation.“
Uklarheder om årsager
Undersøgelsen kan dog ikke afgøre, hvorfor der er sådan en årsagssammenhæng, men er unik og vigtig, da udviklingsproblemer kan være særdeles udfordrende, både for barnet og resten af familien.
“Denne undersøgelse er unik, idet den prospektivt viser, at eksponering for digitale medier tidligt i livet er forbundet med senere atypisk sensorisk behandling, på tværs af flere sensoriske domæner. Disse resultater er særligt vigtige, fordi adfærdsmæssige og udviklingsmæssige problemer, der kan være udfordrende for små børn og deres familier, er væsentligt forbundet med børns sensoriske profiler“, sagde Heffler.
Tidligere undersøgelser understøtter
Tidligere undersøgelser har også vist, at et-årige, der bruger mere tid foran skærmen, har en øget risiko for udviklingsforsinkelser i blandt andet finmotorik, kommunikation og sociale færdigheder i en alder af to.
Desuden har både Norge og Danmark indført generelle anbefalinger om, at børn under to år slet ikke bør have skærmtid.
I Sverige opfordrede Børnelægeforeningen i slutningen af sidste år til, at børn mellem 2-5 år ikke bruger skærme mere end én time om dagen.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: Ludovic Toinel
KIS-redaktionen