KIS-redaktionen: Når du i nedenstående artikel læser ordet Norge, kan du i virkeligheden erstatte det med ordet Danmark. Heunicke har nemlig på Danmarks vegne tilkendegivet landets velvilje til indgåelse af en identisk og principiel aftale med WHO der reelt sætter selvbestemmelse og suverænitet ud af kraft, – med regeringens, Magnus Heunickes og Sundhedsministeriets velsignelse!!!!
Af Terje, Foreningen Lov og Helse, bragt i Steigan.no 30. november 2022
Foreningen Lov og Sundhed i Norge har skrevet et opråb mod WHO-traktaten; En traktat, der i øjeblikket er under udarbejdelse og som, hvis den implementeres, kan have store konsekvenser for de lande, der tilslutter sig den.
“Vi, i foreningen Lov og Sundhed, kræver, at de norske myndigheder snarest afgiver en erklæring til WHO hvori det fremgår, at en international pandemi-aftale er uacceptabel for Norge, og at Norge straks annullerer underskrivelsen af denne aftale!“
Hvis du tilslutter dig vores vurdering af og advarsel mod denne traktat er det her et link hvor du kan skrive under:
https://www.underskrift.no/vis/12339/
Begrundelse
WHO har instrueret hvordan Norge, Europa og det meste af verden har skullet håndtere Covid-pandemien. En pandemihåndtering der har været nærmest enestående i historisk sammenhæng, i forhold til at skade samfundet hvad angår menneskers helbred og økonomi mm. Nu er en version 2-WHO-traktat på vej, som skal styrke WHO`s mulighed for at beslutte og styre de enkelte landes tiltag i tilfælde af fremtidige pandemier. WHO vil blandt andet spænde skruen yderligere, når det kommer til censur af information, så det kun er WHO`s egne informationer der når frem til folket (selv om det stort set allerede er etableret som praksis i Covid-pandemien, der blev erklæret i foråret af 2020).
Derudover har der været forslag fra USA til ændringer i lovgivningen, der allerede foreligger (IHR 2005). Dette ændringsforslag blev øjeblikkeligt accepteret af WHO. Tidligere har WHO rådgivet nationale myndigheder, men disse ændringer forvandler WHO fra at være et rådgivende organ for nationale myndigheder, til et overordnet styrende organ(føderalt) og WHO vil dermed kunne få dramatisk magt over sine 194 medlemslande. Traktaten vil således give WHO øget magt til at kunne pålægge f.eks. vaccinationspas, udgangsforbud og obligatoriske vaccinationer på verdensplan, selvom enkelte medlemslande ikke ønsker dette. Det er stadig svært at forudsige hvor store mulighederne er for, at et enkelt land vil kunne modsætte sig ordrerne, men en sådan WHO-traktat vil bringe os mange skridt tættere på at være underlagt en slags “verdensregering” formelt styret af WHO.
WHO er sammen med EU en stærk fortaler for denne traktat. EU siger blandt andet følgende:
Selvom meget af dette kan se tilforladeligt ud og fremstå med gode intentioner, er det vigtigt at forstå hvilke implikationer dette kan have for Norges suverænitet. I alle tilfælde er det også meget usikkert hvorvidt de norske myndigheder overhovedet vil have et ønske om at modsætte sig WHO’s ordre, da Norge er en af de største fortalere for at få denne traktat på plads. På samme måde som vi er “bedst i klassen”, når det kommer til at indføre EU-regler, selvom vi ikke er medlem; er Norge “faktisk bedre” end nogle af EU’s medlemslande.
Ved en afstemning i maj 2022 om implementeringen af de foreslåede ændringer til IHR 2005, stemte et tilstrækkeligt antal lande imod, således at implementeringsprocessen blev forsinket i en periode. Målet er, at traktaten skal være færdig i 2024, og nederlaget ved afstemningen i maj var formentlig blot en lille dråbe i havet mod WHO`s planer.
Mere information, forklaringer og detaljer
I december 2021 blev der afholdt et ekstraordinært møde i WHO-forsamlingen, hvor dokumentet og erklæringen “The World Together” blev offentliggjort. Denne erklæring byggede på en anden erklæring fra 30. marts 2021, hvor 25 statsoverhoveder, herunder Erna Solberg, blev enige om at etablere en international pandemitraktat. Årsagen blev forklaret med, at Covid-pandemien, ifølge WHO, havde illustreret behovet for en “mere robust international sundhedsarkitektur“. WHO’s arbejdsgruppe til udformning af en pandemitraktat, udsendte sin rapport med et forslag den 3. maj 2022.
Nogle af hovedområderne i traktatudkastet er:
- Internationale vaccinationspas og kontaktopsporing
- Global overvågning
- Behandling af “misinformation”, “desinformation” og “for meget information”
- Finansiering: WHO-medlemmer vil kollektivt betale WHO over $950 millioner i kontingent for 2022-2023 og har allerede betalt over $270 millioner i frivillige bidrag for 2020-2021.
Lovpligtig censur
Bemærk punktet om misinformation og desinformation.
Det må i praksis tolkes som censur af alle meninger og udtalelser, også fra fagfolk, der afviger fra WHO`s officielle version. Det har ganske vist allerede, stort set, været praksis i bl.a. covid-pandemien indtil videre, men nu bliver dette censurværktøj styrket betydeligt og reelt formaliseret.
Ikke-statslige aktører (Facebook, Twitter, Youtube, Google og pressen osv.) vil være forpligtigede til at samarbejde med regeringer, for at bekæmpe desinformation, hvilket reelt betyder at censurere udtalelser, der afviger fra WHO’s versioner. Selvom det som nævnt allerede har været praksis for Facebook, Youtube, Google etc., vil det i realiteten betyde, at hvis læger og fagfolk forsøger at slå alarm om f.eks. bivirkninger af et lægemiddel, vil dette blive bortcensureret af alle aktører, både statslige og ikke-statslige. Det betyder, at disse oplysninger ikke når ud til den norske statsborger, så længe oplysningerne er i modstrid med hvad WHO mener eller ønsker at få ud.
Amerikansk forslag til ændringer af IHR (2005)
Den 18. januar 2022 fremlagde de amerikanske myndigheder et forslag til 13 væsentlige ændringer/tilføjelser, som både USA og WHO ønskede at medtage i WHO`s IHR fra 2005 (International Health Regulation 2005).
For at få en kortfattet forståelse af, hvad The International Health Regulation er, kan du f.eks. læse wikipedias anmeldelse:
De internationale sundhedsregulativer (IHR), som først blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i 1969 og sidst revideret i 2005, er en juridisk bindende regel (vores fremhævelse), der kun gælder for WHO, som er et instrument, der sigter mod et internationalt samarbejde for at forhindre, beskytte mod, kontrollere og give en folkesundhedsrespons på international spredning af sygdom…
Dens første fuldstændige ikrafttrædelse kom som reaktion på svineinfluenza-pandemien i 2009.
Den førnævnte rapport af 03. maj 2022 fra WHO’s arbejdsgruppe, omhandler de amerikanske 13 foreslåede ændringer/tilføjelser, omtalt som “en styrkelse” af IHR (2005) fra side 14 i rapporten. USA’s 13 ændringer giver nye dramatiske magtbeføjelser til WHO.
WHO øger sine magtbeføjelser dramatisk
Tidligere har WHO rådgivet nationale myndigheder. Disse ændringer forvandler WHO fra at være et rådgivende organ for nationale regeringer, til at være et overordnet organ, og WHO vil dermed få dramatisk magt over sine 194 medlemslande.
Traktaten vil således give WHO beføjelser til at pålægge f.eks. vaccinationspas, udgangsforbud og obligatoriske vaccinationer på verdensplan, hvis de ønsker det. Dette på trods af, at enkelte medlemslande måske slet ikke ville ønske dette. Det vil træde i kraft og gælde, når WHO erklærer en pandemi og vil være juridisk bindende for WHO`s medlemslande, i henhold til deres reviderede internationale sundhedsregulativer.
Som nævnt rejser vi spørgsmålet om hvorvidt de norske myndigheder overhovedet vil modsætte sig WHO’s ordre – om en sådan traktat kan anses for fuldstændig juridisk bindende eller ej, og dermed formodentlig ikke have den store praktiske betydning for det norske folk.
Der er en god chance for at WHO’s regler og påbud bliver implementeret som en del af norsk lov; Norge har som nævnt selv anmodet om at få etableret en sådan pandemiaftale, og vi har tradition for at være “best in class”, når det kommer til at give penge til, og underkaste sig internationale organisationer mv.
Artikel 9.1 betyder, at WHO ikke længere behøver at rådføre sig med et givet medlemsland, når WHO mener at have en såkaldt “event of concern”/udbrud, før der træffes foranstaltninger. Det respektive land behøver derfor ikke længere at acceptere WHO’s generaldirektørs beslutning om, at en hændelse udgør en folkesundhedssituation af international interesse. Der nedsættes derfor et nyt beredskabsudvalg i WHO, som generaldirektøren skal konsultere i stedet for myndighederne i det land, hvor hændelsen finder sted.
I følge § 12, som handler om, hvordan WHO skal afgøre, om en “hændelse”/sundhedskrise har international eller ligefrem regional betydning, fremgår det, at WHO’s chef Tedros Adhanom Ghebreysus alene (!) kan erklære en krisesituation.
Møde i WHO’s sundhedsforsamling maj 2022
Ved WHO’s årlige “The Health Assembly” for medlemslandenes sundhedsministre den 22.-28. maj 2022, forsøgte WHO at opnå det 2/3`s flertal, der kræves for, at ændringerne kunne gennemføres. Norge stod på en liste med over 20 lande, som allerede fra starten (før mødet i The Health Assembly) havde forpligtet sig (!) til at stemme ja til forslagene. Sundhedsminister Ingvild Kjerkol holdt følgende tale på dette møde, blandt andet sagde hun:
«….the people we represent have good reason to demand that we pick up the pace. But I am encouraged that we have agreed that we will negotiate a pandemic treaty, strengthening the International Health Regulations, and bring WHO’s financing on a path towards sustainability».
Norge gav således sin tilslutning til oprettelsen af en pandemitraktat, ændringerne i IHR (2005), som giver WHO en enorm magt og juridiske beføjelser over medlemslandene samt hvad der skal tolkes som en øget finansiering til WHO.
Forslaget til ændringerne blev ganske vist nedstemt af blandt andet de afrikanske medlemslande, Indien og Brasilien m.fl., selvom Norge v. Kjerkol, gav sin tilslutning. Det betyder, at Norge til enhver tid vil være bundet af aftalen, hvis der i fremtiden skulle opstå et flertal blandt medlemslandene i et sundhedsforsamlingsmøde. Det er sådan, at WHO og dets tilhængere (inklusive Norge), på ingen måde har opgivet målet, trods det midlertidige nederlag i maj i år.
Forestil dig et eksempel – influenza og udgangsforbud
I vinteren 2021 ønskede den norske regering at få indført et udgangsforbud, men efter stor modstand mod dette både fra en række borgere og fagfolk, valgte regeringen at trække forslaget tilbage.
Vi kan spørge os selv hvordan det vil være i fremtiden, i et imaginært scenarie, hvor WHO’s pandemitraktat og tilføjelse til IHR (2005) vedtages og hvor Norge har tilsluttet sig dette: hvad nu hvis f.eks. WHO erklærer en “sundhedskrise” på grund af influenzasæsonen (WHO ændrede definitionen af en pandemi lige før svineinfluenzaen i 2009, så der ikke længere er krav om høj dødelighed) og beordrer udgangsforbud i Norge, muligvis med de norske myndigheders modvilje?
Sammenfatning
En international pandemihåndteringsaftale med de 13 tilføjelser fra USA, som WHO arbejder på at få ratificeret, vil resultere i, at myndigheden over menneskers sundhed i de enkelte WHO-medlemslande, vil blive overført til WHO, hvilket vil sige at medlemslandene skal være i konstant sundhedskriseberedskab.
Hvis WHO erklærer en krise (såkaldt “hændelse”), som de definerer som en sundhedskrise (såkaldt “sundhedskrise”), vil WHO’s tiltag og regler derfor hurtigt tilsidesætte de norske myndigheders samt norske love og regler. Dette hvis WHO-reglerne ikke allerede er implementeret i norsk lov. Hvis WHO f.eks. bestemmer at der skal være udgangsforbud eller tvangsvaccination, vil de norske myndigheder formentlig have væsentlig mindre mulighed for at modsætte sig dette, eller træffe alternative selvstændige beslutninger.
Selvom noget af dette, isoleret set, kan have gode intentioner, er der tale om en dramatisk afståelse af norsk autonomi hvor WHO får enorm global magt!
Foto: Owen Beard / Unsplash
KIS-redaktionen: