KIS-redaktionen: Der er efterhånden flere studier der beviser, at forskellige batches fra produktionen af Covid-19 vacciner fra Pfizer, indeholder forskellige mængder stoffer, idet observerede bivirknings-og skaderater er forskellige i forhold til den geografiske distribution, noget de ikke burde være hvis de nødgodkendte produktionsmetoder er blevet overholdt.
Det er alarmerende og noget som myndighederne i Danmark ignorerer,- indtil videre. De kan i hvert fald ikke påberåbe sig uvidenhed om dette, da flere danske forskere herunder matematikere og statistikere, har gjort Sundhedsstyrelsen, SSI(Anders Peter Hviid)og div. ministerier opmærksom på denne u-ensartethed. Hvor længe skal den danske befolkning vente før end de ansvarlige myndigheder tager dette alvorligt??
Nedenstående artikel fra CHD beskriver lignende fund i USA, hvilket indikerer, at fænomenet er verdensomspændende.
Af Brenda Baletti, Ph.D. – 27. september – 2024
Forskellige partier af Pfizer-BioNTech COVID-19-vaccinen distribueret i USA havde meget forskellige frekvenser af alvorlige bivirkninger, ifølge en peer-reviewed forskningsartikel fra Children’s Health Defense videnskabsteam. Artiklen blev offentliggjort sent i går i Science, Public Health Policy and the Law.
Forskere fra Children’s Health Defense (CHD) Brian Hooker, Ph.D., videnskabelig chef, og Karl Jablonowski, Ph.D., seniorforsker, var medforfattere på artiklen.
Hooker og Jablonowski fandt, at de højeste SAE-rater(Serious Adverse Event) forekom i COVID-19-vaccinepartier fordelt i løbet af de første to måneder af vaccinationsprogrammet – og størsteparten af disse partier blev sendt til offentlige myndigheder, hospitaler, universiteter og sundhedsafdelinger i modsætning til klinikker, apoteker og lægehuse.
Den “ekstremt høje” mængde af variation fra parti til parti tyder på “meget dårlig produktionskontrol” og en “fremstillingsproces, der aldrig burde have været godkendt i første omgang,” fortalte Hooker til The Defender.
Under nødbrugstilladelser er vaccineproducenter ikke forpligtet til at få deres endelige fyldte og færdige hætteglas inspiceret, ifølge Dr. Peter McCullough. Forureninger fra fremstillingsprocessen kan koncentreres i visse partier. Problemer med produkttransport, opbevaring og brug kan også påvirke bestemte partier.
Artiklen er den seneste i en serie af artikler, der analyserer data om vaccinepartier og bivirkninger efter land. Forskere i Danmark, Tjekkiet og Sverige udførte lignende undersøgelser med lignende resultater.
Til denne undersøgelse af amerikanske data analyserede CHD-forskere vaccinepartidata for Pfizer-BioNTech-vaccinen. Denne type analyse giver forskerne mulighed for at spore, hvor vaccinen blev fremstillet, og hvor den blev distribueret.
Informed Consent Action Network indhentede dataene i oktober 2022 gennem en anmodning om Freedom of Information Act.
CHD-forskerne matchede disse data med rapporter om bivirkninger i Vaccine Adverse Event Reporting System (VAERS), et passivt rapporteringssystem, hvor udbydere eller modtagere af vaccinerne kan rapportere skader. Det er ikke en fuldstændig opgørelse over alle bivirkninger og vurderes at fange mindre end 1 % af dem.
Partidataene viste, at 410 millioner doser af Pfizer-BioNTech-vaccinen, produceret i 156 forskellige partier, blev distribueret til 46.327 vaccineadministrationssteder i hele USA mellem 13. december 2020 og 26. april 2022.
Ifølge dataene blev der i gennemsnit uddelt 1.011.055 vacciner om dagen. Vaccinerne kom fra mellem et og 10 forskellige partier, og antallet af doser produceret i hvert parti varierede meget – fra 10.530 til over 11,8 millioner.
For de tre års analyserede data blev 977.542 bivirkninger rapporteret til VAERS. Af disse var 455.820, eller 46,7%, relateret til Pfizer-BioNTech-vaccinerne.
Kun 29 % af indberetningerne indeholdt et partinummer. Blandt disse kunne 290.835 af de alvorlige bivirkninger knyttes til partinumrene i Pfizer-dataene.
Rapporterne omfattede en bred vifte af bivirkninger:
- 78 % af de rapporterede bivirkninger var ikke alvorlige.
- 20 % blev betragtet som alvorlige, hvilket betyder, at de krævede hospitalsindlæggelse eller et skadestuebesøg eller inkluderede en livstruende begivenhed, permanent invaliditet eller alvorlig misdannelse.
- 2 % af tilmeldingerne rapporterede et dødsfald.
Forskerne fandt ud af, at de registrerede bivirkninger ikke blev fordelt proportionalt på de forskellige partier – nogle batches var forbundet med flere bivirkninger, og i nogle tilfælde betydeligt flere.
De tidlige partier, der blev sendt til massedistributionscentre som hospitaler, havde flere bivirkninger end de senere, der blev sendt til apoteker og store købmandskæder. Nogle partier, især tidlige, havde højere rater af dødsfald og alvorlige bivirkninger.
Hyppigheden af alvorlige bivirkninger faldt over tid i alle kategorier, hvilket forskerne bemærkede kunne tilskrives systemstyring, færre personer der rapporterede skader eller færre skader.
Forskerne sagde, at de forventede at finde et højt antal dødsfald i stater med den højeste befolkning, såsom Californien, Texas eller New York. I stedet var andelen af alvorlige kvæstelser og dødsfald relativt højere på steder som South Dakota, Kentucky og Tennessee.
Forfatterne bemærkede, at data kun blev gjort tilgængelige gennem retslige skridt, hvilket gjorde det udfordrende at udføre denne type forskning. Desuden er VAERS-databasen utilstrækkelig til at fange alle bivirkninger og regionale variationer inden for stater, hvilket udgør en anden udfordring for at forstå hele spektret af mulige problemer med partierne.
Amerikanske data bekræfter dansk undersøgelse, der blev udsat for “obsessiv kritik”
CHD-forskerne byggede deres analyse på det arbejde som blev offentliggjort af danske forskere i 2023, der analyserede Pfizer-partidata forbundet med rapporterede alvorlige bivirkninger i Danmark.
Det danske studie analyserede data fra 27. december 2020 til 11. januar 2022. Analysen viste, at større vaccinepartier var forbundet med færre alvorlige bivirkninger, og 71 % af de formodede bivirkninger forekom i 4,2 % af vaccinebatcherne.
Undersøgelsen alarmerede om sikkerhedsproblemer forbundet med vaccineproduktionsprocessen.
Forfatteren til den danske artikel, Vibeke Manniche, M.D., Ph.D., fortalte YouTube-kommentator John Campbell, Ph.D., i et interview, at undersøgelsen rejste væsentlige spørgsmål om Pfizers COVID-19-vaccine: “Har produktet ændret sig? Hvornår ændrede det sig? Hvorfor ændrede det sig?”
Den artikel fik betydelig opmærksomhed i pressen og på sociale medier, hvad forfatterne kaldte “obsessiv kritik”, i form af flere svar fra forskere, der forsøgte at miskreditere undersøgelsens metoder og fortolkninger.
Forfatterne svarede offentligt i European Journal of Clinical Investigation. De forsvarede deres fortolkninger og sagde, at de “venter spændt på mere definitive undersøgelser af batchafhængig sikkerhed af BNT162b2 mRNA COVID-19-vaccinen, for eksempel fra SSI [Danske Statens Serum Institut], for at afkræfte eller validere vores resultater og øge evidensbasen for dette vigtige forskningsområde.”
I juni gengav tjekkiske forskere fra University of Ostrava og andre forskningsinstitutioner den danske undersøgelses metode. De brugte data fra Tjekkiet, frigivet gennem en anmodning om Freedom of Information Act, fra begyndelsen af vaccinationskampagnen til den 1. marts 2023.
De analyserede også bivirkninger rapporteret efter COVID-19-vaccinen efter batchnummer, og sammenlignede dem med resultaterne fra de danske registerdata, men de havde data fra både Pfizer, Moderna og AstraZeneca.
De fandt på samme måde, at forskellige partier havde forskellige frekvenser af bivirkninger, og at der var signifikant højere antal bivirkninger forbundet med de tidlige vaccinefrigivelser for alle vaccinerne – “hvilket bekræfter resultaterne af undersøgelsen af Schmeling et al.”
I sidste måned udvidede forfatterne til det originale danske studie, deres analyse til Sverige og offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet Medicina.
I den artikel rapporterede forfatterne, at de batchafhængige problemer som de identificerede i Danmark, blev bekræftet i Sverige og tyder på, at tidlige kommercielle doser af Pfizers vaccine kan have afveget fra senere. De konkluderede, at spørgsmålet fortjener yderligere undersøgelse.
Artiklen offentliggjort i dag i Science, Public Health Policy and the Law, gengav på samme måde den danske undersøgelses metodologi og havde stort set lignende resultater: at der var klare variationer i Pfizers partier, og mønstrene var ens.
Oversættelse: KIS-redaktionen
Foto: CHD – Tingey injury Law Firm
KIS-redaktionen