Læge, PhD., Dr. med. og Epidemiolog Christine Stabell Benn, afholdt søndag den 4. februar foredraget: “Hvad gør vi hvis vores sundhedstiltag ikke virker?“.
Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus dannede rammen om foredraget som tiltrak ca. 300 tilhørere, inklusive Sånes KIS-redaktion.
Vi bringer her en gennemgang af foredraget der var arrangeret af Word Festival, men først en lille præsentation af Christine Stabell Benn.
Vaccineforsker
Benn har tilbragt en del af de sidste 30 år i Afrika, hvor hun har studeret de samlede sundhedseffekter af vacciner. Videnskaben har nemlig vist, at en vaccine kan skabe både positive og negative utilsigtede effekter.
Benns forskning har bl.a. vist, at nogle vacciner kan give bedre modstandsdygtighed overfor andre sygdomme end den vaccinen har haft som mål at immunisere imod.
Christine Stabell Benn er med-udvikler af konceptet “uspecifikke effekter af vacciner” og mor til to børn.
Benn har længe efterlyst evaluering
Christine Stabell Benn har tidligt i pandemien været en tydelig stemme i diskussionen om hvilke sundhedsmæssige tiltag der var fornuftige at gøre.
Hun har også tidligt opfordret til at lave videnskabelige tests, som kan give vigtig viden om, hvilke tiltag der mest effektivt bremser smittespredningen.
Bl.a. har hun været fortaler for udelukkende at vaccinere sårbare og ældre, idet raske, herunder børn og unge, ikke havde brug for det.
Stabell Benn har fra starten andraget et kritisk perspektiv overfor at vaccinere under en pandemi, en praksis som ikke tidligere har været anvendt, da virus muterer løbende og at det derfor ikke vil være formålstjeneligt.
Benn har også været fortaler for at anvende god forskning som argument for at lade sig vaccinere og ikke bruge de tvangstiltag som vi har set de danske politikere og sundhedsmyndigheder anvende over for befolkningen.
Stabell Benn har længe efterlyst en evaluering af hele pandemiforløbet, i forhold til de sundhedsmæssige tiltags samlede effekter på sundheden, men der har ikke været hverken politisk vilje eller flertal, til en dybere og mere detaljeret evaluering og analyse, hvilket er ansvarsløst og dybt kritisabelt i en retsstat som Danmark.
Hvis man vil lære noget om konsekvenserne for sundheden og samfundet som helhed, er en grundig evaluering en forudsætning.
Foredragets opbygning
Christine bød velkommen og virkede tydeligt overrasket over det store fremmøde i salen.
Efter en kort præsentation af sig selv, indledte hun foredraget med en kort gennemgang af den nuværende forståelse af vacciner som værende præparater der skal forbedre kroppens immunsystem overfor en bestemt sygdom.
Det er i denne forbindelse vigtigt at evaluere og monitorere for effekten samt tilstødende bivirkninger.
Ingen af de aktuelt anvendte vacciner er testet for deres effekt på immunsystemet samt deres evne til at håndtere andre infektioner, ifølge Christine Stabell Benn.
Benn refererede herefter til et forskningsprojekt som beskriver, at der generelt er en gryende forståelse for, at sundhedsinterventioner har samlede effekter, men understreger vigtigheden af en grundig og meningsfuld test-protokol, i alle interventioner der betyder noget.
Hovedbudskabet i projektet er at:
- den menneskelige krop er så kompliceret, og vores forståelse af den så overfladisk, at vi kan tage fejl
- 40 % af det vi betragter som avanceret sundhedspleje, viser sig ikke at gøre en positiv forskel på den samlede sundhed
- vi kan ikke antage at vi kender den fulde effekt af en sundhedsintervention
- det er nødvendigt at teste antagelsen i korrekt udførte undersøgelser, der måler på det, der betyder noget.
Danmarks håndtering
Benn gennemgik herefter hvilke interventioner der blev foretaget i Danmark under pandemien og som var baserede på myndighedernes egen antagelse om, at interventionerne var gavnlige og virkede.
Her fremhævede Benn, at det ikke med sikkerhed kan siges, at interventionerne har reduceret risikoen for alvorlig COVID-19, samt, at der kan have været negative uspecifikke effekter på den samlede sundhed, som følge af interventionerne.
Da der ikke er lavet tests og grundforskning under pandemien, kan man ikke udelukke at hun har ret.
Når man indtænker skolelukningerne, de manglende behandlinger i sundhedssystemet, udskamningen af de ikke-vaccinerede, de gigantiske beløb brugt på testregimet, og ikke mindst, de bivirkningsramte fra vaccinerne, så er det ganske tydeligt, at det ikke er helt så enkelt at beregne de samlede sundhedseffekter.
Men regnestykket SKAL laves!
Hvordan griber man det videnskabeligt an?
Benn foreslår, at man fremadrettet under eksempelvis pandemier, kan anvende lodtrækningsstudier, enten på individ eller klyngeniveau, for at bestemme hvilken virkning en given sundhedsintervention har.
Med andre ord: en videnskabelig fremgangmåde med randomiseret lodtrækning og kontrolgruppe.
En anden fremgangsmåde er, at foretage en trinvis “kontrolleret introduktion” hvor man løbende analyserer interventionens effekt for individer/grupper, i forskellige tidsperspektiver, kaldet “Stepped Wedge Cluster Randomized Trial“.
Kort sagt efterlyser Benn metoder, der kan belyse og tydeliggøre hvorvidt det sundhedsmyndighederne gør, reelt gavner befolkningens samlede sundhed.
Der er rigtigt meget der tyder på, at princippet “vi lægger sporene mens vi kører” er en særdeles farlig vej, særligt med en uafprøvet vaccine-teknologi som mRNA.
Overalt på jorden ser man en markant forhøjet overdødelighed som endnu ikke er belyst og undersøgt til bunds. Heldigvis for menneskeheden, findes der folk på kloden som har igangsat denne proces.
Masker, skolelukninger og massetestning
Benn gennemgik herefter et par maske-studier som tydeligvis har mange problemer i deres metodik.
I et lodtrækningsstudie på klyngeniveau fra Bangladesh, kunne man konkludere at kirurgiske masker(N95) har en meget lille effekt.
Skolelukningerne er studeret indgående i verden og Benn præsenterede således endnu et randomiseret lodtrækningsforsøg som konkluderede:
- der var det samme antal COVID-19 inficerede elever i skoler med hjemsendelse og isolering vs. skoler der lod eleverne blive i skolen med daglig testning.
- der var 20 % mindre fravær i skoler med daglig testning
- smittehyppigheden i skoler var lav
Derudover havde skolelukningerne andre effekter som påvirkede eleverne markant. Et studie fra Canada konkluderede bl.a. følgende:
- 58 % af de adspurgte hushold havde ikke de fornødne AV midler til, at alle børn og unge i familien kunne fjernundervises på samme tid
- 64 % af de unge mellem 25-24 år kunne berette om en forværring af deres mentale tilstand under pandemien
- 44 % forøgelse af mødre der måtte blive hjemme for at støtte deres børn i undervisningen
- 61 % af elever mellem 5-17 år opnåede ikke den daglige fysiske bevægelsesanbefaling
Kilde til ovestående billede
2 mia. pr. måned til tests
Justitsministeriet vurderede i 2021 at omkostningerne til COVID-19 tests beløb sig til mellem 50-100 millioner kroner pr. dag. Danmark var det land i Skandinavien som testede befolkningen mest og lå markant over de øvrige nordiske lande ifølge Our World In Data.
Spørgsmålet er så: Var det penge værd?
Benn kom omkring emnet massetestning og kunne her berette, at CT værdien fortæller noget om hvor stor en mængde virus man som testperson har i kroppen: jo større CT-tal jo mindre virus.
Benn talte for, at man ved fremtidig massetestning anvender lodtrækningsforsøg for at få klarhed over effekten.
Det kunne, ifølge Benn, gøres ved at randomnisere enheder i regioner/kommuner til forskellige påbud fx.:
- aldersfokuseret testning(ældre/sårbare) vs. incidensfokuseret(de unge)
- isolering af alle positive vs. ingen isolering ved CT>35
Man skulle her måle på procent COVID-positive, procent indlæggelser med COVID-19 og procent indlæggelser af alle årsager, ifølge Benn.
Massetestning og interventioner
Da Statens Serum Institut, SSI, tidligt i pandemien anvendte høje CT-værdier(38) som tillige kategoriserede den testede som smittet, uden at anføre CT-tal, er det meget tvivlsomt hvorvidt man som symptomfri smittede andre.
Benn gav eksempler fra sportsverdenen på CT-værdiernes betydning og graduering, idet man indenfor cykling oplevede ryttere uden symptomer som deltog i løbet selvom de var testede positive, altså en differentieret tilgang til testresultatet.
Man fandt her at smitterisikoen var lav og derfor ikke nødvendiggjorde sanktioner.
Benn henviste til en artikel i Information hvor hun og professor Jens Lundgren udtalte, at man tidligt under pandemien havde mulighed for at undersøge om massetestningen reelt virkede, men at der ikke var opbakning til dette.
Benn var selv medlem af regeringens ekspertgruppe vedrørende smitteopsporing men følte sig ikke hørt. “Det var som at råbe ind i en mur” udtalte hun til Information.
Det tragiske ved hele denne massetestning er, at hospitalerne kører på pumperne mens milliarderne, der svarer til flere storebæltsbroer, på et uvidenskabeligt grundlag, er fosset ud af statskassen. Komplet vanvid.
Kilde til ovenstående billede.
versus:
Kilde til ovenstående billede.
Vacciner
Benn rundede af med at tale om vaccinerne som er anvendt under pandemien.
Hun repeterede her begrebet “den samlede sundhedseffekt” som beskriver ligningen:
Beskyttende effekt mod vaccinesygdommen – sjældne alvorlige bivirkninger +/- uspecifikke effekter på andre sygdomme = samlede sundhedseffekt
Benn viste afslutningsvis en oversigt som “sikrer sikre vacciner” og som hun mener er ideel:
Her følger nogle vigtige punkter fra planen:
- Observationelle studier af vaccinerede vs. uvaccinerede / lodtrækningsstudier
- Indrapportering af bivirkninger fra læger og borgere / aktiv opfølgning via interviews
Overdødelighed
“Nogle hævder: COVID-19 vacciner kan reducere COVID-19 dødsfald men øger risikoen for dødelighed af alle årsager”.
Dette var overskriften på det afsluttende indlæg i foredraget.
Overdødeligheden af alle årsager, er i Danmark og resten af verden, for tiden forhøjet, men har naturligvis også en årlig cyklus idet der om vinteren generelt dør flere mennesker, særligt sårbare og ældre.
Men overdødeligheden af alle årsager, ses over hele året mere eller mindre forhøjet. For at illustrere dette er her indsat et opdateret skærmprint fra SSI:
Hvad skyldes denne forhøjede overdødelighed af alle årssager? Vil vi vide det?
I flere databaser kan man se det samme mønster: uvaccinerede har en markant lavere dødsrate end de vaccinerede.
Kilde til ovenstående billede
I Skotland er der en markant overdødelighed og mange registrerede bivirkningsramte.
Ikke-videnskab er kilde til mistillid
Benn anførte afslutningsvis, at en del af befolkningen i Danmark tilsyneladende virker til at have oplevet restriktionerne under pandemien, som havende manglende evidens og meningsfuldhed, hvorfor hun understregede vigtigheden af redelig forskning og videnskab som udgangspunkt for beslutninger om påbud/anbefalinger af denne karakter.
Benn sagde videre,
- at der er tegn på at mRNA vaccinerne kan have negative uspecifikke effekter, der opvejer fordelene hos raske i lav risiko for alvorlig COVID-19.
- Den store ubekendte, for raske og især børn og unge, er, om de bliver sundere hvis de tager vaccinen
Svar der blæser i vinden
Til allersidst stillede Benn en række spørgsmål som hun mener stadig blæser i vinden for nogle.
Spørgsmålene lyder:
- Beskytter ansigtsmasker bæreren og andre mod COVID-19? Svar: (Lodtrækningsstudie) måske en smule.
- Førte skolelukninger til vigtige reduktioner i smittespredningen? Svar: (Lodtrækningsstudie) NEJ.
- Er massetestning den kæmpe investering værd?
- Er vaccinerne et supervåben?
Benn balancerer på en knivsæg
Jeg har, siden jeg hørte om Christine Stabell Benn tidligt i pandemien, beundret denne særlige og modige danske professor, som har turdet at sige sin mening i danske mainstreammedier.
Det er en kunst at balancere på en knivsæg.
Benn gør netop det og bevarer sin troværdighed i pressen af en eneste årsag: videnskabelig redelighed og timing.
Mange af hendes videnskabelige opslag på internettet er blevet censureret og fjernet, da de anlagde et kritisk perspektiv på håndteringen af COVID-19 pandemien. Men Benn tog kampen op og vandt.
Jeg mener at hun er et forbillede for danske læger, som jo, sikkert i god og naiv tro, har fulgt myndighedernes anbefalinger uden at stille spørgsmål, og jeg tror også, at Benn bliver en nøgleperson i en kommende COVID-19 kommission i Danmark. For en kommission er vi nødt til at have. Der er simpelthen for mange rådne lag som skal afdækkes i noget der efterhånden ligner et skindemokrati.
Overalt i verden ser vi nemlig en forhøjet dødelighed og det kan ikke vare længe før ballonen sprænger med et brag. Det skriger til himlen, at danske politikere ikke tør evaluere pandemien og forholde sig til dette,- at nævne elefanten i rummet og se resultatet af deres beslutninger.
Er danske politikere blevet projektledere for medicinalindustrien?
Måske kender Lars Løkke og Kristian Jensen svaret!
Kilde til ovenstående billede
KIS-redaktionen
Hvis noget i ovenstående artikel er faktuelt forkert refereret, skyldes det ikke Christine Stabell Benn, men redaktionens udsendtes hukommelse og noter. Eventuelle fejl blive blive rettet.
Foto: Annamarrie Lennings og Bernhard M. Hansen
KIS-redaktionen