WHO-traktaten er forbundet med et globalt digitalt pas- og ID-system
Af Aaron Kheriaty, d. 24. maj 2022.
WHO annoncerede for nylig planer om en international pandemitraktat knyttet til et digitalt pas og digitalt ID-system. Da man for kun anden gang siden WHO’s grundlæggelse i 1948 ekstraordinært mødtes i december 2021, vedtog WHO’s sundhedsforsamling en enkelt beslutning med titlen “Verden i fællesskab.”
WHO planlægger at færdiggøre traktaten inden 2024. Målet er, at man under en pandemi vil flytte den styrende myndighed, der nu er forbeholdt de suveræne stater, til WHO, ved at binde medlemsstaterne juridisk til WHO’s reviderede internationale sundhedsregulativ.
I januar 2022 indgav USA forslag til ændringer af det internationale sundhedsregulativ fra 2005, som binder alle 194 FN-medlemslande juridisk. WHO’s generaldirektør accepterede og videresendte ændringsforslaget til andre medlemsstater. Modsat ændringer af vores egen forfatning [Canada)] vil disse ændringer ikke kræve to tredjedeles flertal i Senatet, men et simpelt flertal af medlemsstaterne.
Størstedelen af offentligheden er helt uvidende om disse ændringer, der vil påvirke medlemsstaternes nationale suverænitet.
De foreslåede ændringer omfatter bl.a. følgende:
Blandt ændringerne behøver WHO ikke længere at rådføre sig med eller forsøge at opnå verifikation fra det enkelte land, hvor en rapporteret begivenhed af bekymring (f.eks. et nyt udbrud) angiveligt finder sted, før der træffes foranstaltninger på grundlag af sådanne rapporter (artikel 9, stk. 1).
Ud over bemyndigelsen til at træffe afgørelse om en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning i henhold til artikel 12, vil WHO få yderligere beføjelser til at fastslå en folkesundhedsmæssig krisesituation af regional betydning samt benytte en kategori, der betegnes som en “midlertidig sundhedsadvarsel”.
Det pågældende land behøver ikke længere at være enig i WHO generaldirektørens beslutning om, at en begivenhed udgør en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. I stedet for at rådføre sig med den stat, på hvis område den folkesundhedsmæssige krisesituation af international betydning har fundet sted, vil WHO’s generaldirektør konsultere en ny nødkomité, der vil blive konstitueret i WHO, for at erklære nødsituationen for overstået.
Ændringerne vil også give “regionale direktører” inden for WHO den juridiske myndighed til at erklære en folkesundhedsmæssig nødsituation af regional bekymring, i stedet for de valgte repræsentanter i pågældende stat.
Når en begivenhed ikke opfylder kriterierne for en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning, men WHO’s generaldirektør bestemmer, at en øget bevidsthed og en potentiel international folkesundhedsindsats er påkrævet, kan han til enhver tid beslutte at udstede en “midlertidig folkesundhedsadvarsel” til stater og konsultere WHO’s nødkomité. Kriterierne for denne kategori er simpel fiat [i.e. administrativ ordre]: “Generaldirektøren har besluttet, at det kræver øget international bevidsthed og en potentiel international folkesundhedsindsats.”
Med disse ændringer ser WHO ud til, med støtte fra USA, at reagere på de forhindringer, som Kina rejste i de tidlige dage af COVID. Dette er en legitim bekymring. Men nettoeffekten af de foreslåede ændringer er en magtforskydning væk fra suveræne stater, inklusive vores, til ikke-valgte bureaukrater i WHO. Fremstødet i hver eneste af ændringerne er mod øgede og centraliserede beføjelser, delegeret til WHO og væk fra medlemsstaterne.
Leslyn Lewis, medlem af det canadiske parlament og advokat med international erfaring, har advaret om, at traktaten også vil give WHO mulighed for ensidigt at bestemme, hvad der udgør en pandemi og erklære, hvornår en pandemi opstår. “Vi ville ende med en one-size-fits-all tilgang til hele verden,” advarede hun. I henhold til den foreslåede WHO-plan behøver pandemier ikke at være begrænset til smitsomme sygdomme og kan f.eks. omfatte en erklæret fedmekrise.
Som en del af denne plan har WHO indgået kontrakt med det tyskbaserede Deutsche Telekom-datterselskab T-Systems om at udvikle et globalt vaccinepassystem med planer om at forbinde alle mennesker på planeten til et digitalt QR-kode-id. “Vaccinationscertifikater, der er manipulationssikre og digitalt verificerbare, opbygger tillid. WHO støtter derfor medlemslandene i opbygningen af nationale og regionale tillidsnetværk og verifikationsteknologi,” forklarede Garret Mehl, leder af WHO’s afdeling for digital sundhed og innovation. “WHO’s portal-tjeneste fungerer også som en bro mellem regionale systemer. Det kan også bruges som en del af fremtidige vaccinationskampagner og lokale registreringer.”
Dette system vil være universelt, obligatorisk, transnationalt og drevet af ikke-valgte bureaukrater i en lukket NGO, der allerede har forkludret COVID-pandemiresponsen.
Genudgivet af Brownstone Instutute fra forfatterens Substack
Aaron Kheriaty, tidligere professor i psykiatri ved UCI School of Medicine og direktør for medicinsk etik ved UCI Health, er seniorforsker ved Brownstone Institute.
Oversættelse: KIS-redaktionen.
Illustration: Jerm Warfare